Emner i fokus
Bæredygtig vækst - hvordan?
I september 2002 mødes verdens miljøpolitikere til topmøde
i Johannesburg - 10 år efter Rio-konferencen, som satte bæredygtighed
på dagsordenen i FN-sammenhæng.
De danske forberedelser har længe været i gang og fortsætter
i 2002. Regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling
er på plads - men der er stadig behov for, at græsrødder,
foreninger, arbejdspladser og mange flere giver deres besyv med.
Hvilken bæredygtig udvikling ønsker danskerne at fremme?
Hvordan når vi målene?
Du vil snart kunne finde oplæg til, hvad der debatteres under "debatoplæg".
Teknologirådets
temawebsite om bæredygtig vækst.
Kørselsafgifter
Bilen, ”den rullende udestue”, er for mange symbol på
frihed og status - og manges dagligdag gør at den kan ikke undværes.
Mere end 70% af alle danske husstande har en bil, og der bliver kørt
stadigt mere i dem. Det giver problemer med trængsel på vejene,
ulykker, støj og luftforurening i boligområder, især
i større byer. Kørselsafgifter, kilometerbetaling for at
køre på vejene, kan måske afhjælpe problemet.
Folketinget vil bruge de næste tre år og 21 mio. kr. på
at undersøge det. Et dansk projekt er klar med en prototype på
road pricing, et system, som via satelit gør det muligt at opkræve
betaling fra bilisternes både efter tidspunkt og hvor der er kørt.
- Hvordan skal de problemer biltrafikken skaber løses? Er kørselsafgifter
en mulighed, eller skal myndighederne satse på by- og trafikplanlægning,
der begrænser trafikken?
- Skal der være et fælles, landsdækkende betalingssystem,
eller skal hver kommune lave sin løsning? Hvad skal de evt. indtægter
fra kørselsafgifter gå til?
- Skal den kollektive trafik udbygges, hvis der indføres kørselsafgifter?
Unge og rusmidler
Den senere tids debat om ecstasy og andre rusmidler afspejler stor bekymring
for, hvad forskellige rusmidler kan komme til at betyde for den unge generation.
Det er ikke kun unge med personlige og sociale problemer, som tager rusmidler.
Ligesom de færreste begår kriminalitet og ender som sociale tabere. Flertallet
af brugerne er tværtimod ganske normalt fungerende unge. De føler hverken,
at forbruget har negative konsekvenser for dem selv eller andre. Betyder
det, at der er behov for at nytænke den indsats, der i dag gøres for at
forebygge, behandle og kontrollere de unges brug af rusmidler?
Tid og Teknologi
"Hvis bare jeg havde lidt tid, men der er så meget jeg skal nå".
De fleste kender situationen - men hvad er i grunden problemet? Er det
arbejdsgiverne, der tvinger os til at arbejde for længe? Kan vi ikke bare
sige fra, hvis det er så forfærdeligt at have travlt? Vi har vel meget
mere tid end vore bedsteforældre til det vi har lyst til, nu hvor vi både
på arbejde og hjemme har så meget teknologi, som gør livet lettere for
os?
Men vi vasker tøjet oftere, end vi gjorde før. Vi kommunikerer mere med
hinanden via e-mails end vi nogensinde gjorde i telefon og pr. brev. Kommunikationsteknologien
gør os fri af tid og sted - men så kan vi også komme til at arbejde hele
tiden.
Kommunen på Nettet
Med loven om den digitale signatur er der åbnet for, at kommunerne i langt
højere grad bruger Internettet til at betjene borgerne. Hvad betyder det
for dialogen mellem borgere og kommune? Skal elektronisk selvbetjening
i kommunerne bruges til at give borgerne bedre service? Hvad med at udnytte
det til at spare penge - og dermed skattekroner? Og hvilke oplysninger
vil kommunen i øvrigt gemme om borgerne og til hvilket formål?
Elektronisk overvågning
TV-overvågning af borgerne er blevet lettere, billigere, mere effektiv
og mindre synlig. Vi ved ikke, om den stopper eller bare flytter kriminaliteten.
Og vi ved ikke, hvordan børn udvikler sig, når de konstant
har et øje i nakken. Men samtidig kan teknologien gøre livet
nemmere og tryggere for os. Det er et digitalt dilemma.
Offentlige og private virksomheder indsamler og registrerer oplysninger
om os som borgere og som kunder. For at kunne yde os en bedre service,
lyder argumentet. Men de får måske også oplysninger
om os, som vi ikke bryder os om at få offentliggjort.
Når vi bruger Internet, sætter vi elektroniske spor. Når
vi sender en e-mail fra jobbet, kan arbejdsgiveren læse med. Det
er sikkerheden, der er på spil, men hvor går grænsen
for privatlivets fred.
Der er mange digitale dilemmaer.Video: Overvågningens dilemmaer
Teresa deltager i mange konkurrencer på Internet. Hun kan vinde
CD'er og andre gode præmier. Men hvad sker der med de oplysninger,
hun giver om sig selv for at få lov at deltage?
Lisbeth arbejder i en skotøjsforretning i Svendborg. Hun er glad
for videokameraet i butikken, for det skræmmer tyvene væk.
Men hvad nu, hvis kameraet også zoomer ind på medarbejderne?
Når børnene i Dronning Olgas børnehave leger sørger
web-kameraet for, at mor og far kan følge med fra computeren på
arbejde. Hvordan påvirker det børnenes leg og kan de blive
fri for kameraet?
Voksne installerer web-kameraer i deres hjem og sender billeder ud over
internet for at vise alverden hvordan de lever. Eller hvordan en fødsel
gik. De flytter selv grænserne for privatlivets fred. Vil mange
mennesker gøre det i fremtiden?
Eksemplerne er alle med i en 25 minutter lang video, som journalist Peter
Hesseldahl har produceret for Teknologirådet.
Samtidig har Teknologirådet udarbejdet et tema website om emne.
Tema websitet kan ses her.
Støj
Hver tiende dansker har et hørehandicap, og problemet vokser. Flere
børn får høreskader blandt andet på grund af
larm i daginstitutioner. Generende larm fra trafik, byggearbejde, andre
mennesker og maskiner er det miljøproblem, der berører flest
mennesker. Men der er ikke megen politisk opmærksomhed på
problemet.
Hvad kan der gøres for at mindske støjproblemet i børneinstitutionerne?
Hvad gør man i vores kommune for at begrænse trafikstøjen?
Hvad gør vi derhjemme - hører vi radio, mens vi spiser,
spiller vi høj musik eller bruger elektriske arbejdsredskaber om
natten?
Hvornår kom vi sidst hjem fra en koncert med ringen for ørerne?
Byøkologi
Halmhuse og økologiske landsbyer breder sig i landskabet. Store
kontorhuse i Berlin bruger højteknologiske løsninger for
at spare energi og ressourcer og skåne miljøet. Byøkologi
er bæredygtige helhedsløsninger på miljø- og
ressourceproblemer. Hvordan kan vi som borgere være med til at gøre
boligerne og byerne vi bor i miljømæssigt bæredygtige?
Er bæredygtighed et valg mellem miljø eller pengepung, eller
er der besparelser i miljørigtige løsninger? Kræver
det megen tid, eller kan kommunen hjælpe med at organisere arbejdet?
Gensplejsede fødevarer
Store virksomheder som Danisco og Carlsberg holder lav profil med genforskningen.
Forbrugerne vil ikke spise sukker eller drikke øl med indhold af
gensplejsede roer eller majs. Forskerne klager over, at genforskningen
udhules i Danmark. Gensplejsede fødevarer er et område, hvor
forbrugernes stemme bliver hørt.
Ved vi som forbrugere nok om muligheder og farer ved genteknologien?
Giver gensplejsede fødevarer fordele for os eller er der kun fordele
for industrien?