Mandag 20. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Årsberetning 2003: Pris på miljøet
De fleste kan nok blive enige om, at vi skal bruge samfundets penge bedst muligt, også i miljøpolitikken. Men hvad er bedst muligt? Hvordan finder man prisen på miljøgoder som ren luft, rene vandløb, skove, biologisk mangfoldighed og naturressourcer, sundhed og livskvalitet? Teknologirådet bad et panel af borgere fra hele landet i alderen 20-65 år om at tage stilling til anvendeligheden af miljøøkonomiske analyser som værktøj for politikernes beslutninger på miljøområdet. Hvad kan politikere og andre beslutningstagere bruge analyserne til – og hvad kan de ikke bruges til?Den etiske dimension og de videnskabelige kvalitetskrav til de miljøøkonomiske analyser blev de brændende spørgsmål, da Teknologirådets borgerpanel mødte et bredt panel af eksperter til konsensuskonferencen på Christiansborg i maj. Borgerpanelet vurderede, at miljøøkonomiske analyser kan bruges som praktisk værktøj til at beslutte en miljøindsats, især på enkle, afgrænsede felter og under visse betingelser. De advarede politikerne mod at lade regnestykkernes resultat få for stor vægt, når miljøet, sundheden og naturen skal beskyttes. De anbefalede at indføre retningslinier som kan hæve kvaliteten af de miljøøkonomiske analyser, foreslog ekspertpanel på alle analyser, samt åbenhed om analysernes svagheder og brug af usikre data. De var kritiske overfor beregninger på værdien af menneskeliv. ”Vi var meget forventningsfulde og spændte på at få uddybet vores viden. Kunne eksperterne spore sig ind på vores tankegang, og vi på deres? ”. Jette Anker Møller, gymnasielærer, husker at borgerpanelet havde nerverne lidt uden på den første dag. ”Vi var godt klar over, at programmet var ambitiøst. Det kunne blive svært at følge alle detaljer i eksperternes tekniske og videnskabelige svar”. Selv var Jette Anker Møller mest optaget af svarene på de etiske spørgsmål: Hvordan bærer økonomerne sig ad med at gøre værdien af menneskeliv op i kroner og ører? ”Her oplevede jeg, at eksperterne var uenige”. Hun husker Poul Harremoës’ ord tydeligt: ”Der er det vi ved, at vi ikke ved – og så er der det, vi ikke ved, at vi ikke ved”. Ord som nok var ”ment som en lille opsang til de økonomer, som stod fast på, at ALT kan værdisættes”. Det mest spændende tidspunkt på konferencen var, da borgerpanelet om mandagen fremlagde deres anbefalinger for ekspertpanelet. Borgernes problematisering af den videnskabelige kvalitet i de miljøøkonomiske analyser faldt nogle i ekspert-panelet for brystet. De mente, at det var en urimelig anklage og ville have det ændret i borgerpanelets slutdokument. ”Vi besluttede så at holde en pause. Det var nok den mindst hyggelige kaffepause vi oplevede i hele forløbet. Vi kunne mærke et vist pres på os fra økonomernes side. Men det endte med, at vores formulering blev stående”. Jette Anker Møller kan godt forstå eksperternes reaktion på borgerpanelets noget bramfri kritik, som ramte lige i hjertet af deres faglige stolthed. ”Som borgere har vi en pointe alligevel: Der er væsentlige etiske dilemmaer i miljøøkonomiske analyser, det er ikke kun regnestykker! Og det skabte en nødvendig dialog. Måske har det fået nogle af eksperterne til at se lidt anderledes på deres arbejde med de miljøøkonomiske beregninger”, håber Jette Anker Møller. Niels Buus Kristensen, økonom og udviklingschef i COWI, var meget positivt overrasket over konsensuskonferencen. ”Borgerpanelet tog opgaven meget seriøst. De viste engagement, kompetence og ansvarsfølelse for situationen”. For ham personligt blev konsensuskonferencen en øvelse, der skærpede hans formidlingskompetence. ”Det er den præsentation, der har stillet størst krav til mine formidlingsevner. Hvordan kan man formulere sine budskaber kort og præcist uden at nuancer går tabt? Jeg vidste, at hvis jeg skulle påvirke lægfolkene, så havde jeg ikke mange skud i bøssen”. Hvordan man værdisætter liv, kompleksiteten og nuancerne i metoden, var den sværeste formidlingsopgave. ”Økonomer ved godt, at værdisætning er et abstrakt måleværktøj. Vi bruger det kun til at sammenligne ellers væsensforskellige størrelser”, siger Niels Buus Kristensen, som dog godt kan forstå, at borgerne afviser det som uetisk. ”Det er et problematisk begreb, for det er faktisk meget svært at sætte værdi på liv, og det giver kun mening i veldefinerede analytiske sammenhænge. Jeg ville aldrig bruge værdisætning af menneskeliv som argument i konkrete tilfælde, hvor der er tale om en rent etisk problemstilling”. Det paradoksale var, mener Niels Buus Kristensen, at alle de forbehold og forsigtighedsregler, som borgerne opfordrede til at bruge i miljøøkonomiske analyser, faktisk kom fra økonomerne. ”Vi havde selv taget spanskrøret med til de tæsk vi fik. Det er helt i orden, men jeg synes ikke at økonomernes egen bevidsthed om svaghederne fremgik af borgerpanelets slutdokument. Havde borgerpanelet været mere opmærksomme på det, ville det måske have mindsket deres generelle bekymring for kvaliteten af de miljøøkonomiske analyser”. Men dialogen med borgerne er vigtig, og Niels Buus Kristensen stiller gerne sin viden til rådighed – både af pligtfølelse og fordi han kan lide det • Projektleder Anne Funch Rohman afr@tekno.dk Om metoden konsensuskonference En af Teknologirådets mest kendte metoder til teknologivurdering er en borgerinddragende konferenceform; konsensuskonferencen. Konferencen foregår over tre dage, som en dialog mellem eksperter og borgere – på borgernes præmisser. Eksperternes rolle er at informere et demografisk blandet borgerpanel om en given teknologi og dens følger. På baggrund af et informationsmateriale stiller borgerpanelet spørgsmål til eksperterne. Borgerpanelet udarbejder et slutdokument, der indeholder deres stillingtagen til emnet. På konferencens sidste dag præsenteres slutdokumentet for eksperter, politikere, tilhørere og pressen. Formålet med denne konferenceform er at bygge bro mellem borgere, eksperter og politikere, give indblik i den velinformerede borgers synspunkter, og samtidig bidrage til en åben, offentlig og demokratisk debat. Planlægningsgruppe • Bente Aagaard Lomstein, Aarhus Universitet • Jørgen Birk Mortensen, Københavns Universitet • Kirsten Halsnæs, RISØ • Mette Boye, Forbrugerrådet • Mikael Skou Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser • Niels Kærgård, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole • Poul Harremoës, Danmarks Tekniske Universitet • Per Vagn-Hansen, Storstrøms Amt Sidst opdateret: 27-02-2004 
|
|
