Folkehøring om retsforbeholdet og andre måder at styrke demokratiet: Viden og dialog gør en stor forskel

november 13, 2015

Danskere fra hele landet sætter dagsordenen for afstemningen om retsforbeholdet via en folkehøring den 14.-15. november, som Folketinget står bag. Og der er mange andre måder kommuner, regioner og Folketinget – ja selv det globale verdenssamfund – kan give demokratiet mere saft og kraft ind imellem valg.

 

Knap 380 danskere tager forskud på folkeafstemningen den 3. december om Danmarks retsforbehold, når de i weekenden den 14.-15. november mødes til en folkehøring i Aarhus for at debattere og stemme om retsforbeholdet. Folketinget har inviteret dem, og statsministeren samt de øvrige partiledere deltager også i debatten og svarer på spørgsmål fra de 380 borgere – for det er dem, der sætter dagsordenen for, hvad der skal diskuteres på folkehøringen.

Den aktuelle folkehøring er et godt eksempel på, at demokratiet har andre sider end de formelle valg til folketing, regionsråd og kommunerne i, sædvanligvis, fireårskadencer. Der er mange muligheder for at gøre demokratiet levende ind imellem valgene – og noget tyder på, at danskerne i stigende grad forventer at indgå løbende og mere aktivt i politiske beslutninger. Det kan indirekte aflæses af de faldende valgprocenter – bedre kendt som ”politikerlede” – og af de forskellige spontane borgerinitiativer, der udfordrer de folkevalgte og deres, tit, forudsigelige positioner: Fra initiativer som ”Velkommen til flygtninge”og  ”Venligboerne”, der går i rette med regeringens flygtningepolitik  til borgere, der går sammen om at stable badebroer, taghaver eller andet på benene i lokalområdet i større eller mindre samarbejde med kommunen.

Op til folkehøringen om retsforbeholdet peger citater fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard hhv. rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad på, at også tidligere som nuværende politikere glæder sig over

et ægte stykke demokrati, hvor danskere på kryds og tværs af alder og baggrund taler sammen, lytter og stiller spørgsmål. Ikke kun spørgsmål til eksperter og politikere, men også til hinanden”,

som Pia Kjærsgaard udtrykker det. Rabih Azad-Ahmad på sin side pointerer, at

et oplyst folk er forudsætningen for et oplyst folkestyre.” (citat)

Hvad er en folkehøring?

En folkehøring kan populært sagt forklares som en meningsmåling tilsat information og dialog.

En folkehøring kræver et repræsentativt udsnit af befolkningen, der inden selve høringen besvarer et spørgeskema og typisk har deltagerne også skullet læse et informationsmateriale om emnet inden høringen. Spørgeskemaet skal afdække: Hvad regner deltagerne i folkehøringen med at stemme, og hvad er vigtigst for deres holdning til afstemningen? I løbet af høringen diskuterer deltagerne med hinanden og formulerer spørgsmål til politikere, forskere og interesseorganisationer. Herefter skal borgene besvare det samme spørgeskema som inden høringen – og måske giver de andre svar, end før de læste sig ind på emnet og kom i dialog med de andre borgere og politikerne! Folkehøringen giver en pejling på, hvad hele befolkningen ville stemme – hvis alle havde været med i samme type forløb.

Folkehøringen i weekenden er et samarbejde mellem Folketinget, DR (der transmitterer fra folkehøringen), Gallup (der har sørget for den repræsentative udvælgelse af borgerne) og professor Kasper Møller Hansen (som er den danske ankerperson for metoden, der er et registreret varemærke, og opfundet i slut-firserne under navnet ”deliberative opinion poll” af den amerikanske professor James S. Fishkin, Standford University).

Hvilken forskel gør viden og dialog for folks holdninger?

Omkring 70% af deltagerne i en folkehøring ændrer typisk holdning efter at have deltaget. I en artikel i Time Magazine i september 2010 spurgte journalisten Joe Klein James Fishkin om almindelige borgere nu også er i stand til at træffe gode beslutninger om komplekse og tekniske emner. Til det svarede Fishkin:

The public is very smart if you give it a chance. If people think their voice actually matters, they’ll do the hard work, really study their briefing books, ask the experts smart questions and then make tough decisions. When they hear the experts disagreeing, they’re forced to think for themselves. About 70% change their minds in the process.” (Klein, Joe: “Tough Issues”).

Folketinget har to gange tidligere afholdt folkehøringer. Den første gang forud for folkeafstemningen om europen og anden gang i forbindelse med EU’s tænkepause i 2006. Men der findes mange andre måder man kan inddrage borgerne mere i de store som små spørgsmål, som der skal træffes beslutninger om i et levende demokrati.

Teknologirådets erfaring fra andre eksempler på inddragelse af borgere er, at det netop gør en stor forskel, at de får godt forberedt viden stillet til rådighed og mulighed for at indgå i en grundig dialog med hinanden og f.eks. politikere.

Mange andre måder at inddrage borgere

Teknologirådet står bag et katalog med næsten 60 metoder til forskellige typer af inddragelse – i forbindelse med EU-projektet Engage2020. Kataloget kan findes her, ligesom der er et online værktøj, der kan guide en på vej i valg af den metode, der egner sig bedst til et bestemt formål, se mere her.

Der er f.eks. særlige måder at inddrage på, hvis man skal have input til en ny politik på et helt nyt område og andre mere oplagte måder, hvis man ”blot” skal have prioriteret, hvordan man skal agere politisk på et velkendt område. Og der er måder, som det er mest oplagt at bruge i forbindelse med mindre møder om lokale problemstillinger og atter andre måder, som egner sig til sågar globale initiativer, hvor hele verdens befolkning er målgruppen for en repræsentativ inddragelse om verdens håndtering af fælles udfordringer – som i tilfældet ”World Wide Views” (WWV), en metode som Teknologirådet har udviklet og senest lanceret i samarbejde med FN’s klimasekretariat, den franske regering m.fl. som optakt til den internationale klimaaftale i Paris i december (læs mere om WWV her).

Alt det kan borgere med stor fordel deltage i. De flytter sig selv undervejs og giver nyttige indspark til beslutningstagere.

Dette væld af metoder står i kontrast til at, mange danskere synes at have et ønske om at være mere aktive parter i folkestyret og de beslutninger, der træffes.

Det kan ændres. Det kræver kun politikere, der kan se pointen i, at det gavner demokratiet, legitimiteten for beslutningstagningen og at det kan give en form for politisk ”licence to operate” at inddrage borgerne.

Her kan du læse mere – i vores blad om inddragelse for kommuner, regioner og alle, der arbejder med inddragelse i forbindelse med politisk beslutningstagning her.