Folketingshøring: Multifunktionalitet i det danske landskab

april 7, 2016

Anvendelsen af Danmarks areal frem mod 2050:

Politisk lydhørhed og dialogvilje med borgernes fingeraftryk

 

Under titlen ’Multifunktionalitet i det danske landskab’ deltog folketingspolitikere fra næsten alle partier den 7. april 2016 i Teknologirådets høring på Christiansborg om anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden. Politikerne var lydhøre og spørgelystne til, hvordan vi griber problemet med 130 % planlægning af landskabet an. Vi mangler et Fyn ekstra. Både politikere og eksperter henviste til resultaterne fra Teknologirådets borgertopmøde i januar med 250 borgere om samme emne. Under høringen præsenterede de deltagende eksperter ideer og forslag til nye planlægningsværktøjer med stor vægt på dialog mellem stat og kommuner og mellem involverede lokale parter som landmænd, skovejere, myndigheder og borgere.

Baggrund
I Danmark har vi behov for at prioritere den fremtidige anvendelse af arealet. Byerne vokser ud i landskabet, der skal være plads til flere veje og jernbaner samtidig med, at landbrug og natur skal have plads. I et tæt befolket land som det danske, er der lagt op til omfattende konflikter mellem mange modsætningsfyldte interesser. Høringen præsenterede et overblik over dilemmaer og muligheder der er forbundet med Danmarks areal og perspektiver for ny anvendelse i fremtiden i dialog mellem politikere og eksperter. Høringens fokusområder var arealer med flere funktioner, skov og landbrug, natur, energi og fremtidige planlægningsværktøjer.

Mere natur
Spørgsmålet om en forbedret dansk biodiversitet – naturens mangfoldighed – var et af høringens mest debatterede emner, og alle deltagere var enige om, at ingen ønsker færre skovarealer i Danmark, alle ønsker mere skov, indtil det kommer til økonomien. Men man kan ikke lave skovdrift på kort sigt for ingen penge, var eksperternes svar. Flere politikere spurgte til skovens fremtid med to spor, ét med udelukkende produktion for øje og ét, hvor naturen får lov at stå urørt. En af høringens konklusioner var, at der skal skabes ny balance mellem vild natur og skovdrift i de danske skove. På spørgsmålet om, hvor meget der skal til for at ophjælpe biodiversiteten svarede Professor Carsten Rahbek:

”Vi kan ikke det hele, men det koster mindre at lade naturen passe sig selv. Vi skal lade naturen være, det er den bedste klimatilpasning”.

Landbrugets arealfordeling
Under temaet landbrug var det især jordfordeling, som var et tilbagevendende emne. Det danske landskab blev karakteriseret som svarende til en frimærkesamling. Små, usammenhængende arealer der kræver masser af tid og transport mellem jordstykkerne. Der er behov for lovgivningsinitiativer som kan bidrage til større arealer i det åbne landskab både af hensyn til rationel produktion og af hensyn til naturen. Mindre silotænkning i støtteordningerne til landbruget, øget fokus på tværgående initiativer mellem forskellige arealtyper og formål var også på ønskesedlen til politikerne. Både eksperter og deltagere pegede på de stadig flere erfaringer der er med jordfordeling, hvor jordstykker udveksles mellem lodsejere og med øget lokalt engagement og ejerskab i anvendelsen.

Den generelle indstilling på høringen var en fælles vilje og konsensus til at acceptere de 130 % planlægning som en national udfordring. Politikerne udbad sig eksperternes forslag til brugbare planlægningsværktøjer for dagens temaer og dialog var et tilbagevendende nøgleord på folketingshøringen.

Information

  • Se høringsprogrammet her.
  • Høringen kan ses på Folketingets Tv-kanel her.
  • Materialet til høringen kan hentes her.