SurPRISE – overvågning, sikkerhed og privatliv

august 21, 2013

I dagligdagen bliver oplysninger om vores handlinger og bevægelser automatisk registreret af forskellige teknologiske systemer som fx overvågningskameraer og GPS’er i mobiltelefoner. EU-projektet SurPRISE, (Surveillance, Privacy and Security) som Teknologirådet er en del af, undersøgte europæiske borgeres holdninger til sikkerhedsteknologier og overvågningens indflydelse på privatlivet.

Der blev i løbet af foråret 2014 afholdt borgertopmøder i 9 europæiske lande, hvor de deltagende borgere fik mulighed for at diskutere sikkerhed, overvågning og privatliv i løbet af en hel dag. Programmet bestod af film om 2 udvalgte sikkerhedsteknologier, afstemninger samt diskussioner  i mindre grupper. I Danmark deltog over 170 borgere og som afslutning på dagen formulerede de anbefalinger, som gives videre til danske og europæiske politikere.
I sensommeren afholdte Teknologirådet et dialogmøde hvor yderligere 3 teknologier blev diskuteret.

Sikkerhedsteknologier
De teknologier, der var fokus på i projektet, kunne bruges til at forebygge og opklare kriminalitet. Men hvordan finder man balancen mellem sikkerhed og privatliv? Er det okay at private virksomheder, staten og sikkerhedsfirmaer indsamler informationer om borgerne og deres adfærd? Hvordan kan vi sikre, at sikkerhedsteknologier ikke er med til at skabe falske beskyldninger, resulterer i misbrug af personlig data og overskrider grænserne for vores privatliv uden gyldig grund? Hvad kan politikerne gøre for at sikre vores samfund og på samme tid beskytte vores ret til privatliv? Det er de spørgsmål, SurPRISE-projektet fik helt almindelige borgeres svar på. Projektet har haft fokus på 3 sikkerhedsteknologier:

Avancerede overvågningskameraer består af en række digitalkameraer, som er forbundet i et netværk og koblet til computersystemer, der analyserer de digitale billeder. På nuværende tidspunkt kan teknologien bruges til at identificere ansigter og genstande som for eksempel efterladte tasker. I fremtiden regner man med at overvågningssystemerne bliver i stand til at identificere specifik påklædning og særlig eller usædvanlig adfærd.

Deep packet inspection (DPI) er en teknologi, der kan læse samtlige informationer, der sendes via internettet, og muliggør læsning af indhold af e-mails, søgehistorik og opkald, samt  aktiviteter på sociale medier. Brugerne af DPI kan tilmed også ændre i beskeder og undlade at aflevere dem. DPI kan blandt andet bruges til efterforskning af distribution af ulovligt materiale og organiseret kriminalitet og til at tjekke om digital post indeholder fejl og vira, eller om ophavsrettigheder overholdes. Stater og regimer kan bruge teknologien til at censurere bestemte informationer, og blandt andet i USA er det lovligt at tilpasse reklamer ud fra information om borgernes færden på internettet opnået ved hjælp af DPI.

Smartphone tracking er fællesbetegnelse for flere forskellige teknologier, der registrerer, hvor en telefon befinder sig. Gennem teknologierne kan teleudbydere, producenter af software som anvendes på telefonen, myndigheder og andre som køber adgang til data, opnå detaljerede oplysninger om telefonejerens bevægelsesmønstre. Informationerne bruges både kommercielt, for eksempel til at målrette reklamer, og i sikkerhedsøjemed i efterforskningssager, eller hvis nødstedte borgere skal findes.

Biometri er en række teknikker og teknologier der kan identificere og genkende personer ved hjælp af unikke biologiske kendetegn, fx DNA, gangartanalyse eller irisgenkendelse. Biometri bruges ofte til at sikre at de rette personer får adgang til særligt sikrede områder, men er de senere år ved at bevæge sig ind i hverdagens sfære som med fingeraftryksverificering på smartphones.

Droner er ubemandede fartøjer, som principielt både kan være kørende, svømmende og flyvende. Projektet har rettet fokus på de flyvende droner, da disse i særlig grad har potentiale til både at indsamle vigtige og sikkerhedsfremmende oplysninger om fx trafikale tilstande eller overvåge ulykkessteder, men også da de kan udgøre en trussel mod såvel sikkerhed, privatlivets fred, samt genere dyreliv.

Samlede resultater
Resultater og anbefalinger fra det danske borgertopmøde samt de tilsvarende fra Norge, Tyskland, England, Schweiz, Østrig, Spanien, Italien og Ungarn gav stor indsigt i hvornår og i hvor stort omfang, borgerne i Europa er villige til at bytte privatliv for sikkerhed. Borgertopmødet kombinerede kvalitative og kvantitative metoder og gav indblik i blandt andet nationale, regionale, sociale og kønsmæssige forskelle i vurderingerne.

SurPRISE konsoritiet ´:
• Institut für Technikfolgen-Abschätzung, Österreichische Akademie der Wissenschaften (Austria)
• Agencia de Protección de Datos de la Comunidad de Madrid (Spain)
• Instituto de Politicas y Bienes Publicos, Agencia Estatal Consejo Superior de Investigaciones Científicas  (Spain)
• Teknologiradet – The Danish Board of Technology (Denmark)
• European University Institute, Italy • Verein für Rechts- und Kriminalsoziologie (Austria)
• Median Opinion and Market Research Limited Company (Hungary)
• Teknologiradet – The Norwegian Board of Technology (Norway)
• The Open University, United Kingdom • Swiss Centre for Technology Assessment (TA-SWISS) (Switzerland)
• Unabhängiges Landeszentrum für Datenschutz  (Germany)