Fingeren på pulsen

marts 10, 2016

Borgerinddragelse i fire kommuner

Af Adam Hvidt

ENGAGEMENT tager pulsen på borgerinddragelse i en række kommuner – fra Hjørring i nord over Skanderborg i Søhøjlandet til Allerød i Nordsjælland og Sorø i hjertet af Sjælland. Hvad forstår de tre forvaltningschefer i embedsværket og den borgmester, som ENGAGEMENT har talt med ved ”borgerinddragelse”? Hvorfor og hvornår laver de inddragelse?

LARS OLSEN, KONTORCHEF, TEKNIK- & MILJØFORVALTNINGEN, HJØRRING KOMMUNE

Hjørring / Indbyggere: 25.426 / Areal: 930 km2

FARVEL TIL DEN “SORTE BOKS”
I Hjørring ser man inddragelse som rettet imod den enkelte borger og imod grupper af borgere. “Vi oplever, at ind- dragelsen kører i to spor. For det første: Hvordan involverer vi bedst muligt den enkelte borger i produktionen af myndighedsopgaver og serviceopgaver, og hvordan involverer vi bedst muligt borgergrupper og lokalsamfund i udviklingen af samfundet, f.eks. med borgermøder og andre former for inddragelse. De to ting hænger sammen og er en del af en generel samfundsudvikling, hvor borgeren kommer langt mere i centrum. Metoderne er forskellige, men hensigten og den overordnede tendens den samme”, siger Lars Olsen, Kontorchef i Teknik & Miljø, Hjørring Kommune.

”I forhold til den borgernære kontakt gælder det for kommunen om at undgå at være en ’sort boks’, der blot kommer et svar ud af, når man sender en blanket ind”, siger Lars Olsen.

Han peger som eksempel på forløbet omkring godkendelse af byggesager. I stedet for at starte med en blanket, man sender ind til kommunen – en blanket, som muligvis efter 20 dage viser sig at være forkert udfyldt, så man må begynde forfra – er der en anden vej, forklarer Lars Olsen.

“I dag kan en byggesag starte ved et møde om byggesagsbehandlerens bord. Så er der plads og rum til, at de kan snakke om projektet, afklare detaljer og kigge på alternativer, inden man overhovedet går til blanketterne. Det er en meget mere dialogbaseret måde at gå til myndighedsopgaver. Borgeren har en sag, som kræver kommunens deltagelse, for at det kan blive til virkelighed. Kommunen stiller sig til rådighed for borgerne og tager dialogen”, siger han.

AFFALDSSORTERING I VRÅ
Når det kommer til systematisk inddragelse med borgermøder og lignende, begynder forløbet oftest med, at nogle politikere eller forvaltninger vil noget. Det kan være byudvikling af et område, opstilling af en vindmølle eller noget andet. Så inviterer de borgere ind i kvalitative processer, som adskiller sig fra formelle høringer ved, at de er involverende og mere forpligtende.

I Vrå kører kommunen en forsøgsordning med ny affaldssortering, hvor man bruger fire poser i stedet for én spand. Noget som i den grad griber ind i borgernes hverdag og kræver en god proces for at fungere. Om to år skal hele Hjørring indføre ordningen, så Hjørring Kommune bruger forsøgsordningen til at opsamle erfaringer på alle niveauer i dialog med borgerne i Vrå.

“Det giver os mulighed for at prøve alt muligt af. F.eks. viste det sig, at kvaliteten af sorteringen ikke var god nok. Der kom for meget uorganisk affald i de grønne poser. Så kommunen inviterede 60 borgere på bustur med kaffe og kage til dér, hvor det organiske affald bliver afleveret. De fik handsker på og kunne selv se de problemer, der fulgte med ikke at sortere ved kilden. Det var et godt arrangement, og de 60 borgere kunne tage hjem og dele oplevelsen med deres naboer”, fortæller Lars Olsen.

Der, hvor inddragelsen ikke egner sig, handler det, siger Lars Olsen, ”langt mere om blot at fortælle som kommune, hvad vi gør og hvorfor. Men den situation hører til sjældenhederne.

“Langt det meste, en kommune foretager sig, er da modellerbart i en eller anden grad og dermed egnet til inddragelse”, fortsætter Lars Olsen.

