Sådan går kabalen om Danmarks arealer op

maj 18, 2017

Det danske landskab er presset, og der er kamp om pladsen. Men hvem skal bestemme? Borgerne efterlyser en stærkere statslig retning, skriver Søren Gram fra Teknologirådet, der står bag ny rapport om Danmarks arealer.

Af Søren Gram
Seniorprojektleder i Teknologirådet

Vi vil have større og mere sammenhængende natur, der skal være plads til energiafgrøder, vindmøller og solpaneler, skovarealet skal fordobles, og veje og bebyggelse breder sig i det åbne land.

Samtidig æder klimaforandringer sig ind på kysterne, og kraftige skybrud gør landbrugsarealer våde. Kabalen om arealerne går ikke op. Og hvem skal bestemme, hvordan det danske landskab skal se ud om 50 eller 100 år?

Det er der skarpe bud på i rapporten ”Prioritering af Danmarks areal i fremtiden”, som er resultatet af et samarbejde mellem Teknologirådet og Aalborg Universitet og støttet af Velux Fonden. Deltagere i projektet har været interessenter, fagfolk, politikere på alle niveauer og helt almindelige borgere.

Klare statslige mål
Især borgerne har meget klart efterlyst en stærkere overordnet statslig prioritering; for eksempel når hensyn går på tværs af kommunegrænser. En strategisk helhedsplan, der fastsætter klokkeklare nationale kriterier, betyder ikke mindre kommunalt selvstyre. Tværtimod er det helt i overensstemmelse med kommunale ønsker om, at staten træder i karakter på en række principielle områder.

For eksempel: I hvilke områder skal naturen have lov at gå sin gang, når havet presser på de danske kyster; hvordan skal de nye potentielle naturområder i det Grønne Danmarkskort blive til virkelighed; hvor skal de landbaserede vindmøller stå; hvor skal de nye skove ligge, og ikke mindst: hvilken slags skove skal det være, og hvad skal de kunne levere til samfundet?

Inden for sådanne faste mål og rammer ønsker borgerne en stram kommunal styring af udviklingen i det åbne land. Kommunerne skal have bedre værktøjer til dialogbaseret helhedsplanlægning med borgere og lodsejere, så løsninger forankres lokalt. Og de skal have nye beføjelser, der kan sikre, at der kan skabes sammenhængende landskaber på tværs af kommunerne og på tværs af individuelle ønsker.

På baggrund af klare retningslinjer udstukket af staten kan der gives større lokale frihedsgrader til kommuner, hvor de sammen med lodsejere, beboere, og interessenter kan udpege områder, hvor intensivt landbrug har gode betingelser for at udvikle sig, områder, hvor der skal tages særligt hensyn til miljø eller biodiversitet, og områder, hvor landskab og sammenhængende natur er i fokus med videre.

I arbejdstøjet
Amterne er passé, men ikke desto mindre er de dukket op igen og igen i den dialog med de mange aktører, som dette projekt har igangsat igennem de sidste 2,5 år. Den tværgående planlægning er landet mellem to stole efter kommunalreformen. Derfor bør staten tage denne overordnede tværgående planlægning på sig. Og politikerne skal hverken frygte borgerne eller det næste valg. At staten tager langt større ansvar for udviklingen i det åbne land er efterspurgt. Så det er bare at komme i arbejdstøjet.

Onsdag 3. maj 2017 kl. 09.30-12.00 i Landstingssalen på Christiansborg er der konference om prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark. Konferencen finder sted i samarbejde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.