E-valg – en udfordring for demokratiet?

april 22, 2010

Internationalt set er brugen af elektronisk stemmeafgivelse til nationale valg ikke et nyt fænomen. De danske erfaringer med digitalisering af valghandlingen er dog begrænsede. Med projektet satte Teknologirådet  fokus på at skabe debat blandt både politikere, eksperter og den brede offentlighed om risici og gevinster ved e-valg. Projektet mundede ud i en række anbefalinger vedrørende fremtidig brug af elektroniske valgsystemer i Danmark.

Teknologirådets e-valgsprojekt blev igangsat i marts 2010 og bestod bl.a. af to workshops med deltagelse af eksperter og interessenter på e-valgsområdet.

På den første workshop diskuterede deltagerne, hvordan et e-valgsystem skal se ud for at kunne leve op til de krav, vi stiller til informationssikkerhed og privacy.

På den anden workshop vurderede deltagerne, hvordan man kan tilrettelægge og understøtte et digitalt valg, hvis det skal leve op til kravene om demokratisk legitimitet, tillid og valgdeltagelse.

Diskussionerne på de to workshops udsprang af tre scenarier, som var udarbejdet til formålet. Scenarierne visualiserede forskellige mulige valgsystemer (elektronisk stemmeboks på valgstedet, mobil brevstemmeboks og stemmeafgivelse via internettet) og deres potentielle konsekvenser. Et supplerende fjerde scenarie gjorde ”Status efter 10 år med e-valg”.

Arbejdsgruppen anbefalinger om e-valg:

  1. De grundlæggende principper for digitale valg
    bør efterleves
  2. E-valg skal have central styring og ansvarsplacering
  3. Der skal nedsættes et uafhængigt organ med
    rådgivnings- og revisionsfunktion
  4. De økonomiske konsekvenser af digitale valg
    bør afklares
  5. Der bør skabes en valgmodel med mobile valgsteder
    med internetopkobling til forsøgsprojekt
  6. Valget bør baseres på fleksible valglister og
    fleksible stemmesedler
  7. Der bør gennemføres et forsøgsprojekt med digitale
    valg i mindst tre kommuner i 2013
  8. Effekterne af forsøg med digitale valg skal evalueres
    systematisk
  9. Tag borgerne med på råd

Rapporter
Projektet udmundede i to rapporter:

  • Hovedrapporten som indeholder arbejdsgruppens bud på grundlæggende principper for digitale valg og uddybende tekster om de nedenstående ni anbefalinger.
  • Baggrundsrapport, som indeholder scenarierne, vidensopsamling fra de to workshops, baggrundsartikler og interview.

Arbejdsgruppen bestod af:
Birgitte Kofod Olsen, TrygVesta
Christian Wernberg-Tougaard, Rådet for Større IT-Sikkerhed
Erik Frøkjær, Datalogisk Institut, KU
Henning Mortensen, ITEK, Dansk Industri
Klaus Levinsen, Institut for Statskundskab, SDU
Michael Hedelund, DUF
Steffen Stripp, Dansk Metal

Links