ASSET – Effektiv kommunikation og beredskab ved pandemier

januar 7, 2015

Hvordan kan videnskabelige og samfundsmæssige udfordringer og den dertilhørende krisehåndtering i forbindelse med globale pandemier forbedres?  Det skal EU-projektet ASSET – ‘Action plan in Science in Society in Epidemics and Total pandemics’, som Teknologirådet er en del af, hjælpe med at svare på.

H1N1 pandemien, bedre kendt som ’svineinfluenzaen’, er et godt eksempel på vigtigheden af effektive og målrettede kommunikationsstrategier mellem sundhedsmyndigheder, organisationer, eksperter og borgere under en pandemisituation.

På trods af at svineinfluenzaen i 2009 igangsatte verdensomspændende reaktioner for at håndtere situationen, blev resultaterne af indsatsen ikke som forventet. Uens udmeldinger fra eksperter og myndigheder, og tvivl om hvilken ekspertise, man som borger skulle lytte til, førte i 2009 til at store dele af den globale befolkning ikke fulgte anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om at lade sig vaccinere. Hovedsagligt pga. mistillid til den udsendte information.

I nogle kredse voksede mistilliden sig så stor at H1N1 blev kaldt en ’falsk pandemi’. Meget hurtig deling af misinformation mellem brugere af internettet og de sociale medier spillede også en rolle i opbygningen af mistillid til myndighedernes anbefalinger.

 

Behov for mere komplekse kommunikationsstrategier

Svineinfluenza pandemien viste tydeligt, at det ikke længere er tilstrækkeligt at basere kommunikationen ved en pandemisituation på en hierakisk model; fra videnskab og eksperter og ud til borgerne. Der er i stedet brug for en tilgang, der anerkender kompleksiteten i informationsstrømmen, og hvor borgere og interessenter inddrages mere direkte. Det rejser spørgsmålet; hvordan kan kommunikation og beredskab forbedres, så den europæiske befolkning føler sig trygge ved at følge anbefalinger fra nationale og internationale sundhedsmyndigheder ved en fremtidig pandemisituation og vil biddrage positivt?

Det skal fjorten partnere i elleve lande undersøge i løbet af den 4 årige projektperiode der løber fra 2014 til 2017, og undervejs komme med anbefalinger til beslutningstagere om hvordan lignende situationer i fremtiden kan håndteres mere effektivt. Projektets overordnede målsætninger er at:

  • Udvikle et partnerskab med komplementære perspektiver, viden og erfaringer til effektivt at løse videnskabelige og samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med pandemier og associeret krisestyring
  • Udforske og kortlægge Science in Society-relaterede emner ved globale pandemier
  • Fastlægge og afprøve en inddragende og inkluderende strategi for at lykkes

 

Projektets hovedresultat er afprøvning og levering af en tværdisciplinær handlingsplan om inkorporering af Science in Society emner, relateret til pandemiberedskab i forskning og innovation.

 

Involvering af europæiske borgere og eksperter

Involvering af borgere og eksperter er et af kerneelementerne i projektet. Projektet inddrager borgere i 8 lande. I hvert land mødes 50 borgere for at diskuterer forskellige temaer i forhold til pandemiberedskab og kommunikation. Teknologirådet leder denne del af projektet, der inkluderer træning af partnere i udførsel af borgermøder, udvikling af materiale samt kommunikation og formidling af resultater fra borgermøderne.

Et andet kerneelement i projektet er etableringen af et High Level Policy Forum hvor en bred vifte af udvalgte politiske beslutningstagere indenfor pandemihåndtering, på forskellige niveauer i EU, sammen med centrale beslutningstagere fra sundhedsmyndigheder, farmaceutindustrien og civilsamfundet skal drøfte og diskutere den fremtidige indsats i forhold til hvordan kommunikation, beredskab og strategier i EU kan forbedres i forhold til fremtidige pandemisituationer. Her udgør erfaringerne om både den politiske og den offentlige håndtering af H1N1 i 2009 et vigtigt erfaringsgrundlag i projektet, for udviklingen af håndteringsmekanismer for fremtidige pandemisituationer.

Du kan læse mere om projektet her.