Biodiversitet – giv naturen plads

maj 27, 2019

Læs vores debatindlæg på Altinget.dk i anledning af biodiversitetsdag d. 22/5.

Af Søren Gram og Bjørn Bedsted:

 

Kom i arbejdstøjet

Vi har snakket længe nok om tabet af biodiversitet – nu er politisk handling påkrævet, og interessenterne må finde fælles fodslag.

Vi vidste det jo godt i forvejen, men FNs biodiversitetspanel IPBES slog det fast med syvtommersøm: Det ser meget sort ud for biodiversiteten. Arter forsvinder med bekymrende hastighed. Og i sidste ende vil det få store konsekvenser for livet på jorden.

Også i Danmark går det den forkerte vej med biodiversiteten. Vi er forpligtet via EU til at standse tilbagegangen i biodiversitet senest i 2020.  Det når vi ikke. Det er sagt mange gange. Og det går rigtig skidt for mange arter her i landet. Det er der heller intet nyt i. Nu har verdens fremmeste biodiversitetseksperter via FN’s IPBES-rapport dokumenteret, hvor slemt det står til, og hvad der kan gøres ved det. Løsningen er, at naturen skal have plads, plads og mere plads. Også det er gentaget mange gange og er anerkendt bredt politisk.

Flere initiativer – men de batter ikke

I Danmark har vi derfor igangsat en række initiativer såsom tilskud til at lave sammenhæng i naturen, opkøb af lavtliggende landbrugsjord, jordfordelingspulje, Naturfond, mm. Problemet er bare, at set i det perspektiv, der handler om at vende udviklingen, så er der tale om småinitiativer, der forslår som en skrædder i helvede. Det kommer ikke i nærheden af de arealstørrelser, som fagfolk har beregnet, der skal til, for at vende udviklingen for den vilde natur og dermed leve op til vores forpligtelser under FN’s biodiversitetskonvention. Og andre initiativer som eksempelvis Det Grønne Danmarkskort, ser indtil videre ud til at forblive som, – ja netop kort og principper.

Der skal langt mere håndfaste og robuste tiltag til. Allerede Natur- og Landbrugskommissionen fra 2013, hvor både landbrugs- og miljøorganisationer deltog, anbefalede en omfordeling af Danmarks åbne arealer med nettoreduktion i landbrugsarealet til følge. Og ved et stort anlagt borgertopmøde i 2016 med 250 repræsentativt udvalgte borgere pegede disse ligeledes på en kraftig reduktion i landbrugsarealet som et afgørende element i at få kabalen med de mange interesser i det åbne land til at gå op.

Mangel på plads

Danmark er et lille land, og vi har ikke store vidder med urørt natur. I 2017 afsluttede Teknologirådet projektet ”Prioritering af Danmarks areal i fremtiden”, og her kunne vi konkludere, at hvis vi skulle tilgodese alle ønsker, skulle Danmark være knap 1 ½ gange større. Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden. Det store spørgsmål er derfor: Hvor meget skal landbruget fylde i det danske landskab?

Derudover er der mange andre aktører, der deltager i kampen om pladsen i det åbne land. Udover natur- og landbrugsinteresser er der behov for energiproduktion med vindmøller, solcelleparker og bioenergi, der er sommerhusområder, der er frilufts- og turismeinteresser, tømmerproduktion, arealer til klimatilpasning osv. En del af aktiviteterne kan fint gå hånd i hånd i multifunktionelle landskaber, mens andre netop ikke kan.

 

Vi er nødt til at prioritere – sammen

Ligesom skovdriften må holde for, og afgive plads til vild natur, må også landbrugsarealerne bidrage. Det er en radikal omvæltning. Dansk landbrug kan levere fødevarer til verdens stigende befolkning, og der er stærke følelsesmæssige kulturelle og økonomiske interesser på spil.

Det er derfor vigtigt at tilrettelægge en inddragende proces, der vil sikre både en fælles forståelse og langtidsholdbare løsninger. I arealprojektet lykkedes det at samle alle interessenter omkring bordet, og der var vilje til at komme til bred enighed. En væsentlig anbefaling fra arealprojektet var, at politikerne nedsætter en ’areal- og plankommission’, der kan afveje hensynet til de mange forskellige arealinteresser uden at tabe helheden af syne.

Der er brug for handling nu

Det kunne være den første opgave for det nye Folketing at nedsætte en sådan ’areal- og plankommission’, der leverer kontante redskaber til en omfordeling af de danske arealer i forbindelse med den kommende revision af planloven i 2020.

Parallelt hermed kan de nye folketingspolitikere stille resurser til rådighed for en grundig dialogproces med alle aktører. Det er nødvendigt at stikke fingrene ned i hvepsereden og tilrettelægge et debat- og beslutningsforløb, hvor mange forskellige interesser er på spil, og hvor der ikke er én rigtig løsning, som kan gøre alle glade. En ting er sikkert, det kræver handling nu, hvis vi skal omforme hensigtserklæringerne om at vende tilbagegangen af biodiversitet til politisk virkelighed og vi foreslår derfor, at netop dette formål gøres til omdrejningspunktet for dialogprocessen. Når det åbne lands interessenter mødes og trækker i arbejdstøjet, så kan der ske ting og sager. Det skete i arealprojektet, og nu har Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer netop leveret et udspil, der viser, at der kan samarbejdes på tværs af ideologi og politiske skel.  Men de øvrige interesser skal med omkring arbejdsbordet, hvis kabalen om det åbne land skal gå op. Der skal prioriteres, og den slags kræver politisk mod. Så må vi se, om folketingspolitikerne efter d. 5./6. er i besiddelse af det?

Du kan læse artiklen på Altinget.dk her