Teknologi og marginalisering – er der en sammenhæng?

februar 13, 2008

Projektets formål
Projektet søgte efter og stillede spørgsmålstegn ved teknologiens rolle for mennesker i arbejdslivet. Det vil blandt andet sige at undersøge, hvad der sker med ’spillerummet’ for menneskets mulighed for selv at forme arbejdet og yde indflydelse på, hvordan arbejdet udføres. Projektet bidrog med eksempler til at identificere, kvalificere og debattere sammenhængen mellem teknologi og marginalisering.

Overordnet søgte projektet at bidrage til nye tanker om spørgsmål som:

  • er der muligt at adskille teknologi fra andre aspekter, når man undersøger, hvad der ligger bag marginalisering på arbejdsmarkedet?
  • er der noget vi kan kalde teknologisk marginalisering? og hvordan giver det mening at arbejde med begrebet?
  • hvor konkret er det muligt at beskrive en sammenhæng mellem teknologi og marginalisering? hvem bliver ramt og hvor stort omfang har det?
  • har vi råd til, at teknologien bidrager til marginalisering? hvad er omkostningerne for de berørte mennesker og deres kolleger? for virksomhederne? for samfundet?
  • kan der peges på nye veje for teknologiudvikling og beslutninger om teknologiens anvendelser, som kan forebygge at teknologien marginaliserer visse personer/grupper og i stedet bidrage til integration og fastholdelse af medarbejdere?

Projektet skulle resultere i:

  • Eksempler på marginalisering, hvor teknologi synes at indskrænke spillerummet for, at ansatte kan udfolde deres talenter og kompetencer.
  • Eksempler på teknologiseringsprocesser, som gennemføres uden negative sociale konsekvenser for ansatte.
  • Få stof til en mere konkret og kvalificeret diskussion om teknologiens rolle for rummelighed og tolerance på arbejdspladser/arbejdsmarkedet, og hvordan dette er med til at definere spillerum og udfoldelsesmuligheder for den enkelte.

Disse resultater blev publiceret i et samlet debatoplæg, og i Teknologirådets nyhedsbreve mv.

Metode
Der blev til projektet nedsat en bredt sammensat følgegruppe med interesse og forstand på arbejdsmarkedet og marginaliseringsproblemer. Følgegruppens vigtigste opgaver var for det første at præcisere og konkretisere projektets rammer og for det andet at være med til at tilrettelægge og afholde en række case-workshops.

De case-workshops, der var på tegnebrættet var:

  • Socialrådgiver-workshop.
  • Buschauffør-workshop.
  • SOSU-arbejder-workshop

Alle case-workshops var planlagt til at skulle løbe af stablen i april, maj og juni måned 2008, og derefter skulle de afsluttes med en tværgående workshop, hvor faggrupperne og eksperter mødtes for at samle op og perspektivere på case-workshoppenes resultater. Projektet blev afsluttet ved udgangen af 2008.

Projektets følgegruppe:

  • Mia Husted, RUC – Institut for miljø, samfund og rumlig forandring
  • Per H. Jensen, AU – Center for Komparative Velfærdstudier
  • Lotte Hansen, Finansforbundet
  • Carsten Elert, LO Faglige Seniorer
  • Gurli Jakobsen, CBS – Center for Anvendt Informations- og Kommunikationsteknologi
  • Anders Kabel, Arbejdsmiljørådgiverne
  • Karen Albertsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Ulla Rosenkvist, FOA

Desuden var journalist Ebbe Sønderriis tilknyttet projektet i forbindelse med opsamling og formidling af projektets resultater undervejs. Og Kirsten Juul Andersen, AOF – Rejsescenen, der bl.a. koordinerede de skuespil, som fortalte en historie om faggruppernes arbejdsdag på de enkelte workshops.

Målgruppe og formidling
Projektets slutprodukt – en afrapportering fra de enkelte case-workshops samt en afsluttende debatskabende rapport – blev formidlet til projektets målgruppe og medierne.

Den primære målgruppe var fagforeningerne, voksenuddannelserne (folkeoplysning) eller andre med interesse for og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Herudover er det håbet, at projektets resultater kan kaste noget omtale af sig og være med til at skabe en fornyet og tiltrængt debat i forskellige fora og på de danske virksomheder.

 

Links