Biometri – brug af biometriske teknologier i det danske samfund

marts 24, 2010

Hvilke reelle fordele og problemer bringer de biometriske teknologier egentlig med sig? På den ene side kan biometriske teknologier betyde en lang række nye muligheder, der kan gøre den nødvendige personidentifikation mere sikker og ikke mindst mere bekvemt. Dog kan biometri også medføre unødig registrering og mindske det enkelte menneskes ret til selv at vælge hvem, der skal vide hvad og hvornår.

Biometri er i fokus i Teknologirådets blad ”Teknologidebat nr. 4”, 2009.

Baggrund for projektet
Biometri er en metode til at identificere en person ud fra specifikke kendetegn, såsom fingeraftryk, iris, håndens blodkar, gangart og ansigtstræk. Biometriske teknologier bliver brugt til at måle og analysere karakteristika knyttet til menneskers fysiologi eller adfærd med henblik på at be- eller afkræfte en persons identitet. Populært sagt har autentifikation traditionelt været enten noget man ved (fx en PIN-kode til et Dankort) eller noget man har (et kørekort, et pas eller en nøgle). Med biometri bliver autentifikation derimod noget man er.

Registre
Inden for det offentlige anvendes biometri i dag af politiet (DNA-registre, registrering af fingeraftryk) og af pasmyndighederne (digitale billeder), ligesom det overvejes at integrere biometriske sikkerhedsløsninger i et fremtidigt borgerkort. Faktisk er alle danske pas udstedt efter 1. august 2006 såkaldte biometriske pas, da de indeholder et digitalt billede lagret på en indbygget chip. Det er dog i EU-regi besluttet, at alle nyudstedte pas allerede fra juni 2009 skulle indeholde både et digitalt foto og to sæt fingeraftryk. Planerne for et biometrisk borgerkort, hvor en række funktioner (bl.a. sygesikringsbevis, kørekort, dankort og mobil digital signatur) er samlet i ét, er indtil videre blevet udskudt med den begrundelse, at det er for dyrt. Det antages dog, at teknologien i fremtiden vil blive så billig, at et biometrisk borgerkort ud fra et økonomisk perspektiv vil blive den foretrukne løsning.

Private løsninger
Især den private sektor har taget biometri til sig på flere områder og over for både ansatte og kunder. Flere arbejdspladser, restauranter og transportsektoren mv. benytter i stigende omfang biometriske data til at sikre identifikation af kunden. Her benyttes de biometriske teknologier både i forbindelse med betaling samt til fysisk og logisk adgangskontrol. Datatilsynet har bl.a. givet tilladelse til, at Crazy Daisy kunne registrere gæsternes fingeraftryk (med deres samtykke), så deres adgang til diskoteket kunne lettes. Dette registreringssystem blev siden solgt til 34 diskoteker og barer (februar 2009). Datatilsynet havde efterfølgende også haft en række andre principielle afgørelser vedrørende brug af biometriske teknologier. Fx er det blevet afvist at anvende fingeraftryksscanning i forbindelse med adgang til fitnesscentre, mens bl.a. et vagtfirma og Københavns Lufthavn derimod begge har fået Datatilsynets godkendelse til at bruge fingeraftryk til at identificere personer. Afgørelsen af disse sager tog bl.a. udgangspunkt i det såkaldte proportionalitetsprincip, der kort fortalt handler om, hvorvidt det er nødvendigt at anskaffe en biometrisk løsning, eller om det specifikke formål kan nås på en mindre indgribende måde ved brug af andre metoder.

Anderledes identifikationsprocesser
Internationalt er registrering vha. biometriske teknologier stadig mere udbredt og ikke alle lande og myndigheder har udtalte forbehold i forhold til øget registrering af personoplysninger. Fx har irisscanning i en årrække været brugt i forbindelse med grænsekontrol i De Forenede Arabiske Emirater, af FN til uddeling af nødhjælp og af det amerikanske militær i Irak og Afghanistan til at sikre, at kun de rette personer har fået adgang til bestemte faciliteter. I USA og England kan man i nogle lufthavne springe dele af sikkerhedskontrollen over, hvis man tidligere er blevet registreret som ”trusted traveller”. For at blive en sådan ”sikker passager” skal man dog først igennem en risikovurdering, hvor myndighederne vurderer, hvorvidt man er kvalificeret til at blive blåstemplet som tilhørende gruppen af rejsende, der udgør en lav risiko for flysikkerheden. Systemet er selvsagt smart på den måde, at det kan medvirke til at få flere personer hurtigere igennem lufthavnenes sikkerhedskontrol, men det rejser samtidig en række spørgsmål af mere etisk karakter, som fx: Hvilke kriterier skal opfyldes før en person kan blive kategoriseret som ”sikker passager”? Hvilke myndigheder har kompetence til at afgøre, hvorvidt en passager bør karakteriseres som sikker eller usikker? Og kan det undgås, at personerne, der skal igennem denne godkendelsesproces bliver diskrimineret i forhold til social og kulturel baggrund?

