Lokalafdelinger sætter handicappolitik på dagsordenen

Dansk Handicap Forbund  oprustede deres handicappolitiske ambassadører op til kommunalvalget 2017. Teknologirådet trænede deltagerne og lod dem afprøve deres budskaber på et politisk panel.


Ordregiver: 
Dansk Handicap Forbund
Tidspunkt for opgaven: 2017

Baggrund
Dansk Handicap Forbund ønskede på deres handicappolitiske seminar 2017 at sætte fokus på deres lokalafdelingers arbejde med politiske budskaber op til kommunalvalget i 2017.

Metode
Teknologirådet designede i samarbejde med Dansk Handicap Forbund en dag, hvor deres lokalafdelinger trænede metoderne til at skabe politiske budskaber og hvordan de omsættes i lokal politik.

Deltagerne udarbejdede i grupper deres bud på de tre temaer:

1. Vigtigheden af politiske budskaber om handicap op til kommunalvalget i november 2017

2. Hvad betyder den kommunale service (kompensationen) for jeres muligheder for en aktiv tilværelse?

3. Hvordan kan I arbejde med de politiske budskaber?

Deltagerne udarbejdede de politiske budskaber, som de efterfølgende afprøvede på et bredt sammensat politisk panel bestående af tre Folketingsmedlemmer og fire lokalpolitikere med relevant viden og erfaring  på handicapområdet.

Denne metode kan med fordel anvendes, når organisationer ønsker at udbrede og forankre det politiske arbejde lokalt i landet.

Teknologirådets rolle
Teknologirådet designede i samarbejde med Dansk Handicap Forbund en træningsdag og faciliterede selve dagen. Teknologirdået udarbejdede en pixibog med gode råd til lokalafdelingerne, som også indeholdte deltagernes input fra seminaret. Teknologirådet sammensatte og styrede det politiske panel på baggrund af års erfaringen med politiske beslutningstagere.

Resultater
Dansk Handicap Forbund fik med succes afprøvet en metode til at opruste handicappolitiske ambassadører lokalt.
Deltagerne blev klædt på til at udarbejde politiske budskaber og fik skærpet deres argumentation.
Politikerne fik hørt lokalafdelingernes budskaber og udtrykt deres holdninger inden valget 2017.