Global borgerinddragelse vækker opsigt helt ud i rummet

WWViews_Projectmanager_meeting_Paris_April_2015

Organisationer fra hele verden mødtes denne uge i Paris for at lancere det største borgerinddragelsesprojekt om klima og energi nogensinde: World Wide Views on Climate and Energy. 6. juni vil borgere fra øst til vest samles til nationale møder og debattere klimaforandringer og energiomstilling for derefter at stemme om en række dilemmaer. Resultaterne bliver præsenteret for politikere, organisationer og andre interessenter som input til forhandlingerne ved COP21 i Paris til december, og både den franske energiminister, Ségolène Royal, og den internationale rumstation erklærede sin støtte til initiativet under træningsdagene i Paris.

Det største borgerinddragelsesprojekt om klima og energi til dato

Bag World Wide Views on Climate and Energy står Teknologirådet, United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) Secretariat og to franske organisationer: Missions Publiques og CNDP – den franske nationale kommission for offentlig debat. Det er det største globale borgerinddragelsesprojekt på klimaområdet til dato og indtil videre har omkring 50 lande planer om at afholde borgermøder den 6. juni 2015. Her vil 100 borgere, der reflekterer landets demografiske diversitet, mødes for at give deres stemme til klimadebatten. De vil diskutere en række dilemmaer på baggrund af fælles informationsmateriale og tage stilling til de samme spørgsmål. Resultaterne vil øjeblikkeligt blive tilgængelige online, så hele verden kan følge med, og de vil herefter blive præsenteret for politiske beslutningstagere ved en række begivenheder op til COP21.

To dages intens forberedelse i Paris

Organisationer fra 3Sam_Astronaut0 af disse lande mødtes mandag og tirsdag på European Space Agency i Paris for at arbejde på projektet og udveksle ideer og erfaringer. Dagene var fyldt med oplæg, gruppearbejde og diskussioner, og repræsentanter for såvel UNFCCC som den franske nationalforsamling holdt taler. Undervejs blev der tweetet flittigt fra og til seminarets deltagere, og klapsalverne lød prompte, da den italienske astronaut Sam Christoforetti sendte sin støtte til projektet fra den internationale rumstation, ISS.

 

 

 

Opbakning fra den franske energiminister

Ségolène RoyalSøndag aften mødtes deltagerne til en uformel gåtur langs kanalerne i Paris, mens mandag aften var reserveret til officiel reception for projektet i det franske ministerium for økolog i, bæredygtighed og energi. Her gav også minister Ségolène Royal sin fulde opbakning til initiativet.

For mere information, besøg projektets hjemmeside: http://climateandenergy.wwviews.org/