Mini-scenarieværksted, en kogebog.
(Link til kogebog, se nederst på siden)
Forhistorie:
Scenarieværksteds-metoden så dagens lys i foråret 1992,
hvor Teknologirådet gennemførte 4 lokale værksteder
om byøkologi. I 1994-96 blev Teknologirådet’s scenarieværksted
bearbejdet til en europæisk model (European
Awareness Scenario Workshops).
Scenarieværksteder efter denne model er gennemført i mange
lande – om bæredygtigt byggeri, transport, vand- og energiforsyning
i byerne.
I Danmark har flere taget metoden op, bl.a. Det økologiske Råd
og Danmarks Naturfredningsforening.
Udgangspunktet i scenarier er godt til at skabe debat. Men det kan være
svært at gennemføre et scenarieværksted over to dage
med mange deltagere, sådan som Teknologirådets oprindelige
metode lægger op til. For at imødekomme behovet for et mere
enkelt scenarieværksted af én dags varighed, har Teknologirådet
bearbejdet metoden og testet den sammen med en række oplysningforbund.
Manualen her beskriver, hvordan scenarieværkstedet kan bruges til
en debataktivitet af én dags varighed.
Hvad er et scenarieværksted
Metoden er en udvikling af fremtidsværkstedet og følger de
samme faser: Kritik, vision, virkeliggørelse. Den afgørende
forskel er, at debatten tager udgangspunkt i nogle fremtidsbilleder, scenarier,
om emnet. Endvidere repræsenterer de personer, der inviteres til
at deltage, de forskellige aktører i (lokal)samfundet, der kan
skabe forandring i forhold til det problem, scenarieværkstedet behandler.
Scenarieværkstedet er derfor mere styret og fokuseret end fremtidsværkstedet.
Metoden holder fast i den ligeværdige dialog, hvor interesserne
kan mødes og alle har lov at have en mening og blande sig. Scenarierne
er udgangspunktet, og deltagernes viden og erfaringer bruges til at formulere
egne visioner og handlemuligheder.
Teknologirådets scenarieværksteder strækker sig over to dage. Hvordan de to dage konkret forløber, afhænger af emnet. Scenarieværkstederne om byøkologi forløb sådan her: Første dag samledes deltagere med samme aktørrolle i hver deres værksted. Her lå vægten på diskussioner af visioner og barrierer. Anden dag samledes alle deltagere på tværs af aktørroller for at blive enige om handlemuligheder, der kunne virkeliggøre visionen. Scenarieværkstederne om fremtidens undervisning og IT lagde mere vægt på at blande aktørerne gennem hele forløbet. Fokus var på erfaringsudveksling og på at få nogle bud på nye lærer- og elevroller og nye former for pædagogik.
Mini-scenarieværksted
På én dag kan man ikke nå så meget i dybden som
på to dage. I manualen for mini-scenarieværkstedet er der
lagt op til, at man kommer gennem de samme faser. Deltagerne bliver styret
frem til at formulere konkrete initiativer, som de enten selv eller andre
lokale aktører kan tage.
Deltagere
Mini-scenarieværkstedet vil både kunne fungere med deltagere,
som alle har samme rolle i lokalsamfundet, eller deltagere med forskellige
roller. Aktørrollerne er ikke i fokus på samme måde
som i scenarieværkstedet over 2 dage.
Det er bedst at invitere en udvalgt skare, fx alle på en arbejdsplads,
alle brugere af biblioteket, skolebestyrelsen etc. Jo mere afgrænset
og veldefineret målgruppen er, jo lettere er det at tilrettelægge
scenarieværkstedet, så det fænger og opleves relevant.
Der skal minimum være 16 deltagere og maksimum 32 i mini-scenarieværkstedet.
Flere deltagere vil kræve andre afrapporteringsformer undervejs
end de, der er foreslået i kogebogen.
