#fmdk Teknologirådet vært for debat om forskning og datasikkerhed

juni 17, 2015

Det er onsdag efter folkemødet, og her på Teknologirådet er vi ved at have fået sundet os efter et succesfuldt Folkemøde på Bornholm 2015. Vi kan se tilbage på mange spændende debatter, høj sol og god stemning.

Et af de projekter vi brugte til at skabe debat var EUs hjerneprojekt Human Brain Project (HBP). Læs meget mere om projektet og Teknologirådets rolle her

En del af projektet er planer om at bruge personlige sundhedsdata som ligger på Europæiske hospitaler. Forskerne vil gerne have adgang til data for at kunne forstå hjernesygdomme bedre og for at åbne op for udvikling af nye behandlingsmuligheder. Med adgang til data følger naturligvis fare for at uvedkommende får adgang til personfølsomme oplysninger. En anden problematik vedrører udfordringen i at få spurgt de patienter som i sin tid afgav data om lov til at bruge data til forskning. Under folkemødet havde Teknologirådet inviteret Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed og Thomas Ploug, rådsmedlem i Etisk Råd, til en debat om dilemmaer og muligheder ved forskning i persondata. Tro mod Teknologirådets traditioner kom eksperterne ned i øjenhøjde med de fremmødte og deltog i en livlig debat ved bordene. Hør Birgitte og Thomas reflektere over deres oplevelse i Etisk Råds video

Vi ses næste år!