DESSI – Beslutningsstøtte til sikkerhedsinvesteringer

august 17, 2011

DESSIs primære hensigt var at udvikle et beslutningsstøttesystem i form af et webbaseret værktøj, som kan sammenligne og evaluere forskellige sikkerhedstiltag. Projektet løb over 2½ år (2011-2013).

Teknologirådet ledte det tværeuropæiske sikkerhedsprojekt DESSI (Decision Support on Security Investment) under EU’s 7. Rammeprogram.

Resultater
DESSI projektet har udviklet et beslutningsstøtteværktøj til brugerne af sikkerhedsinvesteringer. Systemet giver indblik i fordele og ulemper af specifikke sikkerhedsinvesteringer. Det bidrager til en transparent, deltagende, kontekstbaseret beslutningstagning, der tager højde for flere dimensioner af samfundet. Beslutningsstøtteværktøjet kan bruges af myndigheder, udviklere af sikkerhedsløsninger, kommercielle virksomheder og sociale organisationer til at give deres egen omfattende vurdering som input til strategiske diskussioner eller offentlige debatter.

Se Lars Klüver, Direktør i Teknologirådet, kommentere på DESSI projektet her.

Test cases
DESSIs første test case foregik i Østrig med formålet at forøge sikkerheden i domhuset i Neunkirchen. Medarbejderne deltog i en workshop, hvor de benyttede DESSIs procedure på de sikkerhedsproblemer, der er domhuset. Se en video om den østrigske test case her.

DESSIs anden test case foregik i Danmark og fokuserede på fysiske og psykiske overfald på Arrivas buschauffører. Buschaufførerne deltog i en konflikthåndteringsworkshop og de arbejdede med brugen af DESSIs webbaserede beslutningsstøtteværktøj fra brugernes perspektiv. Se en video om den danske test case her.

Den tredje test case rejste debat om brug af droner i search and rescue arbejdet i Norge. Search and rescue medarbejdere fra Røde Kors deltog i en workshop, hvor de testede det webbaserede beslutningsstøtteværktøj og identificerede løsninger for at optimere eftersøgningsmulighederne. Se en video om den norske test case her.

Europæiske partnere

 

Projektbeskrivelse
De seneste års fokus på sikkerhedsproblemer som terror, organiseret kriminalitet, cyberangreb, naturkatastrofer, klimaforandringer og civile krisesituationer har ført til massive offentlige og private investeringer i sikkerhedsløsninger. Beslutninger om investering i sikkerhed kan omfatte udvikling og indkøb af sikkerhedsteknologier, aftaler om sikkerhedsstandarder og implementering af sikkerhedsretningslinjer- og politikker. Disse beslutninger om sikkerhedsinvesteringer foregår ofte bag lukkede døre blandt sikkerhedseksperter. Det afspejler dermed ikke en demokratisk og åben proces, hvor de involverede aktørers holdninger inddrages, og hvor sikkerhedsproblemets kompleksitet afklares og andre alternative sikkerhedsløsninger lægges frem og debatteres.

Projektet DESSI var derved et forsøg på at demokratisere beslutninger om sikkerhedsløsninger som konsekvens af den stigende tendens til øget sikkerhed i samfundet. Projektets formål var at åbne op for en demokratisk refleksion omkring sikkerhedsinvesteringer og inkludere en bredere kreds af aktører, som kunne få indflydelse på prioriteringer og valg af sikkerhedsløsninger, der forbedrer sikkerheden i samfundet.
Projektet udviklede en procedure på baggrund af forskellige former for workshops understøttet af det webbaserede værktøj. Ved at inkludere DESSI proceduren blev det muligt at sammenligne forskellige sikkerhedsinvesteringer overfor specifikke sikkerhedstrusler, vurderes deres konsekvenser på kort og lang sigt for de involverede aktører og prioritere mellem indsatser på et solidt grundlag. Proceduren sikrer, at eventuelle dilemmaer mellem sikkerhed og andre samfundsmæssige hensyn som fx frihed og privatlivsbeskyttelse tages i betragtning. Proceduren blev udviklet ved at kombinere forskellige vurderingsmetoder som teknologivurdering, risikovurdering, fremsyns– og multikriterieanalyse, foruden sikkerheds- og kriminologisk forskning.

Begrebet ’sikkerhed’ i DESSI projektet omfattede både økonomisk, fødevaremæssig, sundhedsmæssig, miljømæssig, personlig og politisk sikkerhed. Projektet opfattede sikkerhed som kontekstbestemt, hvilket betyder, at både individer og grupper er relevante for en sikkerhedsanalyse. En stor del af projektet gik ud på at inddrage aktører og ”teste” resultaterne på virkelige situationer.

Projektets forløb
Partnerne arbejdede i september 2011 med interview af relevante personer, som har sikkerhedsarbejde tæt inde på livet, for at få en dybere forståelse af de overvejelser, der indgår i en beslutningsproces forud for en sikkerhedsinvestering.

I november 2011 stod Teknologirådet for projektets første workshop. Her blev der inviteret eksperter med teoretisk viden om de dimensioner og kriterier, der indgår i DESSI beslutningsstøtteværktøjet.
Det egentlige arbejde med at udvikle og teste det webbaserede beslutningsstøtteværktøj foregik i 2012 og 2013 ved tre test cases. Projektet sluttede i juni 2013.
Målgruppen for projektet er beslutningstagere i politik, offentlig forvaltning og private virksomheder med ansvar for implementering af sikkerhedsteknologi og andre former for sikkerhedsinvestering eller NGO’er der beskæftiger sig med udfordring af civile rettigheder i forbindelse med sikkerhedsløsninger.

Projektets Advisory Panel var sammensat af følgende personer:
Udover at bestå af tværeuropæisk arbejde imellem norske, tyske og østrigske institutioner, var et Advisory Panel tilknyttet projektet. Medlemmerne af dette panel var:

• Dr. Ian Brown, Oxford Internet Institute, University of Oxford
• Professor Marc Cools, Institute of Criminology, Ghent University
• Marit Hansen, Independent Centre for Privacy Protection, Tyskland
• Ph.d. Birgitte Kofod Olsen, CSR direktør, Tryg Denmark
• Dr. Matthias Müth, Hamburg Consult
• Professor Ole Wæver, director of CAST, Centre for Advanced Security Theory, Københavns Universitet

Projektet blev udarbejdet i forlængelse af PRISE projektet og bygger på Teknologirådets mangeårige arbejde med IT, webbaserede værktøjer, sikkerhed samt privacy.

Links