Nyt blad om inddragelse, der batter

oktober 1, 2015

Hvad er god borgerinddragelse i kommunerne, og hvorfor er det overhovedet relevant at høre borgernes holdninger?

Vi har i Teknologirådet netop lanceret et blad om inddragelse, der efter tur vil tage temperaturen på bl.a. borgerinddragelse i kommune og regioner samt ekspert- og interessentinddragelse som led i politisk beslutningstagning.

I første nummer lægger vi ud med at beskrive borgerinddragelse set fra kommunalt perspektiv – via oversigtsartikler, et interview med Martin Damm (borgmester i Kalundborg Kommune og KL formand) og metodepræsentationer. Du kan bl.a. læse om de konstruktive og brugbare resultater, borgerinddragelse kan give politiske beslutningstagere.

Du kan læse bladet her.

Bladet udkommer halvårligt, og du kan sende os en mail på tekno@tekno.dk, hvis du gerne vil modtage det trykt eller via mail.