Kan man crowdsource politik?

marts 10, 2016

Brugerinddragelse og metoder til vidensbaseret crowdsourcing er en del af selve grundlaget for partiet Alternativet. Sloganet “Flere ved mere” tages yderst bogstaveligt og har siden starten været et kendetegn for partiets måde at arbejde med politik.

Af Adam Hvidt

Alternativets partiprogram er i sig selv udviklet i en form for crowdsourcing baseret på de overordnede ideer og værdier, som stifterne af partiet satte op.

“Vi inviterede medlemmer, fagpersoner og almindelige borgere ind i en proces. På den måde var 7-800 mennesker
med til at skrive vores partiprogram, som dermed fra starten var langt mere nuanceret end en ’junta’ af parti-
stiftere selv kunne have skabt”, fortæller Nico Grunfeld, medstifter og bestyrelsesmedlem af Alternativet og medlem af Københavns Storkreds bestyrelse.

Han arbejder også som politisk konsulent på Christiansborg bla. med, hvordan det landspolitiske kan omsættes til det kommunale frem mod kommunalvalget i 2017.

“I det kommunalpolitiske vil vi se Alternativet arbejde på samme måde med politiske laboratorier, som vi gør på landsplan. Men udfordringen er anderledes på kommunalt plan, og vi vil skabe en langt mere lokal struktur baseret på Storkredsene med decentral beslutningsret”, siger Nico Grunfeld.

“Vi forestiller os, at Alternativets partiorganisation i højere grad skal være faciliterende og inspirere på tværs, og
vores opgave bliver i høj grad at uddanne andre i at bruge de her metoder til inddragelse”, uddyber han.

VÆRKTØJER FRA DESIGN- OG IT-UDVIKLING
Han suppleres af Mads Ringblom, medlem af Alternativets Hovedbestyrelse.

“Vores første tanker omkring, hvordan vi skulle organisere os i Alternativet, tog udgangspunkt i designtænkning og udviklingsmetoder, som stammer fra designverdenen. Desuden var og er Alternativet også stærkt inspireret af procesværktøjer, der er opstået i IT-branchen, især den agile udviklingstænkning SCRUM og generel inspiration fra crowdsourcing-verdenen, som jo også er baseret på, at flere ved mere”, siger Mads Ringblom.

“Vi prøvede os en hel del frem, tilrettelagde en proces, afviklede den og evaluerede, hvordan det gik. På den måde havde vi hele tiden en metadiskusion af ikke bare indholdet, men også processen”.

Over de første tre måneder blev der afholdt snesevis af workshops med i alt 700 deltagere. På den måde støbte Alternativet et fundament af værdier, et manifest, en vision og en politisk retning rummet i en beskrivelse på ca. 70 sider.

“Da vi arbejdede med de første trin, var det i en meget struktureret proces med lister over workshops, der skulle afvikles og dokumenteres. Det blev en meget centralt udviklet og koordineret proces, som også blev tung, efterhånden som vi er vokset. Siden er vi gået mere i retning af decentrale strukturer og processer. For der er simpelthen ikke kapacitet til en involvering i alting fra centralt hold”, fortæller Mads Ringblom.

“Vi prøver konstant at balancere de tre parametre: Kvalitet, grundighed og ejerskab. Måske adskiller vi os fra andre også ved, at der er mange, der har forståelse for ledelsesprocesser i partiet og er vant til at drive større forandringsprocesser. Det gør arbejdet med flydende medlemsdemokrati mere fremkommeligt”, tilføjer han.

POLITISKE REALITETER
Siden folketingsvalget har dagligdagen meldt sig i de seneste seks måneder, og Folketingsmedlemmer bruger det eksisterende politiske program som pejlemærke fra sag til sag.

“Af og til støder vi på lov- eller beslutningsforslag, som der ikke er taget højde for, og som vi bliver nødt til at have en holdning til. Indtil videre er det gået meget fornuftigt”, siger Nico Grunfeld.

Alternativet bruger app’en Appgree til at vende aktuelle spørgsmål med medlemmerne eksempelvis i forbindelse med en debat i Folketinget om, hvorvidt SKAT skulle have myndighed for at gå ind i folks huse og haver for at kontrollere socialt bedrageri. Spørgsmålet blev sendt ud til medlemmerne med app’en, som gav feedback og hjalp folketingsgruppen med at danne sig en holdning til beslutningsforslaget.

“Vi er nødt til at agere fra dag til dag, og langt de fleste nye initiativer kan vi let tage stilling til ud fra vores parti-
grundlag. Der står eksempelvis ikke noget direkte om dyrevelfærdspolitik, men vi kan let udkrystallisere nogle holdninger ud fra vores holdninger om bærdygtighed og ordentlighed”, siger Nico Grunfelt.

ALLE MED TIL GRUPPEMØDER
Når Alternativet holder gruppemøde på Christiansborg, er alle inviteret til at medvirke. Medlemmer af Folketinget, medlemssekretærer og rådgivere taler på lige fod om fordele og nuancer ved et lovforslag. Det samme gælder de politiske laboratorier, hvor alle kan medvirke og i princippet komme ind fra gaden.

“I sidste ende er det selvfølgelig MF’ere, som bestemmer, hvilken retning vi går i, og hvad der bliver stemt. Men der er mange små områder, hvor vi forsøger at gå i nye retninger. Et eksempel er, at man i nogle udvalg i Folketinget traditionelt kun må være medlemmer af Folketinget tilstede uden bisiddere. Vi mente, at det ville være godt at have nogle ekstra ører med, en rådgiver eller ekspert på området. Det blev der så givet særlig tilladelse til. Sådan nogle små skridt har vi taget mange af”, siger Nico Grunfeld.

“Vi tror på, at det er bedre at gå ud og spørge, om der er andre, der vil være med end selv at løbe afsted med egne dagsordner. I den månedlige spørgetime i Folketinget spørger Alternativet sine medlemmer, hvad der skal spørges om.

“På den måde kan et lyst indfald komme direkte ned i salen. Vi overvejer faktisk også, om man kan crowdsource en hel ordførertale om et eller flere lovforslag. På en måde, selvfølgelig, så ordføreren selv står inde for det sagte, men i samskabelse mellem flere”, siger Nico Grunfeld.