Dansk borgertopmøde om bæredygtigt forbrug

marts 17, 2015

Tirsdag d. 17 marts blev resultaterne fra Teknologirådets borgertopmøde i oktober med fokus på bæredygtigt forbrug offentliggjort. 110 borgere fra hele landet var samlet samtidig med 10 andre europæiske lande til et heldagsborgertopmøde for at diskutere og stemme om bæredygtigt forbrug.

Mødet sluttede af med en nationalt orienteret session om dyrevelfærd, der blev arrangeret i samarbejde med Fødevare-, Landbrug- og Fiskeriministeriet.

 

Teknologirådets analyse

Gennem de forskellige afstemninger er der dannet et billede af danskernes holdninger til bæredygtigt forbrug. De danske borgere er som udgangspunkt af den holdning, at det bør være op til forbrugeren selv og til de politiske beslutningstagere at opnå et mere bæredygtigt forbrug – og ikke til markedet. Det skal ligeledes være op til de enkelte medlemsstater, hvordan de vil opnå de mål, EU sætter. De danske borgere er glade for mærkningsordninger og varedeklarationer, hvor det tydeligt fremgår, hvad det produkt, de køber, indeholder, og hvordan det er produceret. Derudover fremgår det, at der ikke er nogen særlig stor interesse for at flytte skatterne til ordninger, der er for bæredygtighed.

Transport

  • 53 % af de danske borgere vælger personbilen som transportform, når de skal på arbejde, ned at handle eller på andre ture på op til 10 km. Her ligger de over det europæiske gennemsnit.
  • Når de ikke tager personbilen, er de mest tilbøjelige til at vælge cyklen. Her ligger de ligeledes over det europæiske gennemsnit. 36 % af de danske borgere vil vælge cyklen, mens kun 19 % af den gennemsnitlige europæer vil hoppe på cyklen.
  • Udover valg af transportformer var der også spørgsmål om, hvordan borgerne ser på økonomiske incitamenter for at gøre den daglige transport mere bæredygtigt. De danske borgere vil til forskel fra resten af europæerne godt acceptere højere skatter på fossile brændstoffer og forurenende kørertøjer.
  • De var dog ikke villige til at opgive personbilen, når det kommer til skatter til fordel for alternativer til personbilen. Her ligger danskerne 20 % under resten af EU, hvor 50 % er villige til at acceptere dette.

 

Forbrug

  • De danske borgere er glade for mærkningsordninger, især når det kommer til produkters holdbarhed. De danske borgere mener også, at forbrugerne skal spille en afgørende rolle i en omlægning til et mere bæredygtigt forbrug. Dette mente 20 % flere danskere i forhold til det europæiske gennemsnit.
  • Borgerne er også villige til at sætte deres personlige forbrug ned. Her er de danske borgere på lige fod med resten af de europæiske borgere. 9/10 af danskerne er villige til at reducere deres forbrug, især indenfor fødevarer og energi.
  • Når det kommer til offentlig regulering af markedsføringskampagner, er de danske borger ikke i lige så høj grad tilhængere. 66 % af de danske borgere stemte for, mens det samlede Europa lå 14 % højere.

 

Affald

  • De danske borgere er ambitiøse i forhold til at opnå en nul-spilds-økonomi i 2050. 49 % af danskerne mener, at EU skal indføre en nul-spilds-økonomi i 2050, koste hvad det vil. De danske borgere er her en smule over EU-gennemsnittet, hvor 40 % mener, at EU skal indføre en nul-spilds-økonomi.
  • Et af emnerne til borgertopmødet omhandlede håndteringen af elektronisk affald. EU har et mål om, at 80 % af alle mobiltelefoner bliver genanvendt eller genbrugt. De danske borgere mener, at det er producenternes ansvar. De stemte for at tilskynde og forpligte producenterne til at designe mobiler, så de nemt kan opgraderes eller genanvendes.


Om mødet: 

Metode:
‘Europe Wide Views’ er baseret på Teknologirådets metode til global borgerinddragelse: World Wide Views (WWViews). WWViews kombinerer samtidige nationale ansigt-til-ansigt borgermøder om global politikudvikling med web-baserede sammenlignings-muligheder af de nationale resultater.

PACITAParliaments and Civil Society in Technology Assessment
PACITA projektet har til formål at udvikle en fælles platform for europæisk parlamentarisk teknologivurdering (PTA). Det løber over 4 år med partnere fra 15 europæiske lande frem til projektets afslutning i april 2015.
Et vigtigt formål med projektet er således at igangsætte dialog mellem EU’s nye medlemslande om teknologivurderingers institutionelle forankring, fremtidige metodeudvikling og demokratiske forandringspotentiale.

Deltagende Lande:
Østrig, Bulgarien, Catalonien (Spanien), Tjekkiet, Ungarn, Irland, Litauen, Holland, Portugal, Wallonien (Belgien) og Danmark

Link til analyse som PDF: Baeredygtigt forbrug – dansk analyse