Brug af visse biometriske teknologier kan dog utvivlsomt gøre identifikationen af ansatte, kunder og borgere nemmere og mere effektiv (det der af fagfolk karakteriseres som ”convenience”) og kan give en sikkerhed for, at folk er dem, de udgiver sig for at være. Der er dog delte meninger om, hvorvidt disse løsninger i tilstrækkelig grad sikrer beskyttelsen af den enkeltes identitet og de personlige data, som knyttes til denne.

Kritikere peger på:
– At risikoen for- og konsekvenserne ved identitetstyveri er stigende.
– At registrering af personoplysninger, der er knyttet til den biometriske identifikation risikerer at blive for omfattende.
– At personoplysningerne bliver for let tilgængelige, hvis ikke sikkerheden sættes i højsædet.
– At der er risiko for øget overvågning.
– At biometriske teknologier kan virke ekskluderende.
– At flere af de nuværende biometriske teknologier er for lette at snyde.

Modsat peger fortalerne på:
– At data allerede indsamles og kædes sammen.
– At biometri netop udgør en mulighed for at øge kvaliteten af data og for, at disse data beskyttes bedre.
– At der kan opnås et meget højt sikkerhedsniveau ved at kombinere forskellige biometriske teknologier.
– At biometriske løsninger kan være udgiftsbesparende.
– At biometri kan medvirke til at ”lette” brugeren i forskellige dagligdagssituationer (fx ved at kunne anvende fingeraftryk til økonomiske transaktioner eller ved undgå at skulle huske et stort antal pinkoder).

Formål
Projektet skulle være debatskabende, kigge bredt på fordele og ulemper ved nuværende anvendelsesmuligheder og komme med anbefalinger vedrørende fremtidig brug af biometri i Danmark.

Projektet ville bl.a.:

– Vurdere den nuværende anvendelse af biometri.
– Beskrive og vurdere fordele og ulemper ved forskellige biometriske teknologier.
– Vurdere om det kan anbefales at satse på nogle biometriske løsninger frem for andre.
– Vurdere mulighederne for at anvende biometri i forbindelse med et fremtidigt borgerkort.
– Vurdere om biometriske systemer kræver ændringer af gældende lovgivning og standarder samt komme med anbefalinger, hvis sådanne ændringer er nødvendige.
– Vurdere om den nuværende kontrol med køb og salg af biometriske data og teknologier er hensigtsmæssig.
– Anbefale kriterier for implementering og for fremtidig anvendelse af biometri, herunder om privacy by design som hovedregel bør indføres i de biometriske løsninger.

Projektidé og metode
Der blev sammensat en tværfaglig arbejdsgruppe, der bistod Teknologirådet med udarbejdelse af en rapport om biometri. Undervejs afholdtes en workshop, der skulle danne baggrund for diskussionerne og kvalificere vurderinger og anbefalinger.

Arbejdsgruppen bestod af;
Lars Kornbek, Vitani A/S
Anette Høyrup, Forbrugerrådet
Henning Mortensen, DI, ITEK
Charlotte Bagger Tranberg, AAU
Niels Christian Juul, RUC
Thomas Laursen, Etisk Råds Sekretariat

Rapporten indeholder:

– En beskrivende del, hvor karakteristika ved de forskellige teknologier bliver gennemgået og systematisk vurderet.
– En analyserede og debatterende del, hvor muligheder og problemstillinger tematiseres og perspektiveres. Konkrete cases fra ind- og udland vil blive præsenteret og der vil yderligere blive opstillet en række scenarier for den fremtidige brug af biometriske teknologier.
– Et sæt anbefalinger til lovgivere, myndigheder, virksomheder og privatpersoner om hensigtsmæssig brug af biometriske teknologier.

Målgruppe og formidling
Projektets primære målgrupper var:

– Befolkningen
– Beslutningstagere (Folketing, EU-parlamentarikere og relevante myndigheder)
– Pressen
– Virksomheder, forskere og andre der arbejder professionelt med biometri

Links