Kommunerne i Region H høres om de politiske udfordringer med klimatilpasning

september 7, 2016

29 kommuner får for første gang mulighed for at bidrage til et samlet billede af det politiske arbejde med klimatilpasning, når Teknologirådet kommer på besøg.

Regionen erkender de mange politiske udfordringer
Klimatilpasning er svært for mange kommuner. For at kunne hjælpe dem på vej mod at blive klimaberedte har Region Hovedstaden brug for at forstå, hvilke problemstillinger og løsningsmuligheder lokalpolitikerne oplever. Allerede nu begynder de første kommuner at give tilbagemeldinger om, hvilke politiske budskaber de ønsker viderebragt. Samtalen fortsætter på møder i efteråret 2016.

Se kortfilm om kommunale klimaudfordringer i Region H.

Klimafilm om kommunale udfordringer i Region H

 

 

 

 

 

 

 

Medvirkende:

  • Jarl Krausing, international chef, Concito
  • Thomas Lykke Pedersen, borgmester, Fredensborg Kommune
  • Carsten Raad Petersen, direktør Klima & Miljø, HOFOR – Hovedstadens Forsyningsselskab
  • Thomas Jacobsen, afdelingsleder Vand & Natur, Egedal Kommune
  • Kim Valentin, borgmester, Gribskov Kommune

 

En anderledes dialog på udvalgsmøderne
De politiske forhandlinger og beslutninger om klimatilpasning foregår i teknik- og miljøudvalgene. Derfor har Teknologirådet aftalt et møde med netop disse politikere. Mødet indledes med en kort film, der viser nogle problemstillinger og politiske overvejelser, som kommunerne i regionen står overfor, nu og i fremtiden.  Efter filmen åbnes der op for en samtale ud fra følgende spørgsmål:

  • Hvilke lokalpolitiske udfordringer oplever I i forhold til klimatilpasning?
  • Hvilke udfordringer kan I selv løse i kommunen og i samarbejde med forsyningsselskabet?
  • Er der problematikker, som bør løses på andre niveauer, fx tværkommunalt, regionalt eller nationalt?

 

De politiske budskaber bringes videre til Region H og Folketinget
En kortlægning af regionens lokalpolitiske udfordringer og behov er et godt tiltag, men lige så vigtigt er det at adressere det til nogen, der kan handle på det. Derfor sikrer Teknologirådet, at der på en workshop i marts 2017 formuleres nogle fælles politiske budskaber, som Teknologirådet bringer direkte videre til Regionsrådet og relevante udvalg i Folketinget. Dertil kommer præsentationer af projektet og resultaterne ved diverse konferencer og netværk.

Teknologirådet rådgiver om klimatilpasning
Teknologirådet har stor erfaring med klimatilpasning og har været med fra starten.  Fx var vi i starten af 00’erne med til at sætte klimatilpasning på dagsordenen med projektet ”Nyt Klima – Nyt liv?”, der bl.a. førte til Danmarks første nationale klimatilpasningsplan. Læs om projektet her.

Siden har vi arbejdet med mange forskellige aspekter af problemstillingen, altid med fokus på inddragelse af relevante interessenter og aktører som en del af processen. Vi har fx udført Kystanalysen for Kystdirektoratet, hvor vi har været i dialog med de kommuner, der har udfordringer ift. oversvømmelsestruede kyster. Læs mere her.

Region Hovedstaden udgøres af:

Albertslund Kommune
Allerød Kommune Allerød
Ballerup
Bornholms Regionskommune
Brøndby Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
Fredensborg Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederikssund Kommune
Halsnæs Kommune
Furesø Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Gribskov Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Hillerød Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Ishøj Kommune
Københavns Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Rudersdal Kommune
Rødovre Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune