Den digitale doktor

november 24, 2000

Hvis informationsteknologien blev brugt mere målrettet og gennemtænkt, kunne patienter både få bedre rådgivning, bedre service og en bedre behandling hos deres praktiserende læge.
På den baggrund besluttede Teknologirådets bestyrelse i 1999 at indlede et projekt, der skulle vurdere mulighederne for en mere intensiv brug af IT-systemer i almen praksis.
Projektets resultater fremlægges i dette debatoplæg under titlen ”Den digitale doktor”.
Arbejdsgruppen bag oplægget anbefaler politikerne at udarbejde en IT-strategi for sundhedsområdet, der også skal omfatte den primære sektor og det elektroniske samspil mellem sundhedsvæsenets mange aktører.