Toksikologi og Nanoteknologi

november 3, 2005

Nanoteknologi fremstilles ofte som det 21. århundredes teknologi, og er teknologi med et meget stort potentiale. Nanoteknologi er derfor også et af tidens højt prioriterede forskningsområder, hvilket betyder, at der både i Danmark og på verdensplan investeres massivt i forskning og udvikling på området. De forventede positive effekter af nanoteknologi skal dog ses i lyset af teknologiens potentielle risici –  et område der på nuværende tidspunkt er ringe belyst. På den baggrund efterlyses der information om nanoteknologiens miljømæssige og sundhedsmæssige effekter. Herudover er der behov for at belyse, om den nuværende lovgivning kan bruges til at regulere de risici, som nanoteknologi eventuelt kan afføde.

Nanoteknologi bruges som en overordnet betegnelse for al den teknologi, der foregår på nanoskalaen – det vil sige fra 0,1 til 100 nanometer. Betegnelsen nanoteknologi dækker således ikke kun over én teknologi, men over en række forskellige teknologier. Formålet med at arbejde på nanoskalaen er at kunne skabe og anvende materialer og komponenter med nye funktionelle egenskaber. Nanoteknologi bygger på tværfaglighed og trækker på flere forskellige fagdiscipliner som fysik, kemi, biologi, medicin, elektronik, materialevidenskab mm.

Nanoteknologi befinder sig stadig på et relativt tidligt niveau i sin udvikling. Dog kan man allerede i dag finde en række produkter på markedet, der er fremstillet ved hjælp af nanoteknologi. Det gælder f.eks. solcreme, katalysatorer, harddiske og maling. Eksperter anser imidlertid, at man inden for en periode på 5-30 år vil anvende nanoteknologi inden for langt flere områder herunder i brændselsceller, måleudstyr, diagnose- og medicineringsudstyr og implantater.

Både nationalt og internationalt efterlyses der i stigende grad information om nanoteknologiernes miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger. Den gængse toksikologiske viden om, hvordan stoffer kan påvirke mennesker og miljø (kemisk, fysisk og biologisk), kan ikke nødvendigvis anvendes, når der arbejdes på nano-niveau. Der er iværksat forskning i nogle enkelte partiklers effekter, men vurdering af risici forbundet med nanoteknologi vanskeliggøres bl.a. af, at:

  • Stoffer ændrer egenskaber, når de optræder i nanostørrelse. Dermed er den gængse viden om stofferne ikke tilstrækkelig
  • Nanopartikler anvendes i mange forskellige typer af produkter
  • Nanoteknologi anvendes i kombination med andre teknologier
  • Nanopartikler kan være designet til at ændre karakter alt efter det miljø, de udsættes for, og hvor de befinder sig i deres livscyklus

Herhjemme anbefaler Videnskabsministeriets styregruppe for det teknologiske fremsyn om nanoteknologi, at Danmark – udover at være foregangsland for udvikling og anvendelse af nanoteknologi – også skal gå forrest med forskning i risici og etik. I forlængelse heraf anbefales det, at risikovurderingen bør være relativ, det vil sige afveje fordele og ulemper sammenholdt med eksisterende produkter eller andre alternativer. Endvidere foreslås det, at risikoelementet integreres i forskningen og i den industrielle udvikling.

 

Formål

Projektets formål var først og fremmest at vurdere om regulering af nanoteknologi kan foretages ud fra de eksisterende regler og love. Endvidere skulle projektet diskutere og give anbefalinger til, hvordan man kan systematisere risikovurdering af nanoteknologi. Projektets overordnede formål var dermed at bidrage til diskussionen og vurderingen af, hvilke behov der fremover vil være for at regulere nanoteknologi.

De tre væsentligste spørgsmål, som projektet skulle forsøge at besvare, var:

  • Hvilke regler og love er i øjeblikket gældende for forskning i og udvikling af nanoteknologi?
  • Kan regulering af nanoteknologiske produkter foretages ud fra de eksisterende regler og love?
  • Hvordan kan man systematisere risikovurdering af nanoteknologi?

 

Metode

Teknologirådet nedsatte i efteråret 2005 en ekspertarbejdsgruppe, hvis opgave var at udarbejde en rapport. I marts 2006 blev der afholdt en workshop, hvor en række forskere og interessenter blev bedt om at bidrage til rapporten med deres viden og kommentarer.

 

Rapporten

Rapporten redegør for hvilke regler og love, der i øjeblikket gælder for nanoteknologi, og vurderer om regulering af nanoteknologi kan foretages ud fra de eksisterende regler og love. Rapporten indeholder ligeledes en række anbefalinger til, hvordan politikere og myndigheder, men også de nanoteknologiske forsknings- og produktionsmiljøer, kan bidrage til, at der sker en fornuftig og transparent håndtering og regulering allerede på et tidligt tidspunkt i nanoteknologiernes udvikling.

 

Arbejdsgruppen

Projektets arbejdsgruppe bestod af sagkyndige med forskellig baggrund:

  • Kim Christiansen, LCA consultants
  • Stig Irving Olsen, Danmarks Tekniske Universitet
  • Birgitte Rasmussen, Risø
  • Christine Skak, Pernille Borling, Dansk Toksikologi Center
  • Susan Stipp, Nano-Science Center, KU
  • Camilla Tidemand-Lichtenberg, NaNet
  • Håkan Wallin, Arbejdsmiljøinstituttet

 

Rapporten kan hentes gratis via linket til højre på siden. Hvis du er interesseret i at modtage et trykt eksemplar af rapporten, kan du bestille det på tekno@tekno.dk. Prisen er 50 kr., plus forsendelse.