Børns sundhed og miljø

november 27, 2002

En række ting i miljøet har negativ betydning for menneskers sundhed. Børn er en særlig udsat gruppe. Hvad ved vi om miljøfaktorers skadelige indvirkning på børns sundhed? Og hvad skal der til for at reducere denne indvirkning fra miljøet?

Dét har Teknologirådets projekt bidraget til at give nogle svar på. En arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet har lavet et overblik over den eksisterende viden på en lang række områder om sammenhængen mellem miljø og sundhed. Med afsæt heri leverer gruppen en 14 punkts-handlingsplan med bud på hvordan vi konkret kan reducere børns udsættelse for mulige helbredsskader. Gruppens rapport ”Bedre miljø for børnene – et oplæg til handling”, der blev offentliggjort i maj 2005, er et bidrag til regeringens og Folketingets forestående arbejde med at lave en dansk handlingsplan om børns sundhed og miljø.

I forhold til miljøet er børn – og især ufødte børn – en særlig udsat gruppe mennesker. Væv, organer og centralnervesystem er i voksealderen mere modtageligt end voksnes over for påvirkninger. Sammenlignet med voksne indånder, spiser og drikker børn mere i forhold til deres kropsvægt. Og børn er i tættere kontakt med fx jord og sutter på ting.

Risikoen for at udvikle miljøfremkaldte skader og sygdomme er langt større, hvis påvirkningen sker i fosterstadiet og i barndommen. Der er risiko for at blive disponeret for bestemte sygdomme, blandt andet hvis man udsættes for stoffer, der forstyrrer hormonbalancen. Desuden betyder udsættelse for skadelige miljøfaktorer at en række sygdomstilstande forværres betydeligt.

Mange kemiske, biologiske og fysiske faktorer udsættes vi for i miljøet – fx i fødevarer, i arbejdslivet, i indeklimaet, i vores fritid. Støj, stråling og partikler i luften er eksempler på fysiske miljøfaktorer, der kan påvirke sundheden. Mulige sundhedseffekter kan være fx luftvejssygdomme, astma, allergier, forstyrrelser i nervesystemet, kræft, vuggedød, lav fødselsvægt, reduceret lungefunktion, forringelse af immunforsvaret, kredsløbslidelser, lever- og nyreskader, nedsat fertilitet, ringere indlæringsevne etc.

 

Vækst og bæredygtig udvikling blev gennemført i samarbejde med en arbejdsgruppe med:

  • Bo Feierskov, tekstforfatter, Valør & Tinge A/S
  • Henrik Kærgaard, chefkonsulent, civ.ing., Nellemannkonsulenterne
  • Ia Brix Jensen, projektleder, Lokal Agenda 21, Danmarks Naturfredningsforening
  • Jeppe Læssøe, projektleder, cand. psyk. phd, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Systemanalyse
  • Jørn Thulstrup, direktør, cand. polit., Institut for Konjunkturanalyse
  • Per Paludan Hansen, udviklingskonsulent, Liberalt Oplysningsforbund
  • Tine Due Hansen, miljømedarbejder, Forbrugerrådet
  • Ida Leisner, informationsprojektleder, Teknologirådet
  • Anne Funch Rohmann, projektleder, Teknologirådet