Res-AGorA: Ansvarlig forskning og innovation

Det over ordnede formål med projektet er at udvikle  ”En Meta-styringsstrategi i forhold til ansvarliggørelse af forskning og innovation”.

Ordregiver: EU-kommissionen
Tidspunkt for opgaven: 2013 – 2016

Centralt i udviklingen af denne meta-styringsstrategi for ansvarliggørelse af forskning og innovation (meta-governance framework for responsible research and innovation (RRI)) var at tilvejebringe sam-skabelses processer med en bred gruppe af interessenter i Europa omkring udviklingen af en sådan styringsstrategi. Til formålet designede vi fem forskellige workshops afholdt i centralt beliggende Europæiske byer, for grupper på 20-30 deltagere af gangen.

At designe workshops i spændingsfeltet imellem forsknings teori og interessenters praksis kan med fordel beskrives i to separate cases, der overordnet skal svare på den samme udfordring, nemlig at udvikle en ”meta-styringsstrategi til ansvarliggørelse af forsking og innovation”

  1. Sam-skabelses processer med forskere
  2. Skræddersyede workshops med interessenter

Skræddersyede workshops med interessenter
Workshoppene varede i to dage, hvor den første dag primært var viet til deltagernes egne erfaringer og hvor den næste dag var et iterativt møde imellem disse erfaringer og de principper for styring som projektet havde udledt af det empiriske materiale, der lå til grund for principperne.

Workshopdesignet lagde op til intense gruppediskussioner, blandet med rundgange og præsentationer, til plenum diskussioner faciliteret med ”talking stick”.

Den store udfordring bestod i ”oversætte”  et meget teoretisk begrebsrammeværk under udvikling til en konkret måde at arbejde og udvikle  dette rammeværk på i samarbejde med en bredt funderet gruppe af interessenter. De inviterede Interessenter skulle være velbevandrede og engagerede i ”ansvarlig-gørelse” som sådan igennem deres arbejde, men da begrebet er forholdsvis nyt, havde de fleste i realiteten sjældent eller aldrig benævnt deres eget arbejde med denne term før, så der herskede en vis forvirring omkring, hvad dette kunne betyde for dem.

”Oversættelsen” eller brobygningen imellem teori og praksis foregik ved, at vi i samarbejde med projektets forskere (se casebeskrivelse 1) udviklede et sindrigt workshop design, der i sin konstruktion krævede at deltagerne skulle reflektere og debattere begrebet ansvarlig-gørelse af forskning og innovation og dertil at de skulle definere, hvilke udfordringer, barrierer og konflikter de oplevede som mest presserende i forhold til deres egne erfaringer med at indføre ansvarliggørende tiltag i deres arbejde.

Denne selverfarede kortlægning af udfordringer, barrierer og konflikter i forhold til ansvarlig-gørelse, blev dernæst holdt op imod de principper og dimensioner det foreløbige teoretiske rammeværk bestod af. På denne måde blev det muligt, dels at teste om principperne oplevedes som anvendelige og konkrete og dels at teste om det var noget andet, der i virkeligheden blev efterspurgt eller manglede i rammeværket.

Processen blev af deltagerne opfattet som ”ansvarliggørende” i-sig-selv, fordi afsættet og målet med processen var så ”åbent” og ikke-defineret på forhånd og fordi selve processen var reelt inddragende, åben og udfordrende samt at vigtigheden og værdifuldheden i at alle stemmer blev hørt blev fremhævet kontinuerligt, hvilket også er en kerneværdi i ansvarliggørelses-begrebet.