|
Værktøjskasse til cafémøder
Baggrund
Cafémetoden er vokset ud af den sokratiske dialoggruppe. Denne
metode er beskrevet af Finn Thorbjørn Hansen i bogen "Den
sokratiske dialoggruppe" og er i sin grundform meget enkel. Udfra
et overordnet tema vælges et nøglebegreb og et nøglespørgsmål,
som man vil fordybe sig i. Dernæst skal deltagerne hver især
finde et eksempel fra eget liv, som de mener kan besvare dette spørgsmål.
Gruppen reflekterer så i fællesskab over, hvilket af disse
spørgsmål, der er mest illustrative og dækkende i forhold
til det videre arbejde med nøglespørgsmålet. Derved
opstår der flere synsvinkler og perspektiver på det pågældende
spørgsmål og ud af disse vælges et eksempel, der besvarer
spørgsmålet. Når eksemplet er valgt er opgaven at finde
et fælles hovedudsagn. Dette udsagn debatteres nu udfra en kritisk
og filosofisk vinkel og herigennem afdækkes deltagernes mest grundlæggende
antagelser, deres værdier. Gruppen forholder sig til disse antagelser
og kan derfra revidere og videreudvikle hovedudsagnet. Ofte opstår
der forvirring på et højere niveau, som så lægger
op til nye spørgsmål.
Undervisningsministeriet har for nylig afsluttet et forsøgsarbejde
med denne metode for undervisning på daghøjskoler forestået
af Finn Thorbjørn Hansen.
Ifølge dette forsøgsarbejde har den sokratiske dialoggruppe
3 perspektiver:
· Som en ny voksenpædagogisk metode
· Som metode indenfor interkulturel træning
· Som en ny samtaleform og et nyt værktøj til skabelsen
af demokratisk medborgerskab og fora for den politiske diskussion i det
senmodernistiske samfund
I den sokratiske dialoggruppe er det essentielt at der deltager en
"bordformand" som har sin filosofiske baggrund i orden.
Vedkommendes opgave er at stille de rette spørgsmål på
rette tid, på den
rigtige måde.
Det kan være svært at imødekomme og kan derfor være
en forhindring for metodens udbredelse.
Et af kritikpunkterne mod den sokratiske dialoggruppe som metode på
daghøjskolen, som nogle deltagere i forsøgsprojektet fremkom
med var, at mange "almindelige" mennesker ikke umiddelbart er
i stand til at føre en dialog på filosofisk grundlag. Finn
Thorbjørn Hansen foreslår da også selv i sin bog at
metoden videreudvikles og tilpasses forskellige målgrupper.
Den cafémetode, der er beskrevet efterfølgende, er afprøvet
med succes utallige steder - også blandt kortuddannede og etniske
minoriteter.
Der kræves ingen forudsætninger udover evnen til dialog.
|
Det dannede menneske i dette samfund (det hyperkomplekse f.a.)
er et menneske der er i stand til at navigere i et komplekst system
med ansvar og respekt for den fælles kurs. Som kan kombinere
fremmediagttagelse og selviagttagelse, og som respekterer og kan
udvikle fællesskab uden at tro, at dette fællesskab
er funderet i universelle og uforanderlige værdier.
Lars Quortrup i "Det lærende samfund" Samvirke
1/2001.
|
Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem
diskussion og dialog og at synliggøre den forskel for deltagerne.
FORMÅL
Refleksion, erfaringsudveksling og videndeling gennem dialog.
RAMMER
Styring:
Cafémetoden er en styret dialogform.
Der er som regel stram tidsstyring.
Spørgsmålene, der skal arbejdes udfra, er udformet på
forhånd.
Formålet står caféværten klart.
Inden for den ramme, som tilrettelæggeren har sat, skal deltagerne
kunne boltre sig frit. Caféværten skal fx ikke styre hvilke
konklusioner, deltagerne kommer frem til.
Roller:
Caféværten kan bruge forskellige roller, alt efter hvilke
formål caféen har.
Facilitator: igangsætter andre og holder sig selv i baggrunden.
Leder: styrer dialogen i bestemte retninger.
I dialog lytter man til den anden for at forstå, finde mening
og enighed.
