Prioriteringer i sundhedssystemet

oktober 19, 2006

Nye teknologier og behandlingsmuligheder, en aldrende befolkning og flere med kroniske sygdomme er faktorer, som i disse år øger presset på de offentlige sundhedsudgifter. Behovet for at styre sundhedsudgifternes himmelflugt og samtidig forbedre befolkningens sundhedstilstand er en vanskelig politisk opgave, som øger opmærksomheden på prioritering indenfor sundhedssystemet.

Prioritering finder hele tiden sted – såvel bevidst som ubevidst. Når en læge vælger at behandle den mest smerteramte eller livstruede først er det en prioritering. Prioritering kan også opfattes som en rationering af sundhedsydelser, som betyder, at nogle ikke får den optimale behandling, eller må vente på at få den. Etiske værdier og hensyn til den bedste ressourceudnyttelse udgør således to vigtige sæt af kriterier for prioritering, der dagligt på de enkelte sygehuse og afdelinger og hos praktiserende læger uden, at offentligheden får kendskab til det.

Prioriteringsspørgsmålet indebærer en kamp om ressourcerne med risiko for, at de stærkeste, dem der kan sætte dagsordenen via medierne, får mest indflydelse. Politikerne har i stigende grad behov for nye redskaber til at kunne træffe beslutninger om prioriteringer på sundhedsområdet, og at deres beslutninger vinder accept blandt aktørerne på området og i befolkningen generelt. Patienter stiller krav om, at der findes løsninger og prioriteringer på sundhedsområdet, som tilfredsstiller deres behov, mens borgerne som skatteydere forventer en fornuftig og hensigtsmæssig ressourceforvaltning. Eksperter peger på, at de konkrete prioriteringer, der foregår, ikke er gennemsigtige, hverken for befolkning eller de politikere, der er valgt til at udforme sundhedspolitikken.

Teknologirådets projekt tilvejebragte et overblik over de prioriteringer, der finder sted i sundhedssystemet. Projektet undersøgte hvilke rammebetingelser og hvilke kriterier, der har betydning for prioriteringerne, og diskuterede, hvordan kriterierne for prioriteringer i sundhedssystemet kan blive synlige for en bredere offentlighed og dermed tilgængelige for en dialog mellem aktørerne i sundhedssystemet. Formålet med projektet var

  • at skabe større synlighed om, hvordan der prioriteres i sundhedssystemet ved at tilvejebringe et overblik over prioriteringerne og beslutningsprocesserne bag.
  • at foreslå handlemuligheder der fremmer bedre tilrettelæggelse og større gennemsigtighed af beslutningsprocesser om prioriteringer i sundhedssystemet.