Miljørigtigt byggeri i praksis – hvad venter vi på?

marts 10, 2008

Erfaringerne viser, at et miljørigtigt hus med lavt energi- og vandforbrug, miljørigtige materialer, godt indeklima osv. kan bygges for en lille ekstra investering, som oven i købet kan tjenes ind på især energibesparelser inden for en relativ kort tidshorisont. Alligevel sker der ikke meget på området!

Med udgangspunkt i de seneste års nationale og internationale tiltag for at fremme en udvikling i retning af et mere miljøvenligt byggeri undersøgte projektet de væsentligste barrierer for, at udviklingen kunne komme i gang i Danmark. På den baggrund blev der i en rapport peget på seks tiltag, der i fællesskab kunne fremme klimavenligt byggeri.

Indhold
Om projektet
Hvorfor sker der ikke mere på området?
De seks anbefalinger
Planlægningsgruppen
Links

Om projektet
Teknologirådet udarbejdede i samarbejde med en planlægningsgruppe bestående af aktører fra byggeriet rapporten Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil! om, hvordan energivenligt, klimarigtigt byggeri kan blive udbredt i Danmark. Planlægningsgruppen konkluderede, at udviklingen i retning af mere klimarigtigt byggeri ikke går af sig selv. Gruppen udarbejdede derfor følgende seks anbefalinger, som især var rettet til regering og Folketing:

  1. Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en handlingsplan
  2. Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere
  3. Skærp Bygningsreglementet
  4. Iværksæt frontløberprojekter
  5. Indfør økonomiske incitamenter
  6. Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig

Byggeriet – og især renovering af ældre bygninger – er et af de områder, hvor man kan opnå den største varige reduktion af energiforbruget. Hvis en bygning bygges eller renoveres energirigtigt vil der blive sparet energi – og dermed CO2-udledning hvert eneste år i bygningens levetid.

40 procent af Danmarks energiforbrug finder sted i landets bygninger (boliger, det offentliges bygninger og det private erhvervslivs bygninger). To tredjedele af dette energiforbrug går til opvarmning og drift af bygningerne. En reduktion af energiforbruget i disse bygninger har derfor en afgørende betydning for, om det lykkes at nedbringe det danske udslip af CO2, forbedre forsyningssikkerheden og formindske samfundets sårbarhed over for stigende priser på olie, naturgas og kul.

Det har vist sig, at det byggeteknisk kan lade sig gøre at bygge huse med et meget lavt energiforbrug og med mindre brug af miljøskadelige stoffer end det er normen i dag. Samtidig ses der en lang række tiltag på området fra private investorer, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, byggeindustrien, byggematerialeproducenterne samt mange andre. På trods af dette virker det ikke som om miljørigtigt byggeri er kommet længere end til forsøgsstadiet i Danmark.

Så hvorfor sker der ikke mere på området?
Hvorfor er omfanget af miljørigtigt byggeri væsentlig større i lande som Tyskland, Østrig og Sverige? Hvad er de aktuelle danske barrierer? Hvilke incitamenter kan der peges på for at skubbe udviklingen i gang på det praktiske plan? Hvad kan store offentlige bygherrer som stat og kommuners strategi være – og hvad med de private bygherrer?

Teknologirådet afholdt i foråret 2008 en workshop for godt 50 aktører fra såvel den offentlige som den private del af byggesektoren. På workshoppen identificerede deltagerne en række væsentlige barrierer for energirigtigt nybyggeri og energirigtige renoveringer. Yderligere barrierer blev kortlagt gennem planlægningsgruppens arbejde.

Vigtige overordnede barrierer for klimarigtigt byggeri i den private sektor er, at:

  • der mangler krav
  • der mangler efterspørgsel
  • der mangler andre incitamenter
  • der mangler viden og erfaring
  • der mangler klare definitioner på miljørigtig projektering og en fælles skabelon for totaløkonomiske beregninger
  • der mangler foregangsprojekter

Vigtige overordnede barrierer for klimarigtigt byggeri i den offentlige sektor er, at:

  • der mangler penge (ikke mindst fordi drift og anlæg er to forskellige kasser)
  • der mangler krav
  • der mangler viden, erfaring og koordinering i de offentlige systemer
  • der mangler udbud af systemløsninger, f.eks. totalløsninger
  • der mangler prioritering af klimarigtigt byggeri i ”den store plan”
  • der mangler foregangsprojekter

De seks anbefalinger
Som nævnt konkluderede planlægningsgruppen, at udviklingen ikke går af sig selv. Derfor udarbejdede gruppen følgende seks anbefalinger, som især er rettet til regering og Folketing:

1. Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en handlingsplan
Et langsigtet mål for hele bygningsbestanden skal forpligte politisk og følges op med klare delmål og virkemidler som differentieres i forhold til bygningernes ejerforhold, alder og funktion. Med nutidens byggeteknik og den igangværende udvikling på området er der store, uudnyttede muligheder for at spare energi og dermed reducere CO2-udslippet fra langt de fleste danske bygninger. En gennemsnitlig reduktion på 5 pro-cent pr. år er realistisk, hvis man energirenoverer 3-4 procent af bygnin-gerne hvert år, svarende til en ’hovedreparation’ hvert 30. år. Krav og virkemidler skal tilpasses løbende for at sikre, at målet nås.

2. Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere
Målsætningerne for energiforsyning, klimabeskyttelse og miljø er sat af regeringen og Folketingets flertal. Derfor bør staten vise et godt eksempel. Staten må gå i spidsen med energimærkning og energibesparelser, og det offentlige skal bygge og renovere til Bygningsreglementets bedste energiklasse. Det vil medvirke til at modne markedet og motivere den private sektor og de enkelte borgere.
Kommunerne og regionerne bør motiveres til, ligesom staten, at vise et godt eksempel ved nybyggeri og ved energieffektivisering og energistyring i egne bygninger. I de økonomisk-politiske rammeaftaler med staten skal klimaindsatsen medtænkes og prioriteres højt. Kommunerne spiller desuden en vigtig rolle i den lokale planlægning og forankring af indsat-sen. De bør have støtte og bemyndigelse til at fremme overgangen til CO2-neutral lavenergi og kappes om at udvikle nye løsninger, som det allerede er tilfældet i en del kommuner.

3. Skærp Bygningsreglementet
Overgangen til lavenergiklasse 1 bør fremrykkes med fem år, så den træ-der i kraft i år 2010. Der er planlagt en mere gradvis overgang: 25 pro-cents reduktion i år 2010 og yderligere 25 procent i år 2015 og 2020. Men lavenergiklasse 1 svarer bedre til den bedste byggeskik i dag, også i for-hold til vore nabolande. Ved at indføre krav om lavenergiklasse 1 bliver de nye bygningers energiforbrug og udslip begrænset i hele deres levetid, og dansk byggeri får et incitament til at forbedre sin konkurrenceevne.

4. Iværksæt frontløberprojekter
Demonstrationsprojekter, der afprøver nye ideer og koncepter i fuld ska-la, skal have økonomisk støtte. Resultaterne skal måles og evalueres på en grundig og ensartet måde, så de kan almengøres i fremtidigt byggeri. Gode erfaringer skal formidles, så de kan fungere som forbilleder. Staten kan udskrive konkurrencer om energirigtige, klimavenlige og omkost-ningseffektive energirenoveringer.

5. Indfør økonomiske incitamenter
Beskatningen af ejendomsværdi skal aftrappes i forhold til ejendom-mens energimærke. Derved bliver der udløst en skatterabat, når en ejer forbedrer sin bygning én eller flere klasser på skalaen fra A-mærke til G-mærke. Desuden anbefales et tilskud til nybyggeri og renoveringer som er mindst en klasse bedre end Bygningsreglementet kræver. Det anbefales også at give tilskud til vedvarende energi i bygninger.

6. Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig
Det anbefales at indføre en ensartet standard for totaløkonomiske be-regninger og styrke den byggefaglige rådgivningen med et videnscenter for energi- og miljørigtige byggematerialer, -komponenter og -løsninger. Generelt bør der gøres mere for at synliggøre bygningernes energitilstand. Byggeriets uddannelser skal forbedres på alle niveauer.

Planlægningsgruppen
Planlægningsgruppen bag rapporten bestod af:

  • Søren Dalby, direktør, Innovation MidtVest.
  • Ole Michael Jensen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.
  • Olaf Bruun Jørgensen, civilingeniør, Esbensen Rådgivende Ingeniører.
  • Palle Jørgensen, direktør, Boligforeningen Ringgården.
  • Vibeke Grupe Larsen, arkitekt, arkitektfirmaet vglcph.
  • Jonas Møller, specialkonsulent, Dansk Byggeri.
  • Jan Poulsen, planmedarbejder, Bygge- og Plancenteret, Egedal Kommune.
  • Rie Øhlenschlæger, arkitekt, arkitektfirmaet AplusB.

Rapporten er skrevet af journalist Ebbe Sønderriis.

Ingen ud over planlægningsgruppen kan holdes ansvarlige for synspunkterne og anbefalingerne i rapporten.