Syntesebiologi – anvendelsesmuligheder, risikovurdering og etiske aspekter

juni 29, 2010

Samarbejdsprojekt mellem Teknologirådet og Det Etiske Råd

Med syntesebiologi designes og konstrueres nye biologiske systemer, som ikke findes i naturen. Formålene er både at opnå ny indsigt i levende systemer og at skabe nye organismer til praktiske formål. Syntesebiologi er et stort nyt forskningsområde, som tiltrækker store offentlige og private investeringer, og der er forventninger om mange anvendelsesmuligheder. Dette giver anledning til en debat om de samfundsmæssige konsekvenser af satsningerne på syntesebiologi. Hvad er de nye etiske, sikkerhedsmæssige og sociale aspekter samt anvendelses- og udviklingspotentialet for syntesebiologi?

Syntesebiologi er en bred betegnelse, som beskriver et samarbejde mellem blandt andet molekylær biologi, modellering af biologiske processer, kemi, fysik, it og ingeniørvidenskab på celleplan. Udgangspunktet for syntesebiologi er opfattelsen, at alle biologiske processer kan analyseres som en række individuelle og funktionelle enheder, der kan beskrives, kategoriseres, ændres og sættes sammen på helt nye måder.

Et perspektiv for syntesebiologi er at kunne producere dna-enheder som enkeltdele der sættes i masseproduktion. I de syntesebiologiske teknikker ”leges der med Legoklodser” – blot er klodserne gener i stedet for plastik –, og der arbejdes på at kunne fremstille kunstige biologiske systemer. ”Klodserne” kan købes på nettet i form af genetiske og biologiske byggesten kaldt BioBricks. De er dna-sekvenser designet til at kunne indpasses i eller kombineres med levende celler for at konstruere helt nye biologiske systemer.

Gunna Christiansen, medlem af arbejdsgruppen, fortæller om, hvad syntetisk biologi er og hvilke perspektiver, der ligger i forskningen:

De etiske og samfundsmæssige perspektiver, risikovurdering og behovet for regulering

De, der beskæftiger sig med syntesebiologi, repræsenterer en række videnskabelige discipliner, offentlige og private fonde og institutioner og komplekse tværfaglige sektorsamarbejder. Virksomheder, der arbejder med syntesebiologi, forudser industriel fremstilling til brug for så forskellige sektorer som energi, afhjælpning af klimaforandringer, oprensning af kemisk forurening, tekstil- og farmaceutisk produktion.

Men syntesebiologien kan også indebære forskellige risici: Som så mange andre videnskaber kan der både forekomme utilsigtede og tilsigtede skadelige konsekvenser, som samfundet så vidt muligt bør undgå. Der er blandt andet blevet udviklet mere effektive biologiske våben, fordi forskere ønskede at konstatere, om det overhovedet kunne lade sige gøre. Det kunne det: Det var muligt at rekonstruere polio og senere at genoplive ”Den spanske syge” – influenzaen fra 1918 – som har dræbt 50 millioner mennesker kloden rundt. Hvor der er forhåbninger om, at syntesebiologien kan bruges til at kurere de værste sygdomme, er der med teknologien også mulighed for at frembringe disse. Spørgsmålet er derfor hvordan man kan forhindre udnyttelsen af syntesebiologien til skadelige formål uden urimeligt at hæmme udviklingen af syntesebiologiens gavnlige formål?

Projektidé

Med udgangspunkt i et generelt overblik over det aktuelle stade for syntesebiologi i Danmark satte Teknologirådet i samarbejde med Det Etiske Råd i april 2011 fokus på de anvendelsesmuligheder, risici og etiske spørgsmål, teknologien foranlediger, og sætte disse temaer til debat. Temaerne blev indkredset ved inddragelse af en arbejdsgruppe med viden på området, og temaerne blev fremlagt og behandlet på en workshop i januar 2011. Efterfølgende blev temaartiklerne færdiggjort, så de fremstod i en formidlingsvenlig form, så de blev målrettet en bred dansk debat om emnet. Projektet beskrev og diskuterede nogle af de perspektiver og udfordringer, som syntesebiologi indebærer, og igangsætte en debat om de samfundsmæssige konsekvenser og mulighederne for demokratisk håndtering, etisk refleksion og regulering af risici.

Arbejdsgruppens sammensætning

Birger Lindberg Møller, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU-Life
Gunna Christiansen, Det Etiske Råd
Maja Horst, Institut for Organisation, CBS
Jakob Vedelsby, freelancejournalist
Morten Andreasen, Det Etiske Råds Sekretariat
Steen Rasmussen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Sune Holm, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, København Universitet
Thomas Breck, Center for Risikokommunikation

Afslutning og resultat af projektet

Projektet sluttede i juni 2011 og resultatet offentliggjordes samtidig med projektets afsluttende rapport den 10. juni 2011, som du kan læse her

Vil du vide mere om projektet?

Kontakt projektleder Gy Larsen på telefon +45 3345 5376 eller mail: gla@tekno.dk.

Andre ressourcer

Link til Det Etiske Råds debat om syntesebiologi d. 3 februar 2011

Link til Det Etiske Råd