Bedre samspil, mere planlægning

januar 19, 2017

Den overordnede planlægning skal styrkes og flere områder skal i fremtiden bruges på en måde, der tilfredsstiller mange behov på én gang. Produktionen af fødevarer, træ og energi skal tage vidtgående hensyn til natur og miljø.

250 repræsentativt udvalgte borgere var samlet til ’borgertopmøde’ i Odense den 23. januar. De brugte en dag på at tage stilling til anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden. På nogle spørgsmål blev der givet klare svar. Skal Danmark have mere skov og større naturområder? Ja. Skal landbruget og skovbruget altid tage hensyn til natur og drikkevand, også hvis det kræver ændring af praksis? Ja. Skal strandbeskyttelseszonen op til 300 meter fra kysten administreres som hidtil? Ja. Om andre spørgsmål var der delte meninger. Men de fleste gik ind for en planlagt og koordineret udvikling i retning af grøn, miljø-, natur- og klimavenlig vækst.

Er Danmark for lille?

Dilemmaet var tegnet skarpt op for deltagerne: Der er ønsker og planer og politiske beslutninger om mere skov i Danmark, større naturområder, mere genopretning af natur, vandløb og våde områder, nye veje og jernbaner, større byområder, mere byggeri på landet og ved kysterne, flere fritidsaktiviteter, mere turisme, nye vindmøller, større produktion af bioenergi, mere økologisk jordbrug, arealer til brug for klimatilpasning… Det kræver plads. Hvis alle de erklærede mål skal nås på hver sit areal, er der brug for mere end 30 procent ekstra kvadratmeter. Men Danmark bliver ikke større. Så hvad skal vi gøre ved det? Kan flere forskellige formål spille sammen og måske endda med fordel opfyldes på de samme områder? Hvordan vil vi prioritere? Hvad er de vigtigste mål? Er der nogen, vi vil give afkald på?

I hvilken retning ser du helst, at anvendelsen af Danmarks areal udvikler sig?

arealudvikling

Blandt borgerne er der klart flertal for en grøn vækst, der kombinerer økonomisk aktivitet med rekreation
og fritidsaktiviteter og tager vidtgående hensyn til beskyttelsen af natur og miljø.

Mere end en meningsmåling

Borgertopmødet er et koncept, der er udviklet af Teknologirådet og afprøvet gennem mange år, både i Danmark og udlandet. Det egner sig godt til at belyse borgernes mening om komplicerede emner. Et repræsentativt udsnit af befolkningen bliver inviteret til at deltage. Et par uger før mødet får de tilsendt et hefte med grundig men let forståelig information om emnet. På selve dagen lytter deltagerne til korte ekspertoplæg om hvert tema (højst 5 minutter). Derefter taler borgerne sammen i grupper om deres viden, meninger og argumenter, før de hver for sig og anonymt afgiver deres stemme. Ved mødet i Odense var der syv temaer med i alt 37 individuelle spørgsmål og et enkelt spørgsmål, som grupperne besvarede i fællesskab. I modsætning til en meningsmåling, hvor man bliver ringet op og svarer ud fra sin paratviden, viser borgertopmødet de meninger, folk når frem til, når de har fået grundige oplysninger og har ført en demokratisk debat indbyrdes.

fra rådet til tinget 1

Eksperter er ikke nok

Borgertopmødet var en del af Teknologirådets projekt ’Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark’. ”Vi er nødt til at tale meget mere sammen om fremtidens brug af det åbne land, fordi der er så mange interesser på spil. Men det ikke nok bare at høre på eksperterne og politikerne, og det er derfor, I er her i dag. Vi skal høre, hvad I mener. I er jo repræsentanter for danskerne. Hvad er det for beskeder I har? Hvad er det for prioriteringer, I kan blive enige om i dag, som vi kan få ind som politikere og tage med i vores videre arbejde i forhold til at lave disse prioriteringer,” sagde folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, da han åbnede borgertopmødet.