EKSTERNE FACILITATORER VED INTERESSEKONFLIKTER
Det kan give god mening for en kommune at hyre eksterne til at facilitere inddragelse. Det giver især mening, hvis kommunen kan opfattes som part i sagen, mener Lars Olsen.

“Vi har selv folk, der er gode til det her i alle forvaltningerne. Men f.eks. da vi oprettede et Vandråd, som rådgiver kommunen om vandløb og åer og består af lokale, fiskere og andre interessenter, brugte vi ekstern facilitering. Det kan give mening, når kommunen ikke kan adskille en faciliterende rolle fra sin myndighedsrolle”. Lars Olsen tror på, at inddragelse kan løftes op på et højere niveau. For borgerne er grundlæggende kompetente til at træffe gode beslutninger, hvis processen tilrettelægges rigtigt.

“Af og til står en kommune jo med et uløst problem, en udfordring, som man ikke ved, hvordan man kan gribe an. Kan man løfte involveringen et niveau op og stille sig op på torvet som kommune og udstille sin tvivl? Kan man som borger finde ud af det? Spørger du mig, siger jeg afgjort ’Ja’. Det handler i høj grad om, hvordan man tilrettelægger det. Borgere kan sagtens finde ud af at deltage i nye former for demokratiske processer.

JØRGEN JOHANSEN (C), BORGMESTER I ALLERØD KOMMUNE

Allerød / Indbyggere 24.411 / Areal: 67 km2

BORGERINDDRAGELSE – IKKE POLITIKER-UNDDRAGELSE
Borgerinddragelse? Ja bestemt. Men det må ikke blive noget politikere og forvaltninger gemmer sig bag, når der skal træffes svære beslutninger. Det sker lidt for ofte. Det er holdningen hos den konservative borgmester i Allerød, Jørgen Johansen.

“I dagens Allerød vil vi gerne inddrage bredt, og det gør vi også i praksis. Men som bystyre skal vi også være meget opmærksomme på, at der skal træffes beslutninger til tiden, og at vi har et politisk ansvar for at føre sager frem til votering og eksekvering”, siger Jørgen Johansen.

Ifølge Jørgen Johansen begynder borgerinddragelsen allerede den dag, der er kommunalvalg, og hvor der i stemmeboksen kan afregnes for den forløbne valgperiodes succeser og fejlskud.

“Grundlaget for politikerne er jo, at borgerne har givet dem opbakning til at træffe beslutninger og udstikke rammer. Selvfølgelig skal der lyttes og inddrages, men det er vigtigt, at der er en klar deadline for, ’at nu voterer vi altså og kommer videre’. Selvfølgelig lytter man til borgerne, men som politiker må man også være parat til at stå på mål for den virkelighed, man kommer fra og tage ansvar for muligvis upopulære beslutninger,” siger Jørgen Johansen.

FRAVALGT LIVE STREAM FRA BYRÅDSMØDER
Ofte kører diskussionerne videre længe efter, at en beslutning er taget, og i sådanne tilfælde kan det være vanskeligt med borgerinddragelse. Holdningen hos borgerne bliver let, og med rette, at “Jamen, der bliver jo ikke lyttet til os”.

I Allerød har man fulgt med i, at mange andre kommuner har valgt at streame video fra byrådsmøder til offentligheden.

“Vi har diskuteret det grundigt i Byrådet og besluttet os for ikke at gøre det. Jeg tror, at det kan gå ud over kvaliteten af debatten, hvis byrådsmedlemmer ikke kun har deres politiske kolleger at tale til, men også henvender sig til borgerne hjemme i stuerne. Så bliver det mere markedsføring end reel dialog. For meget borgerinddragelse kan være med til at lamme politikere – så de ikke tør træffe en beslutning. Vi skal stå på mål for det, vi tror på”, siger Jørgen Johansen.

“Som det fungerer hos os, sker der jo borgerinddragelse hele tiden overalt i kraft af, at vi er en mindre kommune. Det begynder på kommunevalgdagen og fortsætter hver eneste dag. De 21 byrådsmedlemmer er en del af bybilledet. Når jeg som borgmester går i supermarkedet kommer borgerne tæt på og vil meget gerne diskutere politik, og det gør jeg gerne”.
DET TAVSE FLERTAL: VÆLGERNE
Ifølge borgmesteren er det ofte et problem i forbindelse med høringer og borgermøder, at nogle emner trækker mere end andre målt på fremmødet.

