Åben innovation

Åben innovation, dvs. innovation, hvor virksomheder involverer brugere og andre eksterne aktører under innovationsprocessen, fører ofte til bedre og mere innovative produkter, mere relevante services, og dermed større kunde- og brugertilfredshed. Fejltagelser kan undgås tidligt i processen. Dette muliggør større indtjening og bedre konkurrenceevne. Eksterne aktører kan bidrage med brugeroplevelser og viden, der ellers ikke er lettilgængelig for virksomhederne. I Teknologirådet har blandt andet gennemført projektet ”Behovsdrevet teknologisk innovation” og afholdt workshops om erfaringer og forskningsresultater, der viser fordelene ved åben innovation.

Teknologirådet har udviklet en metode til åben innovation som sætter fokus på et teknologiområde eller et samfundsmæssigt problem, hvor man ser muligheder for forbedring. Metoden består af fire faser:

  • Fase1: Hvilke danske kompetencer findes der på området?
  • Fase 2: Hvilket behov for innovation og problemløsning findes der på området?
  • Fase 3: Hvilke behov og kompetencer findes der?
  • Fase 4: Der fokuseres på de udvalgte innovative satsningsområder.

 

Efter fase 4 overtager aktørerne selv det videre innovationsarbejde.

Offentlig brugerdreven innovation medfører økonomisk vækst og velfærd, både for virksomhederne og for samfundet, men medfører også en række udfordringer. Virksomhederne må prioritere deres ressourcer, de rette eksterne deltagere skal udvælges, og der må besluttes, hvor meget af virksomhedens viden, man ønsker at tilgængeliggøre for omverdenen, så konkurrenterne ikke får kendskab til de nye idéer så længe innovationsprocessen stadig er i gang.