Debatforum

Emner i fokus

Oplægsholderguide

Debatoplæg

Tilskud

Ansøgningsskema

Debatmetoder

 

Værktøjskasse til cafémøder

Baggrund
Cafémetoden er vokset ud af den sokratiske dialoggruppe. Denne metode er beskrevet af Finn Thorbjørn Hansen i bogen "Den sokratiske dialoggruppe" og er i sin grundform meget enkel. Udfra et overordnet tema vælges et nøglebegreb og et nøglespørgsmål, som man vil fordybe sig i. Dernæst skal deltagerne hver især finde et eksempel fra eget liv, som de mener kan besvare dette spørgsmål. Gruppen reflekterer så i fællesskab over, hvilket af disse spørgsmål, der er mest illustrative og dækkende i forhold til det videre arbejde med nøglespørgsmålet. Derved opstår der flere synsvinkler og perspektiver på det pågældende spørgsmål og ud af disse vælges et eksempel, der besvarer spørgsmålet. Når eksemplet er valgt er opgaven at finde et fælles hovedudsagn. Dette udsagn debatteres nu udfra en kritisk og filosofisk vinkel og herigennem afdækkes deltagernes mest grundlæggende antagelser, deres værdier. Gruppen forholder sig til disse antagelser og kan derfra revidere og videreudvikle hovedudsagnet. Ofte opstår der forvirring på et højere niveau, som så lægger op til nye spørgsmål.

Undervisningsministeriet har for nylig afsluttet et forsøgsarbejde med denne metode for undervisning på daghøjskoler forestået af Finn Thorbjørn Hansen.

Ifølge dette forsøgsarbejde har den sokratiske dialoggruppe 3 perspektiver:

· Som en ny voksenpædagogisk metode
· Som metode indenfor interkulturel træning
· Som en ny samtaleform og et nyt værktøj til skabelsen af demokratisk medborgerskab og fora for den politiske diskussion i det senmodernistiske samfund

I den sokratiske dialoggruppe er det essentielt at der deltager en
"bordformand" som har sin filosofiske baggrund i orden.
Vedkommendes opgave er at stille de rette spørgsmål på rette tid, på den
rigtige måde.

Det kan være svært at imødekomme og kan derfor være en forhindring for metodens udbredelse.

Et af kritikpunkterne mod den sokratiske dialoggruppe som metode på daghøjskolen, som nogle deltagere i forsøgsprojektet fremkom med var, at mange "almindelige" mennesker ikke umiddelbart er i stand til at føre en dialog på filosofisk grundlag. Finn Thorbjørn Hansen foreslår da også selv i sin bog at metoden videreudvikles og tilpasses forskellige målgrupper.

Den cafémetode, der er beskrevet efterfølgende, er afprøvet med succes utallige steder - også blandt kortuddannede og etniske minoriteter.

Der kræves ingen forudsætninger udover evnen til dialog.

Det dannede menneske i dette samfund (det hyperkomplekse f.a.) er et menneske der er i stand til at navigere i et komplekst system med ansvar og respekt for den fælles kurs. Som kan kombinere fremmediagttagelse og selviagttagelse, og som respekterer og kan udvikle fællesskab uden at tro, at dette fællesskab er funderet i universelle og uforanderlige værdier.

Lars Quortrup i "Det lærende samfund" Samvirke 1/2001.

Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem diskussion og dialog og at synliggøre den forskel for deltagerne.


FORMÅL
Refleksion, erfaringsudveksling og videndeling gennem dialog.


RAMMER
Styring:
Cafémetoden er en styret dialogform.
Der er som regel stram tidsstyring.
Spørgsmålene, der skal arbejdes udfra, er udformet på forhånd.
Formålet står caféværten klart.

Inden for den ramme, som tilrettelæggeren har sat, skal deltagerne kunne boltre sig frit. Caféværten skal fx ikke styre hvilke konklusioner, deltagerne kommer frem til.

Roller:
Caféværten kan bruge forskellige roller, alt efter hvilke formål caféen har.
Facilitator: igangsætter andre og holder sig selv i baggrunden.
Leder: styrer dialogen i bestemte retninger.

