Ny teknologi til sundhed: Hvordan tager udviklerne selv et ansvar?

februar 6, 2018

Digitale løsninger er helt centrale for udviklingen både i sundhedsvæsenet og i den enkelte borgers håndtering af eget helbred. Strategi for Digital Sundhed (2018-2022), som Regeringen netop har lagt i samarbejde med Danske Regioner og KL, lægger således ikke skjul på, at digitaliseringen er kommet for at blive. Men hvordan når man målet om et digitalt netværk af sundhedsservices, som er digitalt i sin natur og menneskeligt i sit virke? Et vigtigt hjørne af den debat handler om ansvarlighed i teknologiudviklingen. Her er nøgleordene brugerinddragelse, dialog med interessenter og refleksion.

Brugerinddragelsen – et velkendt første skridt
Man har længe vidst, at brugerne skal tidligt på banen, hvis nye hjælpemidler skal gøre nytte i praksis. Alligevel sker det alt for ofte, at nye teknologiske løsninger udvikles i en boble, hvor administratorer, jurister, teknikere og sælgere gensidigt bekræfter hinandens velmenende fordomme om brugernes behov, ønsker og evner. Når systemer på den måde udvikles uden en klar føling med den daglige brugssituation, fører det forventeligt til klager fra både fagpersonale og patienter. Det fører igen til en situation, hvor systemet enten må rettes til, tvinges igennem eller helt droppes; alle sammen veje som er dyre at gå.

Samfundsdialog – et nyt ben, udviklere også må lære at stå på
Organiserede interesser med fokus på patientrettigheder, miljø, m.v. er i en særlig position til at identificere risikomomenter i en teknologisk udvikling, inden der kommer ’lig på bordet’. Eksempelvis havde forkæmpere for privatlivets fred i mindst et årti før Snowden-afsløringerne anbefalet ’privacy by design’; et princip som bliver til lov med den fælleseuropæiske databeskyttelsesforordning, som træder i kraft til maj. De udviklingsprojekter, som aktivt opsøger sådanne anbefalinger, har større chance for at opnå den langsigtede bæredygtighed, som sundhedssektorens løsninger gerne skulle have.

Refleksion – krumtappen i det hele
Teknologisk udvikling sker alt for ofte ud fra en compliance-tilgang, hvor den etiske overvejelse rækker lige præcis langt nok til at sikre, at projektets resultater ikke bryder loven. Derudover er det kundens ansvar, om løsningen lever op til normer og forventninger i bredere forstand. Med den tilgang er der masser af rugbrødsarbejde at lave, for løsningerne kommer ofte til at skulle laves om. Men for de udviklere, som har et strategisk udsyn i forhold til at være dér, hvor samfundets behov reelt kalder på løsninger, vil refleksionen over proaktiv ansvarlighed komme til at spille en stadig større rolle.

Hvordan implementeres ansvarligheden på projektniveau?
I det EU-finansierede projekt Council of Coaches undersøger Fonden Teknologirådet, hvordan disse tilgange kan kombineres i et konkret udviklingsprojekt indenfor sundhedsområdet. Vores mål har været at trække den abstrakte snak om ansvarlighed ned fra skyerne og helt ned i projektplanerne. Det er da også lykkedes at få identificeret en top tre af ansvarlighedsemner. For nyligt afholdt vi en workshop, hvor konsortiet på baggrund af input fra brugere og interessenter valgte at fokusere særligt på tillid, samtykke og konflikter mellem fagligheder i forbindelse med udviklingen. I resten af projektet hjælper vi med at følge op og sikre plads og rum til, at der kan trækkes tråde fra diskussionen om ansvarlighed og helt ned i maskinrummet.

Et proaktivt supplement til den medicinske teknologivurdering

Den tilgang, vi afprøver i Council of Coaches, trækker på en tradition for såkaldt ’konstruktiv teknologivurdering’. Her er idéen, at en proaktiv håndtering af ikke-tekniske ansvar kan hjælpe udviklingsgrupper med at producere tekniske resultater med en større chance for levedygtighed i en samfundsmæssig kontekst. Som supplement til den medicinske teknologivurdering, der har til opgave at vende tommelfingeren op eller ned, når produktet er færdigt, kan denne tilgang hjælpe udviklere med selv at tage ansvar for deres bidrag til samfundet. Man kunne tænke sig, at en sådan tilgang ville være et plus i forhold til de udviklingsprojekter, Strategi for Digital Sundhed uvægerligt vil kaste af sig.