Lokal debat
Scenarieværkstedsmetoden er tænkt til at behandle problemstillinger
i lokalsamfundet og metoden er god til lokal debat. Et lokalsamfund kan
fortolkes bredt: En kommune, en arbejdsplads, et boligkvarter, en skole
etc.
Er handling et succeskriterie?
Teknologirådet har erfaring for, at det giver større motivation,
hvis deltagerne ved, at deres indsats fører frem til et resultat.
Gerne i form af en henvendelse til de lokale politikere, som ofte vil
være nøgleaktører for en forandring.
Handlemuligheder kan fx være at sende et fælles læserbrev,
holde et møde med relevante, lokale politikere, at give deltagerne
opgaver ift en fælles handlingsplan.
Men mini-scenarieværkstedet kan også tænkes som en ren
debataktivitet, hvor deltagerne får mulighed for at dele viden,
erfaringer og synspunkter. En god og kvalificeret debat kan være
et lige så godt resultat som en handlingsplan.
Hvad man skal lægge op til i sit mini-scenarieværksted afhænger
bl.a. af emnet. I nogle tilfælde vil kravet om at nå til handlingsforslag
føles som en spændetrøje, i andre vil det være
oplagt.
Om scenarier
Hvad er et scenarie?
”(Et scenarie er) et redskab til at ordne ens forestilling om forskellige
fremtidige omgivelser, hvor ens beslutninger skal passes ind”. Sådan
definerer John Schwartz scenarier i ”The Art of the Long View”
(Currency & Doubleday, 1991).
Scenarier er et redskab, som virksomheder, regeringer, tænketanke,
kommuner og mange flere bruger til at kunne træffe beslutninger
i dag, med en forståelse af den effekt beslutningerne kan få
i morgen.
Scenarier er fremtidsbilleder, men det er ikke forudsigelser eller en
genvej til fremtiden. De fremstiller nutidens forestillinger og fantasi
om en mulig fremtid. De kaster lys over nutiden og de valgmuligheder vi
har i dag. Derfor er der ingen pointe i at vurdere om scenarierne er gode
eller dårlige, optimistiske eller pessimistiske.
Konkret udgøres scenarierne af skrevne historier bygget over omhyggeligt
konstruerede ”plots”, som forstørrer og forenkler signifikante
elementer af fremtiden. Med varierede udgangspunkter/ dimensioner og variable
mål konstrueres de forskellige scenarier. Scenarierne virker spændende
og som godt oplæg til debat, hvis de viser de paradokser, modsigelser
og dilemmaer, som kan være en del af fremtiden.
At udarbejde scenarier
At udarbejde scenarier kræver både fantasi og systematik.
Når tema/emne er lagt fast, finder man de nøgleord, der indgår
i temaet. Hvert nøgleords ”fremtid” analyseres udfra
de udviklingstendenser i samfundet, man ser.
Scenarierne til Teknologirådets scenarieværksteder om byøkologi
blev defineret af to dimensioner: Skal vi satse på højteknologiske
eller lavteknologiske løsninger? Skal vi satse på centrale/kollektive
eller decentrale/individuelle løsninger? De fire scenarier blev
dermed til:
1. En højteknologisk og individuelt baseret hverdag (det intelligente
hus)
2. En lavteknologisk og individuelt baseret hverdag (økologisk
drevet gård)
3. En højteknologisk og kollektivt baseret hverdag (etagebyggeri
med centrale løsninger på forsyning, affald mm)
4. En lavteknologisk og kollektivt baseret hverdag (grønt bofællesskab)
Selve det at udarbejde scenarier kan være en metode til at forstå sine valg- og handlemuligheder for at udvikle virksomheden/situationen i en ønsket retning.
At bruge scenarier i et scenarieværksted
Teknologirådets scenarieværksted bruger scenarier, der allerede
er udarbejdet, til at spore deltagerne ind på at skabe egne visioner.
Her bruges scenarierne altså til at fokusere debatten. Yderligere
sikrer to-tre-fire tværgående spørgsmål, at dialogen
på værkstedet får retning mod handlemuligheder. Denne
styring er nødvendig for at opnå et konkret resultat på
kort tid.