I dialog lytter man til den anden for at forstå, finde mening og enighed.

Det optimale fysiske rum:
Et lyst og rart lokale, der er stort nok til at man kan sidde ved bordene og snakke, uden at forstyrre hinanden.

Dynamisk bordopstilling, med små runde borde, dækket med hvide duge, lys og blomster.
Kaffe, te, sodavand, vand, frugt, slik, kage ad libitum.
Musik til velkomsten.
Imødekommende stemning.
Veloplagte værter.

Rekvisitter
Spørgsmål forberedt på forhånd, udfra interview med deltagerne, om deres brændende spørgsmål i.f.t. emnet.
Forskelligt papir, forskellige skriveredskaber.
Forskellige remedier som man har lyst til at røre ved/bruge.
Vægplads hvor man hænger plancher op.
En klokke eller noget andet, der kan vække deltagernes opmærksomhed.

Kompromis:
Hvis der ikke kan skaffes runde borde, kan firkantede borde bruges, men de må ikke være for store så det bliver svært at snakke på tværs. Bordenes størrelse må ikke styre gruppestørrelsen.

Absolut ikke anbefalelsesværdigt:
Et tilfældigt lokale som ikke kan indrettes til café.
En masse rod og sager stablet op i den ene ende af lokalet.
Manglende "forkælelse" af deltagerne.
Uengagerede, usikre værter.

Kør ikke en café uden selv at have deltaget i en.

Spørgsmål, svar, statements, konklusioner, planer m.m. skrives/tegnes på papir og hænges op i rummet løbende. Dermed fastholdes den viden der er kommet på bordet og man kan vende tilbage til det allerede sagte i løbet af perioden - deltagerne ved bordene kan læse og kigge og få inspiration til deres videre arbejde.


EKSEMPEL:
En arbejdsplads ville sætte ord på sin mission - sin overordnede opgave.
Det skete ved at stille spørgsmålene:
1. Hvad gør Y til en god arbejdsplads?
2. Hvordan kan Y gøre en forskel?
3. Hvis vi gør en forskel, hvordan viser det sig i vores kontakt med omverdenen?

Dialog om det første spørgsmål foregik først i små grupper.
På nær én rejste alle sig dernæst og gik ud i de andre grupper for at høre, hvad de havde talt om.
Tilbage i egen gruppe igen skrev man de temaer, der havde været oppe på et "postkort" (en plakat).

Dialog om det andet spørgsmål foregik i samme gruppe. Resultatet blev præsenteret på plakat, som blev hængt op.

I tredje dialog blev der fremstillet postkort, som blev sendt til de andre grupper, som derefter kommenterede dem.


VARIATIONER:
Brændende spørgsmål:
Hvis det ikke kan lade sig gøre at få deltagernes brændende spørgsmål til emnet på forhånd, kan man planlægge caféen således at den indledes med individuel refleksion.

Det kan nok lade sig gøre at lave cafémodel uden denne indledende refleksion, men vi har ikke gode erfaringer med det.

OVERVEJELSER:
Metoder og pædagogiske overvejelser i.f.t. cafémøder afhænger af

Hvilket mål man arbejder udfra:
· Enkeltstående cafémøder om løststående aktuelle emner.
· En række cafémøder, der tager forskellige samfundsrelevante emner op med de samme deltagere.
· Et led i en afklarende proces om f.eks. lokalplanen, som ender med en handlingsplan eller en udtalelse eller lignende.
Et led i en udviklingsproces om nye pædagogiske former, organisationsudvikling, samarbejde, afklaring af værdier, målsætning og vision.

Hvilken målgruppe man sigter efter:
· Ansatte i samme virksomhed
· Deltagere på aftenskolen
· Hvem som helst

Deltagernes evne til, erfaringer med og indstilling til:
· Refleksion
· Erfaringsudveksling
· Vidensdeling
· Dialog

Vi er stødt ind i deltagere der ikke syntes det havde en særlig værdi at reflektere (lærere!).


Oplæg eller ej?

Cafémetoden kan udmærket stå alene som metode til erfaringsudveksling, værdiafklaring og vidensdeling, men det kan også være relevant at kombinere cafémetoden med et eller flere oplæg.

Hvis man vælger kombinationen, er det vigtigt at gøre sig overvejelser om oplæggets indhold og længde i forhold til formål og tidsramme. Da cadémetoden er mest oplagt, når man virkelig ønsker deltagernes refleksioner og viden på bordet, må caféen ikke føles som et påhæng, der skal være tid til refleksion.

Vi har dårlige erfaringer med cafémetoden, når den bliver et vedhæng til et eller flere oplæg.

Kunsten at være tilstede i nuet, med et åbent blik for fremtiden og de
bedste erfaringer fra fortiden

FORSKELLIGE MODELLER:
Caféskift:
Stjernemodel:
Der arbejdes med forskellige spørgsmål inden forsamme emne ved bordene. På et tidspunkt skifter alle, undtagen én (referenten), omkring bordet til andre borde. Referenten orienterer om hvad der er talt om ved bordet, hvorefter den nye gruppe fortsætter dialogen. Efter endnu en tid skiftes der bord igen efter samme princip (der vælges en ny referent).

Gæstemodel:
Der arbejdes med samme spørgsmål ved alle borde. På et tidspunkt skifter alle, undtagen én (referenten), omkring bordet til andre borde. Referenten orienterer om hvad der er talt om ved bordet. Gæsterne må stille opklarende spørgsmål, men dialogen fortsætter ikke. Efter 10 - 15 minutter går gæsterne tilbage til deres oprindelige bord og fortæller de andre hvad de har erfaret på deres besøg.

Forskellige cafeer:
Deltagerne kommer fra forskellige steder (helst flere fra samme sted).
Der arbejdes med samme spørgsmål ved alle borde.
1. runde: deltagerne ved de rekelte borde er sammensat på tværs af tilhørsforhold. Der udveksles erfaringer, viden, ideer.
2. runde: deltagere fra samme sted sidder ved samme bord, der udarbejdes strategi/plan/idekatalog relevant for det enkelte sted, med inspiration fra de andre deltageres input i 1. runde.

Find selv på flere!!

Experiences is what you get - when you don´t get what you want!


"Leg":
Det er ikke altid I hovedet de bedste ideer/løsninger opstår. Det kan derfor være en god ide at inddrage andre sanser i caféarbejdet.
Sang, kropslig udfoldelse, kreativ opgaveløsning, teambuilding.

Dokumentation:
For at fastholde hvad der skete på cafémødet, er det en god ide at dokumentere det på en eller anden måde, her er et par forslag:

1. En rapport
2. En "avis" efterfølgende
3. En "avis" i umiddelbar forlængelse af cafémødet
4. Et referat i skolebladet
5. Et orienteringsmøde for resten af skolens deltagere/bestyrelse o.lign.
6. Handlingsplaner
7. En mappe til hver deltager med alle materialer og konklusioner

Man kan lade være med at lave dokumentation, men så må man overveje holdbarheden af det oplevede.
Har man ambitioner om at det skal smitte at på noget i fremtiden skal der dokumentation til.

Dokumentation på stedet er det mest mandskabskrævende, men har den fordel at det der skal dokumenteres er present og at deltagerne får materialet med det samme.

Dokumentation efterfølgende er knapt så mandskabskrævende, men kan have den ulempe at deltagerne har mistet interessen for emnet, hvis der går for lang tid inden dokumentationen sendes ud.

I DIALOGEN:

· Er målet at finde fælles grund
· Søger man efter styrke i den andens mening
· Åbner man for muligheden af at nå bedre løsninger
· Lytter man til den anden for at forstå, finde mening og enighed
· Søger man efter grundlæggende overensstemmelser

DIALOGEN FORBLIVER ÅBEN


I DISKUSSIONEN:

· Er målet at vinde
· Søger man efter fejl i den andens indstilling
· Forsvarer man egne løsninger og udelukker alternativer
· Lytter man til den anden for at finde fejl og for at kunne angribe argimenter
· Søger man efter det, som adskiller

DISKUSSIONEN SÆTTER PUNKTUM FOR VIDERE SAMTALE

Tekst venligst udlånt af TangoConsult - www.tangoconsult.dk


Sidst opdateret: 11-10-2001