Borgertopmøde om fremtidens sundhedsvæsen

august 28, 2008

Fremtidens sundhedsvæsen var til debat, da Danske Regioner og Teknologirådet lørdag den 1. november 2008 inviterede til fire ens borgertopmøder i regionerne i Danmark.

Hvad er det for et sundhedsvæsen, vi vil have i Danmark – og hvordan får vi det?
Hvordan giver vi sundheden de rette vilkår?
Hvad skal sundhedsvæsenet kunne i fremtiden?

De spørgsmål udgjorde opgaven for mere end 800 borgere, der deltog på borgertopmøde om fremtidens sundhedsvæsen. På initiativ af Danske Regioner, regionernes fællesforening, og planlagt og gennemført af Teknologirådet i samarbejde med regionerne.

På præcis samme tid, om netop samme emne og efter helt samme topmøde-opskrift, var de flere hundrede borgere samlet i Danmark – det første borgertopmøde af sin slags herhjemme.
Det danske sundhedssystem er under forandring: behandlingsmulighederne øges, danskerne bliver ældre og privatisering vokser. Det er nu, at stenene skal lægges for fremtidens sundhedsvæsen og politikerne skal træffe mange afgørende valg og prioritere, hvordan pengene skal bruges. Derfor efterlyste regionspolitikerne forslag, vurderinger og prioriteringer fra regionens borgere til brug i arbejdet med at udvikle sundhedsvæsenet.

I hver af de fire regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, debatterede 200 tilfældigt udvalgte borgere fremtidens danske sundhedsvæsen. I Region Syddanmark afholdt man med stor succes et lignende borgertopmøde om sygehusenes fremtid i september 2007 – også her med Teknologirådet som faglig samarbejdspartner – og regionen valgte derfor ikke at deltage i denne omgang. De fire samtidige borgertopmøder fandt sted i Bella Centret i København, Storebæltshallen i Korsør, Silkeborghallerne i Silkeborg og i Gigantium i Aalborg.

Kun personligt inviterede borgere kunne deltage på topmøderne. Dette for at sikre at deltagerne var blandet mest muligt og dermed var et godt udtryk for den samlede befolkning i regionen. Politikerne fra Regionsrådet i regionen deltog i rollen som neutrale bordformænd. Politikerne var således med på en lytter, men uden at måtte blande sig i borgernes dialog på dagen.

Hvorfor – og hvorfor nu?
Borgertopmøderne var tilrettelagt i samarbejde med et ad hoc udvalg af regionspolitikere i regi af Danske Regioner.

Regionspolitikernes ønske om borgertopmøderne tog afsæt i behovet for en åben, demokratisk sundhedspolitisk dialog med borgerne om sundhedsvæsenets udvikling og sundhedspolitiske prioriteringer.

Det offentlige sundhedsvæsen i Danmark bruger årligt 85 milliarder skattekroner. Det er politisk styret og overordnet baseret på politiske prioriteringer. Regionerne i Danmark har ansvaret for at lave strategier for sundhedsvæsenets udvikling.

Sundhedsvæsenet oplever i disse år en udvikling, der gør at de folkevalgte regionspolitikere efterlyser borgeres synspunkter på, hvilken udvikling, borgerne i Danmark ønsker for det offentlige danske sundhedsvæsen. Hvordan skal sundhedsvæsenet udvikle sig og se ud om 10 – 15 år? Hvad skal de grundlæggende værdier være for et dansk sundhedsvæsen i fremtiden? Hvordan skal politikerne fremover prioritere indsatsen?

Resultater
Resultaterne i form af borgernes bidrag på borgertopmøderne er både kvalitative og kvantitative. De kvalitative består i deltagernes egne formulerede bud på, hvad de ser som de væsentligste udfordringer for at sikre dét sundhedsvæsen, de gerne vil have i Danmark i fremtiden. Og evt. forslag til hvordan udfordringerne kan tackles.

De kvantitative resultater fremkom ved at borgerne på topmødet blev bedt om individuelt at prioritere gennem elektroniske afstemninger – og her var det både deltagernes egne forslag, der blev sat til afstemning, men også et på forhånd fastlagt sæt af spørgsmål, som var fælles for de fire topmøder.

Borgertopmødernes resultater tog regionspolitikerne med i deres videre overvejelser. Blandt andet indgik resultaterne i Det Sundhedspolitiske Topmøde 2009, som Danske Regioner afholdt den 14. og 15. januar 2009.

Her deltog beslutningstagere på alle niveauer: regionsrådspolitikere, kommunalpolitikere, folketingspolitikere og repræsentanter for faglige organisationer. De ville her arbejde videre med resultaterne fra borgertopmøderne med henblik på at skabe en fælles national forståelse af, hvad vi vil med sundhedsvæsenet i Danmark.

Hvordan foregår et borgertopmøde?
Borgertopmødet i denne form er udviklet af Teknologirådet som én af en række metoder til borgerinddragelse. Teknologirådet har ladet sig inspirere af borgertopmøder i USA, hvor organisationen America Speaks i en årrække har indhentet borgeres holdninger i ”Citizens Summit”, fx har 4.000 new york’ere drøftet fremtidens anvendelse for Ground Zero.

På borgertopmødet skal borgerne besvare en række konkrete spørgsmål gennem indbyrdes debat, udformning af fælles skriftlige svar samt individuelle elektroniske afstemninger. Borgerne sidder ved borde i mindre grupper på seks til otte personer, og ved hvert bord lytter en politiker med i rollen som neutral bordformand.

Forud for topmøderne havde deltagerne modtaget et debatmagasin som inspiration til at sætte tankerne i gang. Magasinet, filmklip på topmødet og den indbyrdes dialog borgerne imellem gør at borgernes stillingtagen sker på et informeret og reflekteret grundlag.

Borgertopmøde – formål
Formålet med et borgertopmøde er at få et billede af borgernes holdninger til konkrete prioriteringer og handlingsforslag. Borgerne bliver bedt om at tage stilling til konkrete valgmuligheder, men samtidig er der plads til debat og generering af borgernes egne forslag.

Formålet med et borgertopmøde er at give vejledning og inspiration til de politiske beslutningsgrundlag. Politikerne får en informeret og reflekteret tilbagemelding fra et meget bredt udsnit af den danske befolkning. Selvom politikerne naturligvis ikke formelt er bundet af topmøderesultaterne, sender borgernes vurderinger og anbefalinger et klart signal til politikernes arbejde.

 

FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Borgernes katalog med bud på hvordan sundhedsvæsenet
skal udvikle sig de næste 10 – 15 år

Postkort med borgernes budskaber til politikerne

“Sundhed skal være fag i folkeskolen fra 1. klasse. Det vil skabe den bedste forebyggelse”.

“Patienterne bør informeres om, hvad regionens omkostning er, så man får fornemmelse af hvor mange ressourcer, der var sat af til den enkelte behandling.”

“Hvem siger at vi som borgere ønsker at fastholde skatteniveauet?”

 

Links