Fremtidens vedvarende energisystem

oktober 12, 1994

Forord

Vedvarende energi (VE) fremstår stadig for mange som noget der kan udgøre et supplement til den traditionelle energiforsyning, men som ikke kan blive et egentligt alternativ.

De fossile brændsler er imidlertid ikke en uudtømmelig ressource, og drivhuseffekten og andre miljøhensyn kræver en skånsom energiproduktion. Derfor er det nødvendigt, at overveje realistiske veje for en større anvendelse af vedvarende energi i det samlede etablerede energisystem, så energisystemet bliver i stand til at dække vores behov for såvel energiproduktion som lagring og transport på en bæredygtig måde.

Med det formål igangsatte Teknologinævnet i efteråret 1993 et projekt om fremtidens vedvarende energisystem med særlig fokus på teknik og økonomi. Projektet er gennemført af en tværfaglig arbejdsgruppe, som blev inviteret til at deltage i kraft af deres personlige kvalifikationer og ikke fordi de repræsenterer den institution, hvor de er ansat.

Projektet er foregået i samarbejde med Oluf Danielsen, Roskilde Universitetscenter, der som led i det europæiske projekt Express Path har set på de sociale og organisatoriske forhold omkring vedvarende energi.

Medlemmerne af den tværfaglige arbejdsgruppe er:

  • Bent Sørensen, Roskilde Universitetscenter Lars Henrik Nielsen, RISØ
  • Sigurd Lauge Pedersen, Energistyrelsen
  • Klaus Illum, Aalborg Universitet
  • Poul Erik Morthorst, RISØ
  • Henriette Hye-Knudsen og Lars Klüver fra Teknologinævnets sekretariat har ledet projektet.

 

Ikke alle personer i gruppen er enige i alle dele af rapporten. Der er passager, som er udtryk for flertallets holdning.

Vi ønsker med denne rapport, som er resultatet af gruppens arbejde, at lægge op til en debat om målsætninger og vilkår for fremtidens energiforsyning og -forbrug.

Teknologinævnet, oktober 1994

 

Kapitel 1. Resumé

På længere sigt er vedvarende energi den eneste bæredygtige energiforsyningsmulighed ud fra et miljø- og ressourcemæssigt synspunkt.

Ud fra dette synspunkt er der i rapporten skitseret to fremtidsscenarier for et tidspunkt omkring år 2030 med energisystemer baseret i væsentlig grad på vedvarende energi. De to scenarier kaldes det “lysegrønne” og det “mørkegrønne” scenarie.

Det lysegrønne scenarie repræsenterer en videreførelse og en gradvis stramning af den energipolitik, der er lagt med Energi 2000. Det forudsættes, at nettoenergiforbruget reduceres med 15 pct. i forhold til idag. Forbruget af fossile brændsler reduceres godt 40 pct., og CO2-emissionen reduceres omkring 60 pct. Den vedvarende energi tænkes især anvendt i el- og kraftvarmesektoren, mens transportsektoren i væsentligt omfang stadig tænkes at anvende fossile brændsler i år 2030.

Det mørkegrønne scenarie forudsætter, at der sker et markant holdningsskift blandt beslutningstagerne – udløst af klimaforandringer, der bekræfter de mest pessimistiske forudsigelser af drivhuseffekten. Der iværksættes på denne baggrund i Danmark en kraftig besparelsesindsats og en hurtig overgang til vedvarende energi. Nettoenergiforbruget reduceres med omkring 55 pct. i forhold til det lysegrønne scenarie, og brugen af fossile brændsler erstattes helt af vedvarende energi.

Der er naturligvis betydelige tekniske og økonomiske problemer der skal overvindes ved overgangen fra det nuværende energisystem til et system, der helt eller i væsentligt omfang baseres på vedvarende energi (fork: VE).

Driftforholdene i et VE-system vil være væsentligt anderledes end i dagens energisystem, primært fordi mange af VE-teknologierne ikke har indbygget reguleringsevne. Systemet må derfor tilføres lagringsmuligheder eller reservekraft. Problemet er størst i energisystemet i det mørkegrønne scenarie, hvor det er forudsat løst ved i vidt omfang at købe “lagerplads” i de skandinaviske vandkraftmagasiner.

Idag er en væsentlig barriere mod VE af økonomisk art. VE er som hovedregel dyrere end traditionel energiproduktion, men ekstraomkostningerne – ikke mindst til den nødvendige teknologiske udvikling – må samfundet være rede til at betale, hvis ikke der er billigere bæredygtige energisystemer til rådighed. Det er dog ikke givet, at ekstraomkostningerne vil være særligt store – eller at der i det hele taget vil være tale om ekstraomkostninger – hvis priser og afgifter indrettes, så indirekte omkostninger ved energiproduktion medregnes.

Tendenserne til liberalisering og indførelse af konkurrence i elsektoren i omverdenen må forventes at smitte af på Danmark i et eller andet omfang. Det er muligt, at den danske “entreprenørmodel”, hvor elsektoren pålægges opgaver med udvikling og udbygning af VE, ikke kan videreførs, og at VE organisatorisk må stå mere på egne ben. Det er vigtigt at sikre, at de økonomiske spilleregler i denne forbindelse indrettes, så de ikke virker prohibitive for VE-udbygningen.

Der vil være en række fysiske indpasningsproblemer for VE. Det drejer sig i første række om mulige arealkonflikter mellem landbrug og energiafgrøder og om indpasning af vindkraft. I et VE-system må der økonomiseres med biomasseressourcerne, som i Danmark er en begrænsende faktor. Der er derfor forudsat betydelige besparelser i slutforbruget af energi, især i det mørkegrønne scenarie. Indpasning af vindkraft udgør også et anvendelsesproblem. Det er dog ikke så stort som man umiddelbart skulle tro, da størsteparten af væksten i vindenergi kan tilvejebringes ved at skifte de nuværende møller ud med større møller.

Sammenfattende vurderer arbejdsgruppen, det er teknisk muligt – men forbundet med betydelige udfordringer – at udvikle og håndtere energisystemer baseret i væsentlig grad på VE. For at omlægningen til VE kan finde sted, må energipolitikken være mere langsigtet, der må satses på teknologiske udvikling, og de økonomiske spilleregler for energisystemet må baseres på de totale livscyklusomkostninger inklusiv eksternaliteter.