Teknologirådet på Folkemødet 2015

maj 21, 2015

 

 

Folkemødet står for døren, og Teknologirådet er igen i år talstærkt til stede. Vi afholder ni events, der alle finder sted i vores telt ved Brandstationen (D4).

Du kan læse mere om vores events her:

 

EU’s hjerneprojekt: Bedre behandling – mod flere person-data
Torsdag d. 11. juni kl. 15:00-16:00

Hvornår er det ok at bruge patienters personlige data til forskning?

Kampen om kvadratmeterne i det åbne land
Fredag d. 12. juni kl. 09:45-11:00

Med planer for 140 % af Danmarks areal må vi prioritere mere skov, motorveje, landbrug, byer eller?

Invitér samfundet ind i forskning og innovation
Fredag d. 12. juni kl. 13:00-14:00

Hvordan sikrer vi, at forskning og innovation er relevant for samfundet? Deltag i debatten om, hvordan virkelighedens eksperter i form af borgere, brugere og interessenter kan få mere indflydelse på programmer, projekter og aktiviteter.

Moral for forskere – findes det?
Fredag d. 12. juni kl. 15:00-16:00

Hvordan sikrer vi, at produktion, distribution og forbrug foregår på ansvarlig vis? Kom og giv din vurdering.

Hvem ved, hvad bæredygtighed er? Borgerne eller eksperterne?
Fredag d. 12. juni kl. 16:00-17:00

Skal du som borger være med til at bestemme, hvordan en bæredygtig fremtid bør se ud? Eller er det et job for eksperter og politikere?

Vil du spise genmodificeret mad i fremtiden?
Lørdag d. 13. juni kl. 10:00-11:00

Debatten om GMO (Genetisk modificeret organisme) afgrøder har været relativt stille de senere år, men forskningen tager store skridt. Ny lovgivning og viden skaber et fornyet behov for en offentlig debat.

Mod en mere nuanceret vaccinedebat
Lørdag d. 13. juni kl. 15:00-16:00

I Danmark får hvert 10. barn ikke vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Et stigende antal danskere er skeptiske overfor sundhedsstyrelsens anbefalinger om vaccination af børn. Hvordan får vi inkluderet alle holdninger i den offentlige debat?

Intet demokrati uden borgerdeltagelse og civilsamfund
Lørdag d. 13. juni kl. 16:00-17:00

Helsinki-aftalerne har haft fred, sikkerhed og samarbejde om udvikling i Europa som mål i 40 år. Og der er brug for din stemme i debatten om demokratiets udvikling både inden og uden for Europa, for uden borgerdeltagelse og uden et aktivt civilsamfund er der intet demokrati.

Digital inddragelse = mere politisk ungdomsdeltagelse?
Søndag d. 14. juni kl. 10:00-11:00

Hvilke barrierer står i vejen for unges deltagelse i det repræsentative demokrati? Og hvordan kan online inddragelse medvirke til at overkomme dem?

 

Følg med her på siden, som løbende vil blive opdateret.