Hvad afgør, hvordan vi bruger de m2, vores land består af?

marts 10, 2016

Der er rift om de danske jorder og mange drivkræfter på spil. Hvad betyder det lokalt? Og kan man gå nye veje?

Af Adam Hvidt

Komplekse problemstillinger kræver komplekse svar. Og omkring arealanvendelse er der ingen enkle svar, for drivkræfterne, interessenterne og værdierne er flertydige og mangeartede. Derfor var der behov for en bred analyse om fremtidens arealanvendelse. Finn Arler, professor i etik og planlægning på Institut for Planlægning på Aalborg
Universitet, blev involveret tidligt i forløbet og har været medforfatter på baggrundsrapporten og medlem af styregruppen i projektet ”Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark”, som Teknologirådet står bag.

“Det startede med nogle interessante uenigheder om, hvad man skulle gøre i forhold til arealanvendelsen, og det var på mange måder tydeligt, at diskussionen blev ført på et mangelfuldt grundlag. På den baggrund blev jeg kontaktet af Fonden Teknologirådet, som mente, at der med fordel kunne laves sådan et projekt. Vi var interesserede i at se på nogle af de drivkræfter, der historisk har spillet en rolle omkring arealets udvikling. Drivkræfter, som kan være drevet af idealer, værdier og af efterspørgsel og regulering, som f.eks. ligger i planloven og i EU’s landbrugsstøtteordninger. Der var behov for en mere samlet forståelse af disse mangesidede kræfter – også med henblik på den fremtidige situation”, siger Finn Arler om kortlægningen.

REGULERING FASTHOLDER STORT LANDBRUGSAREAL
Som eksempel på de mange drivkræfter peger Finn Arler på det faktum, at 80 procent af landbrugsarealet i Danmark i dag anvendes til dyrkning af foder til først og fremmest svin og andre dyr.

“Dette er naturligvis drevet af efterspørgsel efter landbrugs-
produkter, men er i høj grad også et resultat af regulering. Opdelingen af Danmark i byzone, landzone og sommerhusområder spiller faktisk en historisk rolle for fastholdelsen af landbruget som dominerende på danske arealer, som har betydning den dag i dag”, siger Finn Arler.

Baggrunden for zoneopdelingen var en frygt i 1960erne, før Danmarks indtræden i EF, for at sommerhusområderne ville brede sig over hele landet. Derfor indførte man i slutningen af 1960erne opdelingen i byzoner, landzoner og sommerhusområder, som gælder den dag i dag og sætter begrænsninger for, hvilke aktiviteter der må finde sted i de forskellige typer zoner.

“Antageligt er landbruget en af de grupper, der har haft mest ud af zoneopdelingen fra 1960erne. Der er god grund til at tro, at andelen af landbrugsområder i Danmark havde været betydeligt mindre, end de er i dag uden den”, siger Finn Arler.

SKOVLANDBRUG?
Et andet eksempel på samvirkende drivkræfter er vores opfattelse af skov, som der siden 1800-tallet ikke har været ret meget af i Danmark. Skov, som vi kender den fra Højskolesangbogen med højstammede træer.

“I begyndelsen af 1980erne lavede man en politisk målsætning om at fordoble skovarealerne. Bag denne officielle politik om at fordoble skovarealerne, som stadig gælder, ligger flere ønsker; især bevarelse af grundvands-
magasiner. Senere hen er hensynet til CO2-opsugning kommet til. Desuden viser utallige undersøgelser, at folk rigtig gerne vil bruge skovene til rekreative formål. Igen en forskellighed og flerhed af drivkræfter og virkemidler, som vi synes, det er vigtigt at få beskrevet. På samme måde som forståelsen for, hvor afgørende reguleringen er for, hvor stor en del af arealet der anvendes til landbrug. Det interessante er jo også, at selv modsætningerne kan rumme synergier”, siger Finn Arler.

Han peger på, at den stringente adskillelse mellem typer af arealanvendelse med fordel kan blødes op. Traditionelt tænker man enten landbrug eller skovbrug, men for sjældent i kombinationer.

“Der kan være synergi i at tænke det på en anden måde. Mere kvæg på græs er f.eks. også interessant for dem, der ønsker mere biodiversitet. På den måde kan man varetage interesser, som ved første øjekast ser ud til at være modsatrettede. I den traditionelle tænkning er skoven reserveret til højstammede træer. Men man kan også tænke i kombinationer; skovlandbrug, græsning og svin i områder, hvor der også er skov”, siger Finn Arler.

Han peger på, at en markant tendens på det borgertopmøde med 250 borgere, som Teknologirådet afholdt om arealanvendelse, var at der var stor tilslutning til “miljøvenligt funktionsintegrerende miljø”. Netop den form for kombinationer, hvor man gør traditionelle opdelinger lidt mere flydende og f.eks. tænker i skovlandbrug – hvilket ikke er muligt under den gældende regulering.

TVÆRFAGLIGE DISKUSSIONER
Finn Arler fortæller, at der har været “utroligt spændende” diskussioner i projektets styregruppe, hvor bl.a. landbruget, fritidsrådet og eksperter er repræsenteret. Der har også været indkaldt eksperter fra universiteter, interessegrupper og kommunale kræfter til at kommentere på rapporten og scenarierne.

“Vi har haft 20-25 borgmestre og kommunaldirektører involveret. Selv om vi i rapporten primært har set tingene på et nationalt plan, er det jo i høj grad på lokalt niveau, tingene får betydning. Derfor har det været ekstremt givende at få de lokale og kommunale vinkler med”, siger Finn Arler.

Han peger igen på diskussionernes saglige kvaliteter. “Selvfølgelig er der klassiske interessekonflikter på det her område. Det ved vi også fra regeringsskifter, hvor planområdet hopper frem og tilbage. Men specielt når pressen ikke var til stede, oplevede jeg stor vilje til saglig debat både blandt politikere, eksperter og borgere”, siger han.

Feks. ønskede nogle kommuner større regulatorisk fleksibilitet, mens andre advarede imod for stor fleksibilitet om f.eks. kystbebyggelser, fordi der let kan opstå konkurrence blandt kystkommuner om, hvem der tillader mest.

“Det kan hurtigt blive et ræs mod bunden, og det havde de lokale borgmestre og kommunaldirektører mod til at sige højt. Selvfølgelig er der forskellige interesser og politiske grupperinger på det her vigtige område. Men også i det her forløb synes jeg, at vi i Danmark kan bryste os af, at vores debat er præget af grundlæggende saglighed, som alle må forholde sig til sagligt, uanset særinteresser”, siger Finn Arler.

Borgertopmødet i Odense med 250 deltagere blev holdt i januar 2016. Herefter følges der op med to høringer i Folketinget i foråret og efteråret 2016. Den endelige rapport, der afslutter projektet, udkommer i 2017.