Scenarier

At arbejde med scenarier er først og fremmest en læringsproces for deltagerne, der skaber en fælles forståelse af forestillinger om mulige udviklingsveje for fremtiden. Scenarier kan både anvendes som inspirationsværktøj, for at afgøre usikkerheder inden beslutninger skal træffes, men også i kommunikationsindsatser og personaleudvikling. Scenarier er en måde at udfordre de gængse tankegange i organisationer og åbne op for flere forskellige mulige fremtidsudviklinger. Ved at anvende scenarier i udviklingen af en organisation, undgår man at beslutninger træffes på baggrund af forsimplede vurderinger.

Scenariearbejdet kan ledes af Teknologirådets projektledere, og resultaterne af arbejdet kan formidles på den måde der passer til kundens hensigter med arbejdet.

 

Ydelse: Scenarier er velegnede til flere forskellige former for innovationsarbejde og kan inddrage større eller mindre dele af virksomheden. Udviklingen af scenarier kan baseres på kvalitative metoder som modelberegninger og fremskrivninger af hidtidige udviklinger eller mere kvalitative metoder såsom indtegninger på kort ud fra ”fri fantasi”, fortællinger om forskellige plausible fremtider – eller en kombination. Scenarierne angiver det mulighedsrum der er for fremtiden. Herfra bliver det muligt at navigere i forhold til det sted i fremtiden man gerne vil bevæge sig hen.

Resultater: Opdragsgiver vil få et forløb, som på forhånd er gennemtænkt i forhold til den konkrete virksomhed og anvendelse. Scenariearbejdet kan give nyt liv til forskellige former for innovationsprocesser ved inddragelse af større eller mindre dele af både interne og eksterne aktører i virksomheden.