Danskerne til klimaforhandlerne ved FNs COP21: Hvad venter I på?

juni 7, 2015

Lars Klüver, direktør i Teknologirådet, byder de danske deltagere i den globale borgerinddragelse om klimaforhandlingerne velkommenFoto: Christoph Lissalde

Et udvalgt udsnit af den danske befolkning satte kryds ved ja til en global, juridisk bindende aftale, ja til støtte til vedvarende energi – og nej til støtte til kul og andre fossile brændsler

Af Else Kloppenborg, Lars Klüver og Jørgen Madsen

Den 6. juni afholdt Teknologirådet et stort borgertopmøde om klima og energi. I samme døgn er der afholdt mere end 100 tilsvarende møder i 79 andre lande, dvs. i alt 10.000 borgere på verdensplan. Det skete i regi af Teknologirådets verdensomspændende borgerinddragelsesprojekt ”World Wide Views on Climate and Energy”.

På lørdagens møde i Danmark var 119 danskere samlede for at debattere og vurdere klimapolitikken. De modtog information og drøftede en række emner i grupper. Og de stemte derefter på spørgsmål, der alle har relevans for klimaforhandlingerne. Nogle af de klare svar fra danskerne er, at klimaforhandlerne har et reelt ansvar og bør lave en juridisk bindende aftale, men at de skuffer, samt at statsstøtte til kul bør fjernes helt.

Danskerne er skuffede over klimaforhandlerne

Ved det danske møde var knap 90% af deltagerne enige om, at klimaforhandlingerne ikke har været effektive nok. På et andet spørgsmål om, hvem, der skal være ansvarlig for handling, mener 85%, at ansvaret ligger i en aftale på det globale niveau. 62% synes, at en global aftale skal rumme et langsigtet mål om totalt stop for udledning af drivhusgasser i dette århundrede. 63% mener at Paris-aftalen også bør rumme kortsigtede nationale mål – og begge dele skal være juridisk bindende. Danskerne mener altså, at klimaforhandlingerne er afgørende, men at de har skuffet fælt indtil videre.

Kul skal ikke kunne få statsstøtte – så hellere vedvarende energi

På et spørgsmål med flere svarmuligheder var der klart flertal på 50%, som mener, at det ikke skal være tilladt at give statsstøtte til fossile brændstoffer. Her til kommer 25% som mener, at kul ikke skal kunne få støtte – sammenlagt er 75% altså imod statsstøtte til den fossile energikilde kul. Til gengæld mener 56%, at vedvarende energi skal kunne få støtte og andre 54%, at der skal gives støtte til forskning og udvikling af vedvarende energi.

Klimapolitikken udgør en mulighed

Der var også optimisme at spore. 80% af deltagerne mente, at bekæmpelse af klimaforandringerne vil kunne forbedre deres livskvalitet.

Det skal ses i lyset af, at danskerne mente, at der skal være ambitioner i klimapolitikken. 65% mente, at verdenssamfundet bør gøre ”hvad der skal til” for at holde 2°-graders-målet. Yderligere 31% mente, at der skal laves ambitiøse planer, men de skal ikke udføres for enhver pris. Og danskerne ser Danmark som et land, der skal være foregangsland: 87% mener, at Danmark skal lave tiltag – også selvom andre lande ikke gør det.

Og Ida Auken, der modtog resultaterne ved dagens afslutning, glædede sig over, at danskerne er klar til at gribe i egen barm: ”Nu har I jo lige stemt for at afskaffe al støtte til kul og fossile brændsler – men er I så også klar til at vi dropper kørselsfradraget?” Og ja, det var de fleste af de 119 borgere i salen.

Borgerne stemte således om nogle af de samme forslag, som verdens lande skal træffe beslutning om på COP21 i Paris, hvor den franske regering er vært for FN-klimaforhandlingerne i december. Og kom rundt om både vigtigheden af en klimaaftale, værktøjerne, de nationale forpligtigelser, og hvordan man når frem til en fair fordeling af ansvar samt laver – og holder – klimaløfter.

Fransk hilsen til mødedeltagerne

Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, motiverede det danske borgermøde i en engageret tale. Ambassadøren lagde stor vægt på mødernes mulighed for at skabe et demokratisk, verdensomspændende momentum, der kan presse på for, at klimaforhandlerne løser den gordiske knude og får landet en klimaaftale i Paris til december. ”Hvis – og jeg understreger, at det er et ’hvis’”, betonede ambassadøren, ”Paris bliver en succes, da vil man også kunne sige, at København var en succes i 2009 – for det var næstsidste skridt inden Paris.”

FNs klimachef, Christiana Figueres understregede i en videotransmitteret hilsen til mødet, at klimaet er en af de største udfordringer, vi har i dag, og at det er vigtigt med global dialog også med borgerne for at lande en global aftale.

Resultaterne fra alle landes møder og afstemninger er blevet uploadet løbende den 6. juni – fra Fiji startede i øst til Arizona som de sidste stemte i vest. Resultaterne vil efterfølgende blive delt og diskuteret med landenes regeringer, klimaforhandlerne og andre beslutningstagere op til COP21 i Paris i år.

Projektet er koordineret af Teknologirådet i samarbejde med FN-Sekretariatet for klimakonventionen (UNFCCC), Mission Publiques fra Frankrig og den franske nationale kommission for offentlig debat (CNDP).

Støtte

Projektet er finansieret af det franske Ministerium for økologi, bæredygtig udvikling og energi (MEDDE), 14 franske regioner og kommunen i Paris, den franske nationale kommission for offentlig debat (CNDP), GDF Suez, Præsidiet for den franske nationalforsamling, det tyske Bundesmiljøministerium, det franske Udenrigsministerium (MAE), Fondation de France, og EE-LV-gruppen i det franske Senat samt det norske Miljøministerium og KR Foundation.

Besøg projektets internationale hjemmeside, hvor resultaterne af afstemningerne fremgår: World Wide Views on Climate and Energy.