Skal forskningsministeriet på talefod med borgerne?

oktober 5, 2016 - af Lars Klüver

Forsk2025 er regeringens næste bud på ideer og ønsker til den fremtidige forskning og innovation. Den arbejder Uddannelses- og Forskningsministeriet på nu efter at have ”inviteret en bred kreds af interessenter til at komme med deres forslag til fremtidens mest løfterige forskningsområder”.

Forsk2025 skal være færdig i foråret 2017 og bliver givet til bl.a. Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, som vil bruge det til at prioritere Danmarks forskningsindsats frem mod 2025.

Imens kører EU-kommissionen Europæiske eksperimenter med, hvordan man kan inddrage borgerne i at sikre, at EU’s forskningsmidler bruges i borgernes interesse. Der er mindst 4 projekter – CIVISTI, VOICES, CASI og CIMULACT, hvoraf de sidste to er aktive – alle med den hensigt at bringe borgernes behov, bekymringer og visioner ind i forskningsprogrammerne. Der er der ud over i Engage2020-projektet lavet overblik over metoder til at inddrage civilsamfundet i tilblivelse af forskningspolitik, forskningsprogrammer, konkrete forskningsprojekter og i udførelse af forskning.

Hvorfor er det danske forskningsministerium overhovedet ikke med på den vogn?

Det kan i hvert fald ikke være fordi der mangler dansk viden om inddragelse af borgerne i politikdannelse på forsknings- og innovationsområdet. Fonden Teknologirådet var/er i al beskedenhed koordinator på tre af de nævnte projekter og partner i et af dem, og har udviklet mindst en håndfuld inddragelsesmetoder, der kan anvendes til formålet. Det er heller ikke fordi ministeriet ikke ved, at det forholder sig sådan, for helt tilbage til tilblivelsen af Forsk2010 gjorde vi opmærksom på behovet, ministeriet er blevet gjort bekendt med projekterne flere gange, og endelig har ministeriet selv afholdt to konferencer om RRI (Ansvarlig Forskning og Innovation), hvori mulighederne blev rigeligt bragt frem af både danske og udenlandske foredragsholdere og deltagere.

I juni 2016 havde vi i Fonden Teknologirådet foretræde for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, hvor vi fremlagde de foreløbige resultater af CASI-projektet. Her har borgere i ni lande udviklet ønsker til forskning og innovation indenfor bæredygtighed, og både forskere og borgere har prioriteret ønskerne. En af vores hovedpointer til udvalget var, at eksperter og borgere prioriterede meget forskelligt. I store træk var forskellen, at borgerne fokuserede på ønskværdige fremtidige udviklingsmål og samfundsforandring, hvorimod forskerne fokuserede på tekniske løsninger og næste skridt i den forskning, der allerede er i gang.

Forskellige interesser

Der er altså ikke kun tale om tilfældige forskellige syn på tingene, men også om afspejling af forskellen mellem ekspertens og borgerens interesser. Borgeren har som den, der er bruger, offer, kunde og betaler i forhold til forskningen en interesse i at dreje den i retning af at løse sine og sine efterkommeres behov. Forskeren har en umiddelbar forskningsmæssig og økonomisk interesse i at skaffe forskningsmidler til sit felt – og denne interesse deler forskeren ofte med andre interesseparter. Netop derfor fremhævede vi overfor udvalget, at politikerne burde begynde at fokusere på at få borgerne mere ind i definition og styring af den danske forskning og innovation.

Her lørdag-søndag var 27 borgere samlet hos Fonden Teknologirådet for som del af CIMULACT projektet at formulere forslag til forskningsopslag i Horizon2020. Det gjorde de på baggrund af visioner, som borgere har formuleret på andre møder tidligere på året. Det, de kom frem til, var både originalt og forskningsegnet. Eksempelvis var et af borgernes højst prioriterede produkter af weekendens arbejde et forslag om at udvikle økonomiske investeringsmodeller, der fokuserer på værdiskabelse, fremfor pengeskabelse. Et andet højt prioriteret udkomme var et forslag om forskning i processerne bag succesfulde tiltag til grøn omstilling, såsom Stop Madspild, for at kunne mainstreame de processer, vi bruger i omstillingen. Weekenden beviste endnu engang, at borgere er fuldt kapable til at komme op med særdeles relevante forskningsemner. I CIMULACT laves der i disse uger den slags møder i 30 europæiske lande og i slutningen af året er der en fælles konference med Kommissionen, hvor der skal arbejdes konkret med at få anvendt resultaterne i den næste fase af Horizon2020.

Hvordan er forskningsministeriets egen forståelse af, hvilke interesser det tjener ved kun at høre eliten, når forskningen skal lægges til rette?
Er der en refleksion over magtforholdet mellem folk og elite, som jo betyder utroligt meget for tidens politiske udvikling? Tænkes der over, om forskningspengene er forskernes eller borgernes? Mener man, at det er unødvendigt at have dialog med borgerne på områder, hvor der (endnu) ikke er egentlig konflikt? Eller arbejder man simpelthen ud fra en opfattelse af, at ’vi ved godt, hvad der er bedst for jer’?

Spørgsmålene hænger jo der og dingler i luften. Men et spørgsmål er allerede besvaret: Der er ikke mere tvivl om, at forskningsministeriet har valgt at ignorere borgerne i deres arbejde med at formulere de næste mange års forskningsemner – der er ingen initiativer set i forhold til at komme på talefod med borgerne.

Men det kan stadig nås: De danske resultater fra CASI og CIMULACT stilles meget gerne til rådighed, hvis ministeriet ønsker at udvide horisonten til interessentgruppen Borgere. Det er helt gratis – eller rettere, indsatsen er betalt af EU.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *