Hvorfor Lomborg tager fejl om borgernes holdninger til klimaforhandlingerne

december 11, 2015

Svar til Bjørn Lomborgs blogindlæg på berlingske.dk den 8. december 2015

Bjørn Lomborg forsøger i et blogindlæg på berlingske.dk at tilbagevise resultaterne af den mest grundige og troværdige undersøgelse af verdens borgeres holdninger til klimaforhandlingerne nogensinde: World Wide Views on Climate and Energy (WWViews). Han mener, at metoden er konstrueret på en måde, der kun kan give det resultat, at borgerne er bekymrede over klimaforandringerne. Han tager på mange måder fejl.

Resultaterne af WWViews viser blandt andet, at 2/3 af borgerne verden over betragter foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringerne som en mulighed for at forbedre deres livskvalitet – ikke som en trussel imod den. De viser også, at et stort flertal ønsker, at deres land skal reducere deres CO2-udledninger, også selvom andre lande ikke gør det. Mere end 90% ønsker, at Paris-aftalen skal indeholde et mål om 0 udledninger i 2100. De mange resultater kan ses på projekthjemmesiden, hvor man også kan downloade vores analyse af borgenes holdninger.

Debat på velinformeret grundlag

WWViews on Climate and Energy involverede 10.000 borgere i 97 daglange debatter i 76 lande. På den samme dag – den 6. juni i år – mødtes de i grupper på ca. 100 rundt omkring i verden og overalt debatterede de det samme sæt spørgsmål. Spørgsmålene var udformet i samarbejde med regeringer, eksperter og interessenter verden over for at afspejle nogle af de kernespørgsmål, der forhandles på COP21.

De borgere, der deltog i WWViews on Climate and Energy, modtog forinden grundig information i form af en tekst på 32 sider, som var godkendt af et internationalt, tværvidenskabeligt Advisory Board. Materialet indeholder fakta om klimaændringerne og FNs forhandlinger, samt de forskellige holdninger til hvordan, de skal håndteres – herunder også Lomborgs holdninger. Borgerne var fx velinformerede om Lomborgs synspunkt om, at det ikke kan betale sig at investere i begrænsning af udledninger nu. De var bare ikke enige.

I modsætning til overfladiske meningsmålinger

I stedet for denne meget grundige metode refererer Lomborg til betydeligt mere overfladiske meningsmålinger, der angiveligt skulle vise, at folk ikke er specielt bekymrede over klimaforandringerne. Her kunne lidt metodisk refleksion fra Lomborgs side have været interessant at se. Borgerne blev spurgt om holdninger til en række emner, som en traditionel meningsmåling ikke vil være i stand til at dække. Almindelige meningsmålinger fanger som bekendt folk på gaden eller i telefonen, og beder dem om hurtigt at tage stilling til et sæt spørgsmål. Svarene fra en spørgeundersøgelse skal derfor forstås som uinformerede og ureflekterede svar, hvilket har værdi i nogle situationer, men ikke når der er tale om svære og komplekse strategiske spørgsmål. Det må Lomborg da vide med sin baggrund indenfor statistik og spilteori?

Anerkend borgernes evne til at tage stilling til konkrete politiske valg

Lomborg mener ikke, at man kan tage borgernes bekymring over klimaforandringerne alvorligt, fordi vi ikke har spurgt, om de er mere eller mindre bekymrede over verdens andre udfordringer. Det er desværre en for snæver tilgang, med indbygget tendens til at undervurdere borgernes intelligens. Når vi stemmer om retsforbeholdet, kræver vi jo heller ikke af hinanden, at vi samtidig skal tage stilling til letbanen i Lyngby, ældrecheck og melodi grandprix, for at vi kan godkende resultatet af afstemningen. Vi må anerkende borgernes evne til at tage stilling til afgrænsede emner og konkrete politiske valg, når det er lige præcis de valg, der er på den politiske dagsorden – som det er nu på COP21. Dertil kommer, at klimaforandringerne er en udfordring, der fletter sig ind i mange andre udfordringer, som f.eks. sult, fattigdom, flygtningestrømme, vandmangel og sundhed, hvilket gør det mere eller mindre omsonst at rangordne dem i forhold til hinanden. I WWViews er det valgt at præsentere denne reelle kompleksitet for borgerne – ikke at lege, at verdens store problemer er uafhængige af hinanden og dermed blot kan prioriteres.

Mange modstridende holdninger repræsenteret ved WWViews metoden

Lomborg påstår, at de borgere, der deltog i World Wide Views, langt overvejende er folk, der mener, at klimaforandringer er det vigtigste i verden, og at der har fundet en afgørende selvselektion sted. Igen undervurderer han sine medborgere. Lomborg er ikke den eneste klimaskeptiker i verden, der har lyst til at debattere. Det har også mange af de borgere, der synes, at man gør for stort et nummer ud af klimaforandringerne – og de var også repræsenterede. Videnskabelige undersøgelser af tidligere WWViews borgerkonsultationer viser, at mange modstridende holdninger bliver repræsenteret gennem den anvendte udvælgelsesmetode. De deltagende borgere var udvalgt, så de afspejlede befolkningernes demografiske sammensætning i forhold til alder, køn, uddannelse og beskæftigelse. I lande, hvor der er statistik over medlemskab af miljøorganisationer, var det også et demografisk kriterie. I USA tilstræbte man en ligelig fordeling af demokrater og republikanere. I Danmark blev mange tusinde invitationer sendt ud til tilfældigt udvalgte borgere, og af de, der svarede, udvalgte vi så den gruppe, der bedst afspejlede den demografiske statistik.

Lomborgs kritik har måske rod i, at der statistisk i nogle lande – fx USA – er større klimaskepsis, end man kan se af resultaterne i WWViews. Nu er Lomborgs ekspertise jo spilteori, så han må formentlig være enig i, at en klimaskeptiker sagtens kan vælge at foretrække at gøre noget ved klimaet ”for en sikkerheds skyld”, når hun/han sættes til at tage stilling til mulige politiske handlinger. Det er derfor helt forklarligt, at en repræsentativt sammensat gruppe kan svare forskelligt i en hurtig spørgeundersøgelse om holdninger og i en grundig, velinformeret borgerinddragelse om behovet for politiske handlinger.

Rekrutteringen af borgere har været centralt i træningen af vores samarbejdspartnere verden over. Alle har ikke kunnet følge retningslinjerne fuldstændig stringent (i nogle lande findes der fx ikke pålidelig statistik over befolkningens sammensætning eller registre, man kan vælge repræsentativt ud fra), men det ændrer ikke ved det overordnede billede, resultaterne giver. Det ændrer heller ikke ved det faktum, at World Wide Views er den mest omfattende, grundige og troværdige undersøgelse af borgernes holdninger til klimaforhandlingernes centrale spørgsmål, der findes.

UNFCCC bruger resultaterne aktivt

Vores samarbejde med UNFCCC om borgerkonsultationen indebærer, at de bruger resultaterne aktivt. Lomborg mener at vide, at de ”ikke har det godt” med nogle af resultaterne, fordi de fx ikke vælger selv at fremhæve, at 65% er enige i, at verden bør gøre “alt, uanset hvad” for at begrænse temperaturstigningerne til 2°. Det er jo rent gætteri. UNFCCC’s generalsekretær, FN’s klimachef, Christiana Figueres, udtalte på en pressekonference i Bonn den 10. juni, at hun var ”delighted” over at være medarrangør af WWViews og hun har støttet den hele vejen igennem, blandt andet ved at give koordinatorerne adgang til at præsentere resultaterne under klimaforhandlingerne i Bonn. Andre FN organisationer har også vist stor interesse for og tiltro til metoden. UNFCCC er derudover – som alle andre – i sin fulde ret til at fokusere på de dele af resultaterne, som de finder mest brugbare i forhold til deres mål om at skabe en aftale på COP21. WWViews er jo ikke til for at diktere, hvad politikerne skal mene, men for at oplyse dem om, hvad deres befolkninger mener.

En demokratisk forbedring

Det er bekymrende, hvis Lomborg virkelig mener, at mere overfladiske meningsmålinger skulle være et bedre indspil til den politiske beslutningsproces end en dybdegående undersøgelse, der giver borgerne mulighed for velovervejet at tage stilling på et informeret grundlag. Der findes mange vittigheder om meningsmålingernes oplysende evner – de kommer ikke ud af det blå. WWViews er specifikt blevet konstrueret til at hæve kvaliteten af opinionsundersøgelserne ved at bygge på anerkendte principper for borgerinddragelse. Det er både en demokratisk forbedring og en stor hjælp til beslutningstagerne, hvilket de i stigende grad er bevidste om. Vejen fremad er at tage problemerne op i deres reelle kompleksitet med brug af højkvalitets borgerinddragelse. Ikke at skille tingene ad og lægge spørgsmål om deres vigtighed ind i en kvik spørgeskemaundersøgelse.