Teknologi og integration på arbejdsmarkedet – hvad virker?

april 27, 2010

Hvad skal der til for, at integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet lykkes? Hvilke teknologier er bedst til at fremme arbejdsmarkedsintegrationen? Disse spørgsmål diskuterede en arbejdsgruppe under Teknologirådet på en række møder gennem et år. Gruppens arbejde blev præsenteret på en konference afholdt på Christiansborg den 20. april 2010.
Sammenlignet med tidligere er der i dag langt flere personer med etnisk minoritetsbaggrund, som får en uddannelse og et arbejde. Men det kan gøres endnu bedre, for der er stadig relativt stor forskel på beskæftigelsesgraden for henholdsvis etniske minoriteter og etniske danskere.

Årsagerne til arbejdsløshed blandt etniske minoriteter er mange, f.eks. dårlig tilpasning mellem de udbudte og de efterspurgte kompetencer, mangel på kompetencer, manglende incitamenter, ugunstige helbredsmæssige og sociale forhold, problemer med anerkendelse af udenlandske uddannelser, fordomme og manglende viden, sproglige og kulturelle barrierer, konkret og oplevet diskrimination samt forhold vedrørende den lokale arbejdsmarkedsstruktur.

For den enkelte kan arbejdsløshed betyde følelsesmæssige, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske problemer. For samfundet indebærer det et økonomisk tab. Dertil kommer, at ledighed kan føre til marginalisering og øget polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper.

Hvad skal der så til for at fremme integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet? Hvilke teknologier i form af metoder, tilgange og systemer er bedst til at sikre integrationen? Disse spørgsmål blev drøftet af en arbejdsgruppe under Teknologirådet, som mødtes ca. ti gange inden for halvandet år.

Langtidsholdbar integration
Et væsentligt bidrag fra arbejdsgruppen var dens bud på, hvad der skulle lægges i betegnelsen integration på arbejdsmarkedet. Arbejdsgruppen udarbejdede en definition på ’et integrerende arbejdsmarked’, der ikke alene lagde vægt på adgang til beskæftigelse, men også på en række andre forhold. Argumentet var, at integration på arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis er gjort med, at en person kommer hurtigst muligt i en hvilken som helst beskæftigelse. Der kan være en lang række andre forhold, der skal tilgodeses, for at man kan tale om langtidsholdbar integration. Det er disse forhold, som blev omdrejningspunktet for konferencen den 20. april 2010 på Christiansborg.

Konferencen
På konferencen den 20. april 2010 præsenterede arbejdsgruppen sin definition på et integrerende arbejdsmarked. En række indbudte oplægsholdere gav deres bud på, hvilke teknologier der bedst kunne bidrage til, at målene nås.

Konferencens målgruppe var politikere, herunder Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg samt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik og alle andre, der arbejder med arbejdsmarkedsforhold og integration.

Projektets og konferencens fundament
For at få input til projektet afviklede arbejdsgruppen i september 2009 en workshop med deltagelse af 30 aktører fra beskæftigelses- og integrationsområdet. På workshoppen blev deltagerne bedt om at pege på og diskutere teknologier, der kunne bidrage til at løfte forskellige opgaver i forbindelse med integration af etniske minoriteter med forskellige karakteristika. For at kunne arbejde mere konkret havde arbejdsgruppen på forhånd udviklet fem personas, det vil sige personbeskrivelser bygget op omkring en række af de karakteristika, der er almindelige for etniske minoriteter, som ikke har en eller som har en uhensigtsmæssig tilknytning til arbejdsmarkedet. Spørgsmålet, som lå bag opbygningen af de fem personas, var ”hvis vi skal bidrage til at sikre, at der gøres bedst muligt brug af arbejdskraften til gavn for både samfundet, arbejdsmarkedet og den enkelte, hvilke persongrupper er det så i første omgang mest hensigtsmæssigt at fokusere på?”.

Ud over workshoppen bestod gruppens arbejde i at indsamle viden. Den viden, som projektet byggede på, stammer bl.a. fra Danmarks Statistik, fra rapporter og evalueringer samt fra erfaringer med projekter i såvel den offentlige som den private sektor.

Links