Danskere stemte 0-spild i 2050 ved europæisk borgertopmøde

december 9, 2014

EU skal have en nul-affaldspolitik, som skal være på plads i 2050, uanset, hvad det kræver
Det var den helt klare melding fra 50 % af danskerne og 40 % af europæerne der deltog i et europæisk borgerinddragelsesprojekt om affaldspolitik. I Danmark blev borgertopmødet afholdt den 25. oktober 2014, hvor 100 statistisk udvalgte borgere fra hele landet, stemte deltagerne for at gøre Danmark til et samfund uden spild i 2050.

Det ligger de europæiske borgere på sinde at vi skal stræbe efter en økonomi med mindre affald. 41 % danskere og 36 % europæere fandt det væsentligt – dog uden at pege på en særlig deadline.

Resultaterne fra alle de deltagende lande kan ses og sammenlignes på:
PACITA – Parliaments and Civil Society in Technology Assessment.
(Bemærk: Danske stemmer vises både i resultater for Danmark og i Alle lande)

Klimakommissær Connie Hedegaard indledte mødet med at sætte ord på den kæmpe opgave, vi som samfund står overfor i de kommende år med at formindske forbruget og øge den effektive udnyttelse af ressourcerne.
”Hvor går præcis grænsen for hvad politikerne skal tage ansvar for og blande sig i, og her må den enkelte borger have et ansvar. Det I skal diskutere er noget af det dagens politikere er allermest famlende overfor. Jeg vil glæde mig meget til at se de input der kommer ud af det”, sagde Connie Hedegaard til deltagerne på borgertopmødet.

Regulering og adfærdsændringer
Der er praktisk taget ingen borgere – hverken i Danmark eller resten af Europa – der stoler på markedet som redskab til at få et bæredygtigt forbrug. Mange af spørgsmålene om politiske handlemuligheder havde markedet som svarmulighed, men det blev ikke valgt. I stedet valgte borgerne at pege på regulering og kraftige økonomiske mekanismer, som fx at flytte skat fra indkomst til forbrug, grønne afgifter og  bøder.

Ifølge borgerne er der et delt ansvar mellem forbrugeren og staten om at sikre et bæredygtigt forbrug. Borgerne skal ændre adfærd og staten skal regulere.

Et resultat, hvor danskerne skilte sig ud fra resten af europæerne, var på spørgsmålet om, hvad EU skal gøre for at forbedre bæredygtigheden på energiområdet. Her svarede 62 % af danskerne, at EU skal sætte mål, men lade det være op til det enkelte land, hvordan målene skal opfyldes. I de andre europæiske lande svarede kun 15-40 % som danskerne.

Fakta om borgertopmødet: Teknologirådet afholdt borgertopmødet om bæredygtigt forbrug, hvor de deltagende borgere debatterede og stemte om anbefalinger til EUs fremtidige beslutninger om politik for bæredygtigt forbrug inden for områderne: Fødevarer, transport, bolig og elektronik. Samtidig med det danske møde blev tilsvarende borgertopmøder efter dansk model afholdt med i alt mere end 1.000 europæere der alle tog stilling til de samme spørgsmål. De deltagende EU-lande var foruden Danmark:  Belgien, Bulgarien, Holland, Irland, Litauen, Portugal, Spanien, Tjekkiet, Ungarn, Østrig´.