Onsdag 22. maj 2013
|
Artikler:
Teknologidebat: Test dig selv, oktober 2011 Teknologidebat: Borgerinddragelse, juni 2011 Teknologidebat: Fedme som samfundsproblem, februar 2011 Teknologidebat: It og nye læringstilgange, november 2010 Teknologidebat: Teknologivurdering, september 2010 |
Årsberetning 2003: Genmodificerede afgrøder i udviklingslande
Genmodificerede afgrøder (GMO) som kan klare tørke og sygdomme eller giver højere udbytte, bliver af nogle fremhævet som en løsning på udviklingslandenes problemer med sult og fattigdom, senest af FAO. Modstanderne af GMO mener, at der er tale om et fordelingsproblem, fordi der er mad nok. Hvad er fakta og hvad er holdninger? Teknologirådets projekt om genteknologi og fødevareforsyning i den 3. verden har vurderet, om dansk udviklingsbistand med fordel kan inddrage GMO i arbejdet for at forbedre levevilkårene for de fattigste befolkningsgrupper. Arbejdsgruppen har foretaget en landbrugs- og miljømæssig vurdering af GMO, inddraget de samfundsmæssige, økonomiske, sociale, etiske og kulturelle aspekter af at støtte GMO i u-lande, samt set på om GMO understøtter principperne bag dansk udviklingspolitik.I oktober udkom arbejdsgruppens rapport: ”Genmodificerede afgrøder i udviklingslande – udfordringer for udviklingshjælpen”, sammen med et engelsk resumé. Samtidig udsendte Teknologi-rådet et nyhedsbrev: ”Drop ja eller nej til GMO”. Et vigtigt budskab var, at de genmodificerede afgrøder, som måske vil kunne afhjælpe problemer med sult og underernæring, endnu ikke er udviklet. Men det, der fik mange til at reagere på rapporten var anbefalingen af, at danske bistandsorganisationer skal hjælpe udviklingslandene med at forberede sig på at tage stilling til og i givet fald udnytte de nye afgrøder på et kvalificeret grundlag. Rapporten blev omtalt og kommenteret i en række indslag i danske aviser, radio og TV, og anbefalingerne gav genlyd i flere internationale medier. Et formål med projektet var netop at skabe debat om genmodificerede afgrøders rolle i dansk bistandshjælp. Teknologirådet har spurgt Knud Vilby, journalist og forfatter, hvordan han vurderer projektets bidrag til den debat. ”Det er helt relevant at gribe fat i den fejlslutning, at fordi vi ikke ønsker genmodificerede afgrøder i vores del af verden, så skal de fattige lande heller ikke have det. Asymmetrien mellem i-landene, som ikke behøver øge deres landbrugsproduktion, og u-landene, som bestemt gør, har ikke været diskuteret før i relation til GMO. Det bliver der taget hul på med Teknologirådets projekt”, siger Knud Vilby. Han ser rapportens påpegning af, at al GMO-forskning i dag er privat finansieret som et vigtigt argument for mere offentlig finansieret forskning, der tilgodeser de fattige bønder i den 3. verden. Men han advarer også mod en debat der kun fokuserer på GMO. Det er en risiko, selvom rapporten klart gør opmærksom på, at der er mange andre og ofte mere relevante metoder til at afhjælpe sult og fattigdom. Til gengæld tror Knud Vilby, at rapportens anbefalinger falder godt ind i den internationale debat. Organisationer som FAO skal påvirkes, og via Mellemfolkeligt Samvirke har Knud Vilby erfaret, at der er stor interesse blandt landene i den 3. verden for at diskutere spørgsmålet. Knud Vilby mener i øvrigt det er med GMO som med den grønne revolution i Asien: ”Den sociale dimension er uhyre vigtig. Det nytter ikke, hvis teknologien kun hjælper de rige bønder” • Om metoden arbejdsgruppe Op til ti eksperter, embedsmænd, eller andre med særlig indsigt, vurderer et givet teknologisk emne. Arbejdsgruppen sammensættes så vurderingerne foretages med flere forskellige tilgange til emnet. Gruppens arbejde strækker sig typisk over 6-8 måneder med fire faser: Udarbejdelse af første rapportudkast, midtvejsseminar, udarbejdelse af endelig rapport og offentliggørelse af rapport på en konference. Gruppens arbejde sker på grundlag af eksisterende viden – der er altså tale om udredning – ikke forskning. Ved projektets afslutning kan gruppen præsentere sine vurderinger og anbefalinger på et orienteringsmøde for det udvalg i Folketinget, der beskæftiger sig med problemfeltet. Den endelige offentliggørelse af gruppens arbejde sker ofte på et pressemøde, en konference eller høring på Christiansborg for politikere, eksperter, pressen og andre interesserede. Du kan læse mere om Teknologirådets metoder til teknologivurdering på vores hjemmeside under fanebladet ”arbejdsmetoder”. Projektleder Søren Gram, sg@tekno.dk Arbejdsgruppe Kim Carstensen, generalsekretær i WWF Christian Friis Bach, lektor, KVL Kirsten Brandt, seniorforsker Statens Jordbrugsforskning Esbern Friis-Hansen, seniorforsker, Institut for Internationale Studier Hans Hessel-Andersen, chefrådgiver (miljø), Danida Jørn Olsen, teknisk rådgiver (landbrug), Danida Sidst opdateret: 27-02-2004 
|
|
