Teknologisk Fremsyn

maj 23, 1999

Hvilken forskning og udvikling skal de enkelte lande ofre kræfter og penge på? Spørgsmålet bliver stadig mere presserende i takt med øget international konkurrence og hastig teknologiudvikling med et utal af satsningsmuligheder. I udlandet som i Danmark.

Nationale satsninger på forskning og teknologi sker i stigende grad på grundlag af forskellige prioriteringskriterier, for eksempel:

  • muligheden for at opnå forskningsresultater i international klasse (prestige),
  • relevans for den ønskede samfundsudvikling (velfærdssamfundets udviklingsretning),
  • relevans for den erhvervsmæssige udvikling (erhvervsøkonomiske hensyn),
  • etiske overvejelser.

 

En prioritering er nødvendig og uundgåelig – intet samfund har råd til at bruge mange penge på forskning og teknologiudvikling, som ikke lykkes, som markedet ikke vil have eller som er samfundsmæssigt/politisk uønsket. Der er derfor også en stigende interesse for at udnytte de særlige potentialer, som de nationale udviklingsmiljøer og den nationale kultur rummer.

Der sker – og vil til stadighed ske – satsninger i forsknings- og teknologipolitikken, som i det mindste ud fra nogle kriterier må anses for fejlslagne.

Som eksempler kan nævnes den danske forskning i kloning af dyr, som er blevet betalt af de bioteknologiske udviklingsprogrammer – igangsat af Folketinget – og som siden hen har ført til forbud mod anvendelse af kloning – besluttet af Folketinget.

Eller mangel på dansk forskning og udvikling indenfor solceller, som flere eksperter har peget på som et oplagt højværdi niche-område for Danmark – nu er toget nok kørt.

Den voksende internationalisering gør det lettere at erhverve forsknings- og teknologiudviklingsresultater fra udlandet, men bl.a. kravene til tempo i den erhvervsmæssige udnyttelse øger værdien af national nærhed til forsknings- og udviklingsmiljøerne. Nationale forsknings- og udviklingsmiljøer er også med til at uddanne arbejdskraft med kvalifikationer, som optimalt tilgodeser det nationale erhvervslivs og den offentlige sektors behov.

Sådanne overvejelser har været baggrunden for, at blandt andre Japan, Tyskland, England og Holland gennemfører såkaldte Technology Foresights (Teknologisk Fremsyn – TF).