Genterapi

oktober 1, 1995

Forord

I 1990 startede verdens første forsøg med genterapi på mennesker. I 1995 vil der blive udført mere end 100 forsøg. Området er inde i en rivende udvikling. Forventningerne til genterapien er enorme, idet vores viden om genernes betydning for sygdomme er hastigt voksende. Ikke blot genernes betydning for de “klassiske” arvelige sygdomme, men også for folkesygdomme som kræft og hjerte/kar-lidelser.

Genterapi er i korthed en teknik til at bruge genetisk materiale i sygdomsbehandlingen, ved at tilføje DNA til et levende menneskes gener. Der forskes i en lang række metoder til at indføre gener med de ønskede egenskaber i kroppens celler. Nogle af disse metoder er beskrevet i denne rapport.

Men er sådanne teknikker uden risiko? Og kan ændringerne gå i arv til de kommende generationer? Og hvad med økonomien, bliver det dyrt eller billigt, og hvordan skal det prioriteres?

Også på det etiske område tegner der sig en række problemstillinger. Hvordan vil vores selvopfattelse og opfattelse af sygdom blive påvirket i takt med at der kan laves stadig flere “justeringer” og reparationer på kroppen?

Det var for at få belyst blandt andet disse perspektiver og spørgsmål at Teknologirådet afholdt konsensuskonference om genterapi i dagene den 22. – 25. september 1995 på Det Ny Teater i København.

Formålet med konferencen var at få lægfolks vurderinger af de perspektiver der tegner sig indenfor det genterapeutiske område. Herunder om genterapi skal være tilladt i Danmark.

Konferencen og gruppen af lægfolk har således bidraget til den igangværende debat i samfundet og de forestående beslutninger om genterapi i Folketinget og forskningsmiljøerne.

Denne rapport indeholder konferencens slutdokument, udarbejdet af lægfolkene i spørgepanelet. Desuden indeholder rapporten konferencens ekspertoplæg.

Jeg vil gerne på Teknologirådets og egne vegne takke alle der har bidraget ved arrangementet. Særlig tak til de to paneler, hvis store indsats har muliggjort denne konsensuskonference.

Teknologirådets sekretariat

Oktober 1995

Ragnar Heldt Nielsen
Projektleder