Det optimale fysiske rum:
Et lyst og rart lokale, der er stort nok til at man kan sidde ved bordene
og snakke, uden at forstyrre hinanden.
Dynamisk bordopstilling, med små runde borde, dækket med
hvide duge, lys og blomster.
Kaffe, te, sodavand, vand, frugt, slik, kage ad libitum.
Musik til velkomsten.
Imødekommende stemning.
Veloplagte værter.
Rekvisitter
Spørgsmål forberedt på forhånd, udfra interview
med deltagerne, om deres brændende spørgsmål i.f.t.
emnet.
Forskelligt papir, forskellige skriveredskaber.
Forskellige remedier som man har lyst til at røre ved/bruge.
Vægplads hvor man hænger plancher op.
En klokke eller noget andet, der kan vække deltagernes opmærksomhed.
Kompromis:
Hvis der ikke kan skaffes runde borde, kan firkantede borde bruges, men
de må ikke være for store så det bliver svært
at snakke på tværs. Bordenes størrelse må ikke
styre gruppestørrelsen.
Absolut ikke anbefalelsesværdigt:
Et tilfældigt lokale som ikke kan indrettes til café.
En masse rod og sager stablet op i den ene ende af lokalet.
Manglende "forkælelse" af deltagerne.
Uengagerede, usikre værter.
Kør ikke en café uden selv at have deltaget i en.
Spørgsmål, svar, statements, konklusioner, planer m.m.
skrives/tegnes på papir og hænges op i rummet løbende.
Dermed fastholdes den viden der er kommet på bordet og man kan vende
tilbage til det allerede sagte i løbet af perioden - deltagerne
ved bordene kan læse og kigge og få inspiration til deres
videre arbejde.
EKSEMPEL:
En arbejdsplads ville sætte ord på sin mission - sin overordnede
opgave.
Det skete ved at stille spørgsmålene:
1. Hvad gør Y til en god arbejdsplads?
2. Hvordan kan Y gøre en forskel?
3. Hvis vi gør en forskel, hvordan viser det sig i vores kontakt
med omverdenen?
Dialog om det første spørgsmål foregik først
i små grupper.
På nær én rejste alle sig dernæst og gik ud i
de andre grupper for at høre, hvad de havde talt om.
Tilbage i egen gruppe igen skrev man de temaer, der havde været
oppe på et "postkort" (en plakat).
Dialog om det andet spørgsmål foregik i samme gruppe. Resultatet
blev præsenteret på plakat, som blev hængt op.
I tredje dialog blev der fremstillet postkort, som blev sendt til de
andre grupper, som derefter kommenterede dem.
VARIATIONER:
Brændende spørgsmål:
Hvis det ikke kan lade sig gøre at få deltagernes brændende
spørgsmål til emnet på forhånd, kan man planlægge
caféen således at den indledes med individuel refleksion.
Det kan nok lade sig gøre at lave cafémodel uden denne
indledende refleksion, men vi har ikke gode erfaringer med det.
OVERVEJELSER:
Metoder og pædagogiske overvejelser i.f.t. cafémøder
afhænger af
Hvilket mål man arbejder udfra:
· Enkeltstående cafémøder om løststående
aktuelle emner.
· En række cafémøder, der tager forskellige
samfundsrelevante emner op med de samme deltagere.
· Et led i en afklarende proces om f.eks. lokalplanen, som ender
med en handlingsplan eller en udtalelse eller lignende.
Et led i en udviklingsproces om nye pædagogiske former, organisationsudvikling,
samarbejde, afklaring af værdier, målsætning og vision.
Hvilken målgruppe man sigter efter:
· Ansatte i samme virksomhed
· Deltagere på aftenskolen
· Hvem som helst
Deltagernes evne til, erfaringer med og indstilling til:
· Refleksion
· Erfaringsudveksling
· Vidensdeling
· Dialog
Vi er stødt ind i deltagere der ikke syntes det havde en særlig
værdi at reflektere (lærere!).
Oplæg eller ej?
Cafémetoden kan udmærket stå alene som metode til erfaringsudveksling,
værdiafklaring og vidensdeling, men det kan også være
relevant at kombinere cafémetoden med et eller flere oplæg.