“Hvis vi kalder til borgermøde om hele næste års budget for kommunen, kunne vi – måske – samle 30 borgere. Men hvis det drejer sig om en eventuel lukning af en skole, kan der let sidde 150 skolefolk, som brænder for netop deres sag. Spørgsmålet er, om det overhovedet er et repræsentativt forum eller ej, og debatten kommer til at dreje sig om noget andet, end det egentligt var meningen, og det tavse flertal bliver let overhørt”, siger Jørgen Johansen. Han peger på, at selv velbesøgte borgermøder måske kun involverer 1-2 procent af befolkningen.

“Resten af borgerne ser vi ikke til borgermøderne, fordi de jo allerede har udøvet deres indflydelse på valgdagen ved at stemme og give politikerne mandat til at træffe beslutningerne. Det er vores ansvar, og det må vi tage på os”, siger han.

LOUISE PAPE RYDAL, TEKNISK CHEF, SKANDERBORG KOMMUNE

Skanderborg / Indbyggere: 58.782 / Areal: 462 km2

DET BURDE KALDES KOMMUNEINDDRAGELSE
“Borgerinddragelse” er et lidt omvendt ord, mener Louise Pape Rydal, Teknisk chef i Skanderborg Kommune. For i den praktiske virkelighed kommer langt de fleste nye ideer til ændringer fra borgerne til kommunen, som hjælper borgerne med, at det muligvis kan blive virkelighed. “Det kan være alt fra opførelsen af et nyt byggeri til gennemførsel af et grønt stiforløb. Jeg føler i høj grad, at det er borgerne, der inddrager os – i mindst lige så høj grad, som vi inddrager borgerne”, siger hun.

Naturligvis kommer visse typer initiativer fra politisk side. Men der vokser lige så ofte et projekt frem ud fra en idé eller et behov hos borgerne.

“Jeg ser det som kommuneinddragelse. Det er os, der skal understøtte borgernes projekter og ønsker”, siger Louise Pape Rydal.

OVERTAG IKKE BORGERNES PROJEKTER
Louise Pape Rydal, som har en fortid som kontorchef i Miljøministeriet, advarer imod, at kommunen i for høj grad overtager borgernes projekter. Det er bedre, når kommunen har tillid til, at borgerne vil lade høre fra sig, hvis de har noget på hjerte, og at kommunen er klar med støtte og rådgivning, så borgerne kan nå deres mål.

“På den måde kommer der nok også mere opmærksomhed på dem, der vil noget”, medgiver hun. “Men faktum er, at langt de fleste nye udviklinger kommer fra borgerne, som så involverer kommunen. Vi har meget tillid til vores lokale kræfter”.

Det er meget forskelligt, hvordan Skanderborg kommune griber involvering an. Først tages der bestik af de lokale kræfter, som der kan bygges videre på. Det kan være et ejerlaug, en forening eller blot en gruppe borgere, som ønsker at opnå en bestemt forandring.

Det er meget forskelligt, hvordan Skanderborg kommune griber involvering an. Først tages der bestik af de lokale kræfter, som der kan bygges videre på. Det kan være et ejerlaug, en forening eller blot en gruppe borgere, som ønsker at opnå en bestemt forandring.

“I lidt større byer er det typisk os, der holder borgermøder og sender breve ud. I landområder er der ofte lokale kræfter, grundejere og andre, som der kan bygges på. Vores tilgang til borgerinddragelse kommer helt an på, hvad der er til stede af interessenter. Men ofte er det da os, der afholder borgermøder, sender breve ud og så videre.”

Louise Pape Rydahl mener, at det tætte samarbejde med lokale kræfter også virker konfliktdæmpende.

“Hvis man forstår, at andre vil have glæde af at gå forbi dit hus på en grøn sti, bidrager det til fællesskabet. Eller at noget støjer hos naboen. På den måde kan man undgå konflikter, som ellers kunne opstå, hvis det kun havde været ’kommunens’ projekt”, siger hun.

SIDEEFFEKT: REVITALISERING AF LOKALE KRÆFTER
Skanderborg har haft et længerevarende projekt med borgerinddragelse omkring et klimaprojekt i Låsby. “Der har været omfattende borgerinddragelse, og det har faktisk medført en kraftig revitalisering af de lokale kræfter. Kræfter, som måske ellers har været lidt i dvale, er blevet vækket og har været med til at skabe nyt lokalt liv og sætte gang i andre initiativer. Når man mødes omkring et emne på frivillig basis med andre lokale, kommer man let til at tale om andre ting, man også gerne vil. Hvis kommunen tager for meget over, tager man let livet ud af den slags processer”, siger Louise Pape Rydahl.

SØREN KJÆR, KOMMUNALDIREKTØR, SORØ KOMMUNE

Sorø / Indbyggere: 29.331 / Areal: 310 km2

BORGERINDDRAGELSE OG FRIVILLIGHED TO SIDER AF SAMME SAG
I Sorø kommer langt de fleste nye ideer og initiativer fra borgerne, der selv involverer kommunen i noget, de gerne vil. Bortset fra visse anlægsprojekter og andet, der har med de fysiske rammer at gøre, og som kommer fra kommunens side, kommer innovationen i høj grad fra foreninger, brugergrupper og enkeltpersoner, fortæller kommunaldirektør i Sorø, Søren Kjær.

“Involveringen går ofte helt af sig selv via naturmetoden uden tilrettelagte processer, nedefra og op. Tilvæksten af nye ideer til forbedringer og udbedringer kommer fra lokale, frivillige kræfter og andre med særlig interesse, som henvender sig til kommunen”, siger han.

I Sorø arbejdes i to hovedspor for borgerinddragelse. Dels den traditionelle og delvist lovbundne høringsform i forbindelse med eksempelvis byudvikling. På plejeområdet er der brugerråd, og skolebestyrelserne er meget aktive på skoleområdet i kommunen.

“Desuden arbejder vi meget sammen med lokale, frivillige kræfter, som har rigtig megen god energi til at finde løsninger og tænke nyt. Vi har ansat en frivillighedskoordinator i kommunen, hvis opgave det er at gøre ideer mulige med nogle beskedne muligheder for at støtte lokale kræfter. Her kan en forholdsvis lille indsats gøre en kolossal forskel”, siger han.

HELHEDSPLAN FOR TRE STØRSTE BYER
I Sorø kommune har det hidtil største borgerinddragelsesprojekt fundet sted i forbindelse med en helhedsplan for de tre hovedbyer i Sorø Kommune, anført af Sorø efterfulgt af Dianalund og Ruds Vedby, som hver har udviklet deres samlede plan for fremtidig udvikling af deres by, som var klar til vedtagelse i midten af 2015.

“Som en del af dette projekt blev der oprettet lokale udviklingsråd, som løbende vedligeholder en priorite-
ringsplan for, hvad der skal forskønnes, udvikles og udbredes i lokalområdet. Der var mange gode kræfter, som ønskede at byde ind. Eksempelvis havde vi et borgermøde i Dianalund med 170 deltagere. Sådan et møde er der rigtigt god energi i”, siger Søren Kjær, som peger på, at vellykket involvering kan give andre gode sideeffekter.

“Det betyder meget for kommunens evne til at tiltrække nye tilflyttere, at der er et velfungerende nærdemokrati og kort afstand mellem borgere og beslutningstagere. Det er jo indlysende flot og tiltrækkende for nytilflyttere at have et lokalsamfund, der kan mønstre 170 fremmødte til sådan en lokal borgerhøring”, siger Søren Kjær.

KERNEN I LOKALT DEMOKRATI
Søren Kjær mener ikke, at der er noget problem i, at bystyret involverer lokale kræfter i at tage beslutninger, som politikere kan siges allerede at være valgt til at tage.

“Politikernes opgave er at tage de overordnede beslutninger. Udmøntningen sker så i en arbejdsdeling mellem lokale kræfter og embedsværket. Jo mere jo bedre, også i en grad, så det tydeligt påvirker den politik, der fastlægges. Det er vel selve kernen i lokalt demokrati!”, siger han.