Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor

oktober 6, 2005

Pervasive Healthcare er sundhedsteknologi baseret på IT. Potentialet ved Pervasive Healthcare er, at det kan gøre sundhedsomsorg uafhængig af tid og sted, ligesom det kan forbedre kommunikationen og koordineringen mellem de forskellige led i sundhedssektoren. Teknologien kan både være placeret på eller i patienten, fx mobile sensorer der er integreret i pacemakere, eller bandager som måler patientens tilstand. Pervasive Healthcare kan fx også være computere bygget ind i hospitalssenge, vægge etc.

Den danske sundhedssektor står de kommende år overfor en række svære udfordringer. En ændret alderssammensætning i befolkningen, flere og langvarigt kronisk syge, nye sygdomsbilleder der øger behovet for forebyggelse, udvikling i livsstilssygdomme samt udviklingen af nye behandlingsmetoder forventes at øge efterspørgslen på sundhedsydelser. Hertil kommer de igangværende strukturændringer inden for sundhedsvæsenet, der bl.a. betyder stigende specialisering og centralisering af sygehuse. Det er med til at øge behovet for koordinering mellem de forskellige sektorer og de kommunale plejeopgaver. Et stigende antal patienter behandles og plejes uden for sygehusvæsenet – blandt andet med ydelser fra den kommunale hjemmesygepleje. Det skyldes dels udviklingen i behandlingsteknologien og i sygehusvæsenets struktur, dels den socialpolitiske målsætning om, at de ældre skal blive længst muligt i eget hjem. En af de store udfordringer for sundhedssektoren er at opnå samordning og kontinuitet i behandlingsforløbene.

Spørgsmålet er, om Pervasive Healthcare er en del af løsningen på disse udfordringer. Projektet har haft fokus på følgende spørgsmål:

  • Hvad er Pervasive Healthcare?
  • Hvordan kan Pervasive Healthcare være med til at imødegå nogle af de store udfordringer på sundhedsområdet?
  • Hvilke teknologier er tilgængelige nu og på kort sigt?
  • Hvilke negative konsekvenser kan øget brug af Pervasive Healthcare få?
  • Hvad er de største barrierer for implementering af Pervasive Healthcare?
  • Hvad skal Danmark satse på – og hvordan kommer vi videre?

 

Formål

Projektet har forsøgt at skabe et overblik over potentialerne og perspektiverne ved implementering af Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor. Projektet har bidraget med vurderinger af, hvordan Pervasive Healthcare kan indtænkes i en imødekommelse af de udfordringer, som sundhedssektoren står overfor de kommende år. Herudover vurderer projektet hvilke konsekvenser, udfordringer og muligheder som en øget udbredelse af Pervasive Healthcare vil medføre. Rapporten indeholder anbefalinger til, hvordan og under hvilke omstændigheder Pervasive Healthcare vil kunne implementeres i det danske sundhedssystem.

 

Metode

Teknologirådet nedsatte i forbindelse med projektet en tværfaglig arbejdsgruppe, som havde til opgave at give et overblik over de mulige, konkrete sundhedsydelser, som Pervasive Healthcare ville kunne tænkes at varetage fremover. Arbejdsgruppens opgave var at diskutere sig frem til en definition og afgrænsning af, hvad Pervasive Healthcare er, og hvordan det kan bruges indenfor en overskuelig fremtid.

Samtidig skitserede arbejdsgruppen, gennem udvalgte cases med fokus på eksisterende eller mulig brug af Pervasive Healthcare, mulige perspektiver som en indførelse af Pervasive Healthcare vil kunne tænkes at medføre. Ud fra disse cases gav arbejdsgruppen deres bud på muligheder, konsekvenser, udfordringer, problemer, barrierer etc. ved at indføre teknologien.

Projektforløbet bød ligeledes på en workshop, hvor interessenter og aktører på sundhedsområdet gav input til arbejdsgruppens rapport.

 

Arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen bag projektet:

  • Jane Clemensen, Center for Pervasive Healthcare, Århus Universitet
  • Signe Vikkelsø, Center for Health Managment, Copenhagen Business School
  • Mette Mullerup, IT Sundhed, Nordjyllands Amt
  • Rita Lützhøft Andersen, Københavns Kommunes Hjemmepleje, KOS
  • Ole Winding, Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin
  • Klaus Phanareth, Telemedicinsk Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital
  • Kjeld Møller Pedersen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
  • Stig Kjær Andersen, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet