SATORI – Europæisk samarbejde om etiske vurderinger

januar 31, 2014

SATORI projektet søger at udvikle et fælles europæisk rammesæt for etisk vurdering af forskning og innovation. Forskning og innovation er blevet et aktuelt emne i den globale økonomi og etisk vurdering er en vigtig faktor til at sikre, at forskning og innovation foregår på ansvarlig vis. I løbet af 45 måneder skal SATORI projektet producere analyser og inddrage interessenter og borgere samt inspirere globale aktører med de europæiske praksisser inden for etisk vurdering af forskning og innovation. SATORI står for Stakeholders Acting Together On the ethical impact assessment of Research and Innovation (Interessenter arbejder sammen om den etiske indflydelse på vurdering af forskning og innovation).
Projektet startede i januar 2014 og har 16 partnere i 13 lande inklusiv den mellemstatslige organisation UNESCO. Formålet med projektet er at udvikle nogle fælles rammer for basale etiske principper og fælles tilgange og praksisser, som hovedaktørerne involveret i de forskellige faser af forskning og innovation støtter og tager del i.

Projektet består af en række arbejdspakker, hvor første skridt er at systematisere de nuværende praksisser og principper i etisk vurdering, gennemgå eksisterende projekter og identificere relevante interessenter. SATORI vil samtidig undersøge globaliseringens indflydelse, og hvordan forskning udføres uden for Europa. SATORI vil yderligere udvikle et rammesæt, der indeholder risk-benefit analyser af etiske vurderingsaktiviteter og vurdere mulighederne i et standardiseret etisk rammesæt.

De primære interessenter er forskere, lovgivere, civilsamfundet, industrien, offentlige myndigheder, forsknings- og etikudvalg i regeringer og relevante internationale institutioner.

Formålet med dette projekt er for første gang at udvikle et europæisk rammesæt for den etiske vurdering af videnskabelig forskning og teknologisk innovation. Lige nu er situationen den, at etisk vurdering af forskning og innovation har stigende betydning, fordi der er massive samfundsmæssige konsekvenser ved forskning og innovation, uanset om det handler om menneskerettigheder, miljøet, retslige forhold, velvære eller privatliv”, forklarer Philip Brey, professor ved Twente Universitet i Holland og projektkoordinator for SATORI.

SE MERE PÅ SATORIS WEBSITE

SATORI DIALOGUE EVENT: RESERVER ELLER SÆT X I KALENDEREN
12. – 14. oktober 2016 til ’ om interessenters syn på etisk vurdering af forskning og innovation.

Partnere
University of Twente (UT), Holland
De Montfort University (DMU), England
Trilateral Research (TRI) , England
Danish Board of Technology (DBT), Danmark
Center for the Promotion of Science (CPN), Serbien
European Union of Science Journalists’ Association (EUSJA), Frankrig
UNESCO, Frankrig
Helsinki Foundation for Human Rights (HFHR), Polen
Technical Research Centre of Finland (VTT), Finland
Associazione Italiana per la Ricerca Industriale (AIRI), Italien
Ericsson Telecomunicazioni (ET), Italien
Research Ethics Committee of the “Instituto de Salud Carlos III” (ISCIII), Spainen
Scientific Research Centre of the Slovenian Academy of Sciences and Arts, Institute of Philosophy (ZRC SAZU), Slovenien
Centre for Applied Ethics, Linköping University (LIU), Sverige
Bioethics Commission (ABC), Østrig
DIN Deutsches Institut für Normung e. V., Tyskland