Deltagerne får scenarierne udleveret på forhånd, så
de har læst dem inden scenarieværkstedet starter. Scenarierne
skal dog præsenteres endnu engang.
Normalt er scenarier skrevet ned. Både fordi det er en let og billig
måde at distribuere dem på, og fordi det kan være svært
fx at lave billeder om fremtiden. Når scenarierne skal præsenteres
på selve dagen, er det dog en god idé at gøre det
mere levende. Gerne med billeder.
Det kan være et problem, at deltagerne ikke får læst scenarierne inden, enten fordi de er for lange, eller fordi de simpelthen ikke har tid. En læsevejledning, som siger hvad man bør læse og hvorfor, og hvor lang tid man kan forvente det tager, kan måske afhjælpe problemet. Man skal ikke sætte læsetid af på selve værkstedsdagen. Erfaringen viser, at folk godt kan hænge på, selvom de ikke har læst teksten.
Hvad skal der til – forberedelser
Når man skal afholde et miniscenarieværksted skal man have
et sted at være, en til at lede værkstedet – og nogle
deltagere!
Et sted at være
Lokalerne skal kunne bruges til både plenum og mindre grupper. Forplejning
på dagen er en god måde at forkæle deltagerne på
– kaffe/thé, vand, frugt og frokost fx Enten leveret af et
køkken på stedet eller udefra. Følgende materialer
kan der blive brug for: Flip-over, tuschpenne, navneskilte/bordkort, blokke
og blyanter, ekstra sæt scenarier, evt. kopi af overheads.
Invitation
Deltagerne skal have tilsendt scenarierne, et program og en evt. deltagerliste
i god tid før dagen, hvor mini-scenarieværkstedet holdes.
Værkstedsleder
Der skal være en gennemgående person til at lede mini-scenarieværkstedet,
gerne en anden end arrangøren. Værkstedslederens opgaver
er:
- at lede forløbet omkring værkstedet sammen med arrangøren
- at forklare/formidle idéen med værkstedet og de opgaver,
deltagerne har
- at sikre, at deltagerne bliver ført gennem de tre faser
- at sikre at alle kommer til orde undervejs i forløbet
- at afpasse diskussionernes længde så tidsplanen holder
Arrangør og værkstedsleder vil sammen tilrettelægge
dagen i detaljer. Her vil bl.a. følgende spørgsmål
skulle afklares:
- hvad skal være de tværgående spørgsmål,
som miniscenarieværkstedet skal besvare?
- hvordan skal værkstedet dokumenteres – i grupperne, eller
skal der være referenter udefra?
- hvem præsenterer scenarier, hvordan (overheads, billeder, video?)
Kogebog for mini-scenarieværksted
I skemaet nedenfor er aktiviteter og opgaver i løbet af dagen gennemgået
i detaljer. Der er også forslag til, hvordan man kan variere de
enkelte elementer. Afslutningen af dagen eller en opfølgning er
der også forskellige forslag til. Værkstedets forløb
i korte træk:
Kritikfasen
Interview to og to: Fordele, muligheder, risici, mangler, bekymringer,
egne erfaringer og ønsker ift. scenarierne
Gruppe: Pba interviewdata formulerer gruppen ønsker til vision
Visionsfasen
Gruppe: Prioriterer ønsker til vision – hvad er vigtigst –
og formulerer visionen:
Det er især vigtigt for os at…..
Fordi det betyder at…..
Fokus i visionen formidles i tværgrupper
Virkeliggørelsesfasen
Nye grupper dannes ved at deltagere vælger sig ind på fokusområder
(visioner)
Gruppe: Idéer til indsatser og tiltag der kan gøre visionen
til virkelighed i lokalområde, på arbejdsplads eller…
Enkelte deltager: Individuelle pointer og handlemulighede
Download et
skema over senarieværkstedet her (PDF format).
Download
en gratis PDF læser her
Sidst opdateret: 17-10-2001
