Folketingets Fremtidspanel om det aldrende samfund

april 20, 2001

Et panel på 20 politikere har gennemført 4 høringer om det aldrende samfund.

Ældre udgør en stadigt stigende andel af befolkningen. De seneste års diskussioner om efterløn og pensionsordninger, ældreomsorg og sundhedstjenester, mangel på arbejdskraft, polarisering mellem yngre og ældre generationer, afspejler bekymringer for hvad det aldrende samfund kan komme til at betyde for – ikke alene ældres – men for hele befolkningens velfærd og levevilkår i fremtiden.

Folketingets partier udpegede i år 2000 20 medlemmer til et Fremtidspanel om demokrati og velfærd i det aldrende samfund. Fremtidspanelet har i årene 2001 og 2002 afholdt 4 offentlige høringer på Christiansborg om de udfordringer, som befolkningens ændrede alderssammensætning stiller samfundet overfor.

I anledning af udgivelsen af Velfærdskommissionens slutrapport og det forhold, at regeringen i foråret fremlagde sine forslag til reformer på Velfærdsområdet, afholdt Folketingets Fremtidspanel for demokrati og velfærd i det aldrende samfund konferencen ”Velfærd fremover – en udfordring”, d. 22. marts 2006 i Landstingssalen på Christiansborg.

På konferencen blev Fremtidspanelets arbejde og konklusioner diskuteret i forhold til Velfærdskommissionens

Her på siden kan du endvidere læse rapporterne fra de 4 høringer, andre publikationer fra Fremtidspanelet samt anden relevant baggrundsmateriale om emnet. Du kan også finde links til andre hjemmesider om det aldrende samfund.

Folketinget har udgivet Fremtidspanelets anbefalinger i rapportform med titlen: ”Velfærd fremover – en udfordring”.