Tid og teknologi

juli 12, 1999

Selvom arbejdsugen siden 1959 er gået ned fra 48 til 37 timer, vi har fået 5 dages arbejdsuge og ferierne er blevet længere, så har den enkelte ikke fået mere fritid i hverdagen. En gennemsnitsdansker har i dag henved en halv times mindre fritid pr. dag end i midten af 1960erne. Det hænger især sammen med, at gennemsnitsfamiliens samlede tidsforbrug til lønarbejde og transport er vokset fra 50 til 80 timer om ugen i denne periode.
Danskerne hører til de mest arbejdsomme ikke alene i EU, men i hele verden og det får vi ros for i EU’s beskæftigelsesrapport fra oktober 1998. Erhvervsaktiviteten er omkring 80% af den voksne befolkning mod EU’s gennemsnit på 60% og USA’s på 70%. Denne førsteplads hænger især sammen med det stærke kvindelige islæt på det danske arbejdsmarked. I Danmark (1990) er 72% af gifte kvinder på arbejdsmarkedet, i 1940 var det kun 24%.

Danskerne har ikke brugt teknologien til at få mere fritid. Tværtimod: hvor en gennemsnitsfamilie omkring 1960 kunne klare sig for een indtægt, skal der nu to fuldtidslønninger til at opnå, hvad mange betragter som en rimelig levestandard.

Teknologien har medvirket til produktivitetsforøgelse, som hovedsageligt er blevet omsat i øget privat og offentlig forbrug. Og den har medvirket til effektivisering, herunder øget tempo i produktionen. Man kan pege på nogle træk ved anvendelsen af teknologi, som har konsekvenser for arbejdslivet og for livet i det hele taget:

  • en del tungt og monotont arbejde er afskaffet
  • øget flexibilitet: opgaver udføres hvor, når og af hvem, det er mest hensigtsmæssigt
  • nye krav til: arbejdstempo, omstillingsparathed, overblik, samt tekniske og øvrige faglige kvalifikationer
  • forandringshastigheden accellererer

 
Men de store arbejdsmiljøproblemer, som stadig eksisterer i dele af industri og service, vidner om, at det ikke er forbedring af arbejdsvilkårene der har været den dominerende målsætning med de teknologiske forandringer i arbejdslivet.

Her i slutningen af 1990’erne ser nedsat daglig, ugentlig, årlig og livs-arbejdstid ud til at være et udbredt ønske i befolkningen, ikke alene i Danmark men i flere andre europæiske lande. Men de økonomiske ministre stemmer fødderne imod og siger, at det har vi ikke råd til.