Steen Gade, forhenværende folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, sluttede mødet af. Han var imponeret over forsamlingens ’informerede stillingtagen’ og mod til at skære igennem på vanskelige punkter. ”Jeg finder det spændende, at I så klart går ind for overordnet planlægning og en udviklingsretning hvor flere funktioner skal kombineres på samme areal – med vidtgående hensyntagen til natur og miljø.” ”På nogle punkter, som for eksempel ønsket om mere skov og mere vild natur, er I helt på linje med flertallet af Folketingets politikere. På andre områder er der klar forskel, for eksempel når I siger at vandløb først og fremmest skal fungere som naturområder og bruges til klimatilpasning, men ikke til dræning. Og når I siger at strandbeskyttelseszonen skal håndhæves stramt.” ”I den mere end 10 år lange debat om affolkning i landdistrikterne kan man vel sige, at alle politiske partier er gået rundt om grøden. Så kommer I og siger helt klart: Ja, vi skal have udviklingszoner. Men vi skal også have afviklingszoner. Har I hørt noget politisk parti for alvor sige det sidste?”

 4.2+4.3

Flere aktiviteter på samme areal

Dagens første tema var sameksistens af flere aktiviteter på det samme areal. Kan landbrug og skovbrug,  naturområder og vådområder i højere grad forenes med formål som energiproduktion,sommerhus- og fritidsområder, klimatilpasning, byudvikling og transport? Hvert bord blev bedt om at diskutere mulighederne og fremhæve tre forslag. Grupperne kunne også advare mod problematiske kombinationer. Det førte til en lang række forslag f. eks. om forskellige former for energiproduktion, naturpleje, klimatilpasning og rekreation eller fritidsaktiviteter i kombination med landbrug. Der var også mange forslag om mere natur, fødevareproduktion, energi og klimatilpasning i byerne og langs veje og jernbaner. Mange havde fokus på kombinationer af skov, natur, vådområder, klimatilpasning og energiproduktion i de bynære områder af det åbne land. Der var også forslag om, at sommerhusområderne ikke skal ligne parcelhuskvarterer, men rumme mere natur. Nogle mente, at man godt kan placere flere fritidsaktiviteter og fritidshuse i tilknytning til skovene og nedlagte landbrugsbygninger. De mange forslag og advarsler vil blive bearbejdet og indgå i de kommende høringer i Folketinget og den endelige rapport, der kommer i 2017.

Langvarigt projekt

Borgertopmødet i Odense var den foreløbige kulmination på projektet Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark. Projektet er støttet af VELUX FONDEN og udføres af Teknologirådet i samarbejde med Aalborg Universitet. Dets formål er at skabe en bred offentlig debat om, hvordan anvendelsen af Danmarks areal skal prioriteres og planlægges i fremtiden. Projektet har frembragt en større baggrundsanalyse og afholdt workshops med eksperter, interessenter og politikere. ’Fremtidspanelet’, et politisk følgegruppe med repræsentanter for alle politiske partier har deltaget i projektet. Gruppens medlemmer er Anni Matthiesen, Venstre, Christian Poll, Alternativet, Henrik Dahl, Liberal Alliance, Ida Auken, Radikale Venstre, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, Kirsten Brosbøl, Socialdemokratiet, Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten, Mette Abildgaard, Det konservative Folkeparti og Steen Gade, Socialistisk Folkeparti. Resultaterne af borgertopmødet indgår som oplæg til en folketingshøring, der finder sted på Christiansborg den 7. april 2016. Høringen efterfølges af et seminar for fremtidspanelet. I efteråret 2016 er der planlagt endnu en folketingshøring og et seminar om projektets resultater og politiske perspektiver før projektet afsluttes i 2017 med offentliggørelse af konklusioner og anbefalinger. Læs mere om projektet og se alle publikationer og referater på www.tekno.dk

Dagens afsluttende opgave var at sætte procenttal på den ønskværdige fordeling af hovedaktiviteterne på Danmarks areal i år 2050. Tabellen ovenfor viser gennemsnittet af deltagernes prioriteringer. Direkte adspurgt mente 48 procent af deltagerne tidligere på dagen, at landbrugsarealet i fremtiden skal være uændret eller større. Men da regnestykket skulle gå op, måtte landbrugets dyrkede areal vige for mere skov og større naturområder, mere energiproduktion på landbrugsjord, voksende byer og større fritidsområder.

Skov og landbrug

På spørgsmålene om det samlede landbrugsareals størrelse og import af mere bæredygtigt dyrket foder fra udlandet var forsamlingen delt på midten. Skovområderne skal vokse, og det skal ikke primært være produktionsskov. Men i valget mellem de to andre muligheder, rekreativ skov med adgang for mange mennesker eller biodiversitetsskov hvor færdselen er begrænset for at skåne naturen, stod stemmerne lige. Et klart flertal mente, at vandløb først og fremmest skal fungere som naturområder og klimatilpasning, ikke som dræning af marker og skove.

fra rådet til tinget

Mere og vildere natur

De fleste var enige om, at vi skal have større og mere sammenhængende naturområder – og en større del af dem skal være vild, uplejet natur. Sommerhus- og fritidsområder skal efter flertallets mening ikke fylde mere i landskabet, end de allerede gør, og der skal efter flertallets mening ikke placeres flere fritidsaktiviteter (som f.eks. wellness- og oplevelsescentre, ferieboliger og marinaer) på de åbne kyststrækninger. Halvdelen af forsamlingen mente ikke, der er brug for mere fri adgang til naturen, skovene, kysterne og landbrugsområderne. Men et klart flertal sagde nej til at lempe bestemmelserne om, at man ikke må bygge og forandre bygninger i en afstand af 300 meter fra kysten.

 6.2

Vedvarende energi

Danmark skal ikke importere biomasse til energi. Vi skal finde andre løsninger inden for landets grænser. Det mente et klart flertal. Konsekvent nok gik de fleste da også ind for, at landbruget bruger mere jord til energiformål. Vindmøller må gerne placeres i det åbne land og gerne ved kysten, mente knap halvdelen af deltagerne. Men ikke spredt. Hellere samlet i vindmølleparker.

Bosætning på landet

Deltagerne svarede også på en række spørgsmål om deres bevæggrunde til at bo på landet – eller til at kunne tænke sig at gøre det. De fleste følte sig tiltrukket af at bo for sig selv i fred og ro, tæt på vild og åben natur. Men der skal være kort og nem transport til den nærmeste by og jobmuligheder i nærmeste større by i stedet for landsbyen. De større og mellemstore byer må efter flertallets mening gerne vokse. Det samme gælder motorveje og andre transportanlæg. Men et stort mindretal, 39 – 46 procent, svarede nej på disse spørgsmål.

Hvem skal bestemme?

I den gældende planlov ligger ansvaret for arealplanlægningen hos kommunerne. Da deltagerne blev spurgt, hvem der skal bestemme, hvor meget areal der primært skal benyttes til landbrug, skov, andre naturområder og sommerhus- og fritidsområder, svarede de fleste, at det skal afgøres af staten eller eventuelle internationale aftaler. På andenpladsen kom regionerne eller et forpligtende tværkommunalt samarbejde. Kun et fåtal mente, at kommunerne skal bestemme det. Den aktuelle debat om liberalisering af planloven blev berørt i det følgende spørgsmål: Hvem skal bestemme hvad der er tilladt i det åbne land? Kun 7 procent svarede, at der skal være friere regler for private lodsejere til byggeri. 23 procent ville fastholde de nuværende regler med skarp zoneopdeling. Et stort flertal på 69 procent gik ind for det tredje mulige svar: ’Fortsat stram kommunal styring, men nye redskaber til mere fleksibel planlægning.