Plads til både guld og grønne skove?

maj 18, 2017

Af Søren Gram
Seniorprojektleder i Teknologirådet

3. maj holdt Miljø- og Fødevareudvalget en konference om kampen om landskabet. Det var Teknologirådet, der havde givet bolden op med rapporten Prioritering af Danmarks Areal i Fremtiden.

Rapporten viser, at der planlægges for langt mere areal, end vi har til rådighed. For eksempel vedtager Folketinget en fordobling af skovarealet, men de glemte at vedtage, hvor det mere præcist er, at guld og grønne skove skal ligge? Det samme gør sig gældende for nye energiformer, større naturområder osv; – vi vil have mere af det, men hvor skal det være?

Rapporten blev godt modtaget af konferencens politikere og organisationer. Folketings- og kommunalpolitikere erkendte behovet for at tage de mange planer og ønsker til den fremtidige arealanvendelse op til overvejelse, og projektets anbefalinger blev grundigt debatteret.

Udvikling af multifunktionelle landskaber er et centralt budskab, og blandt anbefalingerne er statslige og kommunale jordpuljer, der kan få jordfordeling op i skala, så landmænd kan bytte sig til mere sammenhængende marker, mens der samtidig frigøres arealer til biodiversitet eller til en kombination af rekreative aktiviteter, nye energiformer, miljøbeskyttelsesområder og meget mere.

Processen er det vigtige
Mange af rapportens anbefalinger er blevet debatteret her i Altinget gennem de sidste par uger, men det mest centrale er måske processen, – selve den måde anbefalingerne er blevet til på. Gennem 2,5 år har projektet iværksat en diskussion blandt en særdeles bred palet af interessenter og organisationer i det åbne land. Også almindelige borgere har været inddraget, kommet med forslag, og været med til at prioritere mellem de mange forskellige hensyn og interesser i landskabet. Og politikere på alle niveauer har fulgt projektet og har løbende givet input og kommenteret resultater og ideer.

På den baggrund hviler anbefalingerne på et solidt fundament. Bag rapporten står en bredt sammensat styregruppe af eksperter fra forskellige universiteter og interesseorganisationer. Men anbefalingerne er hverken Teknologirådets, Landbrug & Fødevarers, Danmarks Naturfredningsforenings, Friluftsrådets eller Landdistrikternes Fællesråds. Sammen har vi uddraget essensen af det, vi har hørt undervejs i projektets folketingshøringer, seminarer, workshops, borgertopmøde med videre.

De væsentligste anbefalinger
På den måde udgør anbefalingerne de væsentligste resultater, der er opnået undervejs. Hvert enkelt medlem af styregruppen er således ikke nødvendigvis enig i samtlige anbefalinger. Men alle har anerkendt, at de tilsammen udtrykker de væsentligste resultater, som processen har frembragt; problemstillinger, der bør diskuteres og behandles.

Det gælder for eksempel forslag om at fritage naturområder for ejendomsskat, det gælder forslag om at opdele det åbne land i områder med præcise lokale mål for arealanvendelse herunder afviklingsområder, hvor boliger nedrives til fordel for anden anvendelse.

Det gælder forslag om kommunal bemyndigelse til at sikre miljørigtige placeringer af produktionsanlæg samt kommunale værktøjer til at omdanne potentielle naturområder i det Grønne Danmarkskort til virkelige naturområder, det gælder forslag om at staten sætter klare rammer for hvilke områder, der skal beskyttes mod stormfloder, og i hvilke områder naturen skal gå sin gang.

Og ikke mindst gælder det forslaget om en arealkommission, der nøje skal gennemgå konsekvenser af både nuværende og foreslåede love og regler på området.

Stafetten er givet op
På konferencen meldte mange andre end politikere sig på banen. Landdistrikternes Fællesråd, KL, Den Danske Landinspektørforening, RealDania med flere vil tage stafetten videre. Men også her bliver processen det vigtigste. Planlægning og koordination er godt. Men det skal ske i nærkontakt med interessenter, borgere, lodsejere, eksperter og alle berørte parter.

Projektet er koordineret af Teknologirådet og Aalborg Universitet og støttet af VELUX FONDEN.