Hvis man vælger kombinationen, er det vigtigt at gøre sig
overvejelser om oplæggets indhold og længde i forhold til
formål og tidsramme. Da cadémetoden er mest oplagt, når
man virkelig ønsker deltagernes refleksioner og viden på
bordet, må caféen ikke føles som et påhæng,
der skal være tid til refleksion.
Vi har dårlige erfaringer med cafémetoden, når den
bliver et vedhæng til et eller flere oplæg.
Kunsten at være tilstede i nuet, med et åbent blik for fremtiden
og de
bedste erfaringer fra fortiden
FORSKELLIGE MODELLER:
Caféskift:
Stjernemodel:
Der arbejdes med forskellige spørgsmål inden forsamme emne
ved bordene. På et tidspunkt skifter alle, undtagen én (referenten),
omkring bordet til andre borde. Referenten orienterer om hvad der er talt
om ved bordet, hvorefter den nye gruppe fortsætter dialogen. Efter
endnu en tid skiftes der bord igen efter samme princip (der vælges
en ny referent).
Gæstemodel:
Der arbejdes med samme spørgsmål ved alle borde. På
et tidspunkt skifter alle, undtagen én (referenten), omkring bordet
til andre borde. Referenten orienterer om hvad der er talt om ved bordet.
Gæsterne må stille opklarende spørgsmål, men
dialogen fortsætter ikke. Efter 10 - 15 minutter går gæsterne
tilbage til deres oprindelige bord og fortæller de andre hvad de
har erfaret på deres besøg.
Forskellige cafeer:
Deltagerne kommer fra forskellige steder (helst flere fra samme sted).
Der arbejdes med samme spørgsmål ved alle borde.
1. runde: deltagerne ved de rekelte borde er sammensat på tværs
af tilhørsforhold. Der udveksles erfaringer, viden, ideer.
2. runde: deltagere fra samme sted sidder ved samme bord, der udarbejdes
strategi/plan/idekatalog relevant for det enkelte sted, med inspiration
fra de andre deltageres input i 1. runde.
Find selv på flere!!
Experiences is what you get - when you don´t get what you want!
"Leg":
Det er ikke altid I hovedet de bedste ideer/løsninger opstår.
Det kan derfor være en god ide at inddrage andre sanser i caféarbejdet.
Sang, kropslig udfoldelse, kreativ opgaveløsning, teambuilding.
Dokumentation:
For at fastholde hvad der skete på cafémødet, er det
en god ide at dokumentere det på en eller anden måde, her
er et par forslag:
1. En rapport
2. En "avis" efterfølgende
3. En "avis" i umiddelbar forlængelse af cafémødet
4. Et referat i skolebladet
5. Et orienteringsmøde for resten af skolens deltagere/bestyrelse
o.lign.
6. Handlingsplaner
7. En mappe til hver deltager med alle materialer og konklusioner
Man kan lade være med at lave dokumentation, men så må
man overveje holdbarheden af det oplevede.
Har man ambitioner om at det skal smitte at på noget i fremtiden
skal der dokumentation til.
Dokumentation på stedet er det mest mandskabskrævende, men
har den fordel at det der skal dokumenteres er present og at deltagerne
får materialet med det samme.
Dokumentation efterfølgende er knapt så mandskabskrævende,
men kan have den ulempe at deltagerne har mistet interessen for emnet,
hvis der går for lang tid inden dokumentationen sendes ud.
I DIALOGEN:
· Er målet at finde fælles grund
· Søger man efter styrke i den andens mening
· Åbner man for muligheden af at nå bedre løsninger
· Lytter man til den anden for at forstå, finde mening og
enighed
· Søger man efter grundlæggende overensstemmelser
DIALOGEN FORBLIVER ÅBEN
I DISKUSSIONEN:
· Er målet at vinde
· Søger man efter fejl i den andens indstilling
· Forsvarer man egne løsninger og udelukker alternativer
· Lytter man til den anden for at finde fejl og for at kunne angribe
argimenter
· Søger man efter det, som adskiller
DISKUSSIONEN SÆTTER PUNKTUM FOR VIDERE SAMTALE
Tekst venligst udlånt af TangoConsult - www.tangoconsult.dk
Sidst opdateret:
11-